En af de mange foruroligende afsløringer, der er dukket op siden den nuværende fase af folkedrabet i Palæstina, begyndte for næsten et år siden, er i hvilken grad amerikanske og andre vestlige politikere er parate til pligtskyldigt at holde sig til et manuskript leveret af Israel og dets vestlige lobbyer, uanset om manuskriptet er sandt eller ej. Et eksempel på dette er den ofte gentagne “selvforsvars”-afledning.
Efter en række krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af Israel i dets nuværende folkemordsangreb, er det mest almindelige omkvæd fra vestlige regeringsembedsmænd (og vestlige mainstream medier), at “Israel har ret til at forsvare sig selv.”
Nej, det har Israel ikke.
Faktisk er dette, hvad international ret angår, en dobbelt løgn. For det første har Israel ingen sådan ret i Gaza (eller på Vestbredden og i Østjerusalem).Og for det andet ville de handlinger, som “selvforsvaret” hævder at retfærdiggøre, være ulovlige, selv hvor selvforsvar gælder.
Hvad siger FN pagten?
FN-pagten, en traktat, der er bindende for alle medlemslande, kodificerer staternes centrale rettigheder og ansvar. Blandt disse er pligten til at respektere folkenes selvbestemmelse (inklusive palæstinensernes), pligten til at respektere menneskerettighederne og pligten til at afholde sig fra magtanvendelse mod andre stater (hvor det ikke er godkendt af Sikkerhedsrådet). Israel har i de 76 år, det har eksisteret, gentagne gange overtrådt disse principper.
Israel kan således som besættelsesmagt ikke påberåbe sig selvforsvar som begrundelse for at iværksætte militære angreb i Gaza, Vestbredden, Østjerusalem eller Golanhøjderne
Citat: Craig Mokhibe
En midlertidig undtagelse fra forbuddet mod magtanvendelse er kodificeret i artikel 51 i FN-pagten om selvforsvar mod eksterne angreb. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke eksisterer en sådan ret, hvor truslen udspringer fra det territorium, der kontrolleres af staten. Dette princip blev stadfæstet af Verdensdomstolen i dens udtalelse fra 2004 om Israels apartheidmur. Og domstolen fandt videre, og igen i dens udtalelse fra 2024 om besættelsen, at Israel er besættelsesmagten overalt på det besatte palæstinensiske territorie. Israel kan således som besættelsesmagt ikke påberåbe sig selvforsvar som begrundelse for at iværksætte militære angreb i Gaza, Vestbredden, Østjerusalem eller Golanhøjderne.
Selvfølgelig kan Israel indenfor eget territorium lovligt afvise ethvert angreb for at beskytte sine civile, men det kan ikke påberåbe sig selvforsvar for at føre krig mod de områder, det besætter. Faktisk er dens hovedforpligtelse at beskytte den besatte befolkning. Ved at gøre dette kan en besættelsesmagt påtage sig væsentlige retshåndhævende funktioner (til forskel fra militære operationer). Men i betragtning af, at Verdensdomstolen efterfølgende har fundet, at Israels besættelse af områderne i sig selv er fuldstændig ulovlig, ville selv disse funktioner sandsynligvis være uretmæssige, undtagen som strengt nødvendige for at beskytte den besatte befolkning og kun inden for en kort periode før tilbagetrækning.
Israels brud på international lov
I sin seneste udtalelse har domstolen erklæret, at Israels tilstedeværelse i områderne er i strid med princippet om selvbestemmelse, reglen om ikke-erhvervelse af territorium med magt og det palæstinensiske folks menneskerettigheder, og at det hurtigt skal bringe tilstedeværelsen til ophør og kompensere det palæstinensiske folk for de tab det har lidt. Hvad loven angår, er hver israelsk “boot on the ground”, ethvert israelsk missil, jetfly eller drone i palæstinensisk luftrum, og endda en enkelt uautoriseret israelsk cykel på en palæstinensisk vej, et brud på international lov.
En kriminel kan ikke overtage nogens hjem, flytte ind, plyndre dets indhold, fængsle og brutalisere beboerne og derefter påberåbe sig selvforsvar for at myrde husejerne, når de kæmper imod
Citat: Craig Mokhibe
Alt i alt består Israels lovlige midler mod trusler, som det hævder stammer fra de besatte områder, i at afslutte dets ulovlige besættelse, afvikle bosættelserne, forlade områderne, fjerne belejringen og fuldstændigt afgive kontrollen til det besatte palæstinensiske folk.
Her er folkeretten en simpel afspejling af sund fornuft og universel moral. En kriminel kan ikke overtage nogens hjem, flytte ind, plyndre dets indhold, fængsle og brutalisere beboerne og derefter påberåbe sig selvforsvar for at myrde husejerne, når de kæmper imod.
Og ud over det besatte Palæstina, kan Israel, mens det har ret til selvforsvar mod angreb fra andre stater, ikke hævde denne ret, hvis angrebet er et svar på israelsk aggression. Israel kan ikke angribe en nabostat (f.eks. Libanon, Syrien, Irak, Iran, Yemen) og derefter kalde det selvforsvar, hvis denne stat slår tilbage. At acceptere en sådan påstand ville være at vende folkeretten på hovedet.
Løgn på løgn
Således er de fleste påstande fra vestlige politikere og medier om, at “Israel har ret til selvforsvar” beviseligt falske, ifølge international lov.
Den anden løgn indbygget i disse gentagne påstande er hentydningen til, at kravet på selvforsvar retfærdiggør Israels utallige forbrydelser. International lov tillader ikke at påberåbelsen af selvforsvar retfærdiggør forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Den overtrumfer heller ikke på magisk vis de internationale humanitære lovkrav om forsigtighed, distinktion og proportionalitet, eller den beskyttede status for hospitaler og andre vitale civile installationer.
Derudover forvandler tilstedeværelsen af personer med tilknytning til væbnede modstandsgrupper (selv når det er bevist) ikke automatisk et civilt sted eller en beskyttet struktur til et legitimt militært mål. Hvis det gjorde det, ville den fælles tilstedeværelse af israelske soldater på israelske hospitaler ligeledes gøre disse hospitaler til legitime mål. At angribe hospitaler er ikke en selvforsvarshandling. Det er en mordhandling og, i systematiske og storstilede tilfælde, en masseudryddelsesforbrydelse.
Således er de fleste påstande fra vestlige politikere og medier om, at “Israel har ret til selvforsvar” beviseligt falske, ifølge international lov
Citat: Craig Mokhibe
En påstand om selvforsvar retfærdiggør ikke kollektiv afstraffelse, belejring af civilbefolkninger, udenretslige henrettelser, tortur, blokering af humanitær bistand, målrettet mod børn, mord på hjælpearbejdere, medicinsk personale, journalister og FN-embedsmænd – alt sammen forbrydelser begået af Israel i den nuværende fase af dets folkedrab i Palæstina. Og alt sammen skamløst fulgt op af påstande om selvforsvar fra Israels forsvarere i Vesten.
Således er enhver reaktion fra en politiker eller ethvert medskyldigt kommercielt medies omtale af en israelsk forbrydelse, der begynder med “Israel har ret til at forsvare sig selv” på én gang en retfærdiggørelse af det uforsvarlige og en fed løgn – og det bør kaldes som sådan.
Ydermere, hvad du aldrig vil høre disse stemmer ytre er, at Palæstina har ret til at forsvare sig selv, selvom det under international lov absolut har det. Med afsæt i FN-pagten og i international humanitær lov og menneskerettighedslovgivning, og bekræftet af en række FN-resolutioner, har palæstinensiske modstandsgrupper en legal ret til væbnet modstand for at befri det palæstinensiske folk fra fremmed besættelse, kolonial undertrykkelse og apartheid.
Palæstineser har ret under international lov til væbnet modstand
Og verden er enig. FN’s Generalforsamling har erklæret (indsæt link https://www.un.org/unispal/document/auto-insert-184801/):
“det palæstinensiske folks og alle folk under fremmed besættelse og koloniherredømmes umistelige ret til selvbestemmelse, national uafhængighed, territorial integritet, national enhed og suverænitet uden fremmed indblanding” og har bekræftet “legitimiteten af folks kamp for uafhængighed”, territorial integritet, national enhed og befrielse fra kolonial dominans, apartheid og fremmed besættelse med alle tilgængelige midler, herunder væbnet kamp.”
Selvfølgelig skal al modstand respektere de humanitære love, herunder princippet om distinktion for at skåne civile. Men Palæstinas ret under international lov til væbnet modstand mod Israel er efterhånden aksiomatisk.
Kort sagt har det palæstinensiske folk en anerkendt juridisk ret til at modsætte sig Israels besættelse, apartheid og folkedrab, herunder gennem væbnet kamp. Og da den underliggende modstand er lovlig, er alliancer, bistand og støtte til palæstinenserne til dette formål også lovligt.
Omvendt, da Israels besættelse, apartheid og folkedrab er ulovlige, er støtte til Israel i disse bestræbelser fra vestlige stater ulovlig. Faktisk har Verdensdomstolen fundet, at alle stater er forpligtet til at stoppe enhver sådan støtte til Israel og til at arbejde for at afslutte Israels besættelse.
Kort sagt har det palæstinensiske folk en anerkendt juridisk ret til at modsætte sig Israels besættelse, apartheid og folkedrab, herunder gennem væbnet kamp
Citat: Craig Mokhibe
Og endnu en pointe om begrebet selvforsvar. Historien begyndte ikke den 7. oktober 2023. I 1930’erne og 40’erne rejste zionistiske kolonister fra Europa for at angribe palæstinensere i deres hjem i Palæstina. Ingen palæstinensisk milits rejste til Europa for at angribe kolonisterne i deres hjem i England, Frankrig og Rusland. (Selvfølgelig havde jøder, der flygtede fra europæisk forfølgelse, al ret til at søge asyl i Palæstina og andre steder. Men zionister havde ingen ret til at kolonisere landet og fordrive det oprindelige folk).
Retten til selvforsvar tilhører det palæstinensiske folk
I mere end 76 år efter har Israel angrebet, brutaliseret, fordrevet, plyndret og myrdet det oprindelige palæstinensiske folk og forsøgt at udslette dem. Det har etnisk renset hundredvis af palæstinensiske byer og landsbyer, stjålet palæstinensiske hjem, forretninger, gårde og frugtplantager og ødelagt palæstinensisk civil infrastruktur. Ethvert palæstinensisk samfund har dagligt oplevet angreb på værdighed, arrestationer, tæsk, tortur, plyndring og mord fra Israels hænder. Overlevende er blevet tvunget til at leve under et regime med apartheid og raceadskillelse og med systematisk nægtelse af civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i deres eget land.
(R)etten til selvforsvar tilhører det palæstinensiske folk, ikke deres undertrykker. Og international lov er enig
Citat: Craig Mokhibe
Ethvert fredeligt palæstinensisk forsøg på at standse undertrykkelsen og genvinde den palæstinensiske ret til selvbestemmelse gennem diplomatiske initiativer, retslige handlinger, fredelige protester eller organiseret boykot og afinvestering, er blevet mødt med undertrykkelse eller afvisning, ikke kun af Israel, men af dets vestlige sponsorer.
I denne sammenhæng dikterer grundlæggende moral og simpel logik, at retten til selvforsvar tilhører det palæstinensiske folk, ikke deres undertrykker. Og international lov er enig.
