Billedtekst: Iain Fergusons bog kan købes på modstand.org
At mentale lidelser som stress og depression er blevet folkesygdomme, er en efterhånden velkendt og ofte gentaget påstand. Forsøg på forklaringer er mange og varierer mellem alt fra sociale medier til neoliberalisme til ”overfølsomme unge”. I bogen ”Politics of the Mind – Marxism and Mental Distress” beskriver den britiske socialist Iain Ferguson, hvordan kapitalismen forårsager og forværrer mentale lidelser – denne artikel opsummerer de vigtigste pointer.
Verdensomspændende epidemi af mentale lidelser
Ifølge foreningen Bedre Psykiatri opfylder hver tiende dansker kriterier for mental sygdom og 25% af alle henvendelser i almene lægepraksisser vedrører psykiske problemer. På verdensplan vurderer World Health Organisation at 350 millioner mennesker lider af depression og I EU har 27% af 18-65 årige haft en mental lidelse inden for det sidste år.
Mentale lidelser er som udgangspunkt ikke noget som mennesker fødes med, men i stedet noget som opstår i løbet af livet som reaktion på noget
Citat: Carla Naur Nørremølle
Det er ingen overdrivelse at sige, at vi lige nu oplever en verdensomspændende mental epidemi. Mental lidelse er en term, der her dækker over psykiske lidelser og sygdomme som depression, angst og skizofreni. Det dækker ikke over medfødt neurodivergens som autisme eller ADHD.
Mentale lidelser er som udgangspunkt ikke noget som mennesker fødes med, men i stedet noget som opstår i løbet af livet som reaktion på noget. Som det ses af ovenstående tal er mental lidelse i stigende grad en reaktion på den verden, vi lever i – men det er sjældent verden, der bliver set på, når det kommer til at behandle mentale lidelser.
Den biomedicinske model
Når man skal forstå og behandle mentale lidelser, kan dette ske ud fra flere forskellige forklaringsmodeller, hvor én især er dominerende i nutidens samfund – nemlig den biomedicinske model. I denne betragtes mentale lidelser som sygdomme eller dysfunktioner i kroppen. Man ser lidelsen som et objekt som kan findes, diagnosticeres, og dernæst kureres eller påvirkes via medicinering eller andre medicinske metoder.
Den biomedicinske model er opstået ud af en tendens til at ville ”naturvidenskabeliggøre” mentale lidelser, hvilket indebærer at se bort fra årsagen til lidelse, for i stedet at fokusere på det rent observerbare. Tendensen kan særligt ses i American Psychiatric Associations udgivelse ”Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders” (forkortet DSM), som i dag betragtes som en slags bibel over for mentale lidelser.
Den biomedicinske model er opstået ud af en tendens til at ville ”naturvidenskabeliggøre” mentale lidelser, hvilket indebærer at se bort fra årsagen til lidelse
Citat: Carla Naur Nørremølle
I DSM listes og beskrives forskellige mentale lidelser, og manualen har stor betydning for, hvordan man globalt forstår og behandler disse. Manualen har også stor betydning for psykofarmaka-industrien, idet meget medicin bliver produceret til at skulle behandle de specifikke mentale lidelser som DSM beskriver. Denne forbindelse mellem manual og medicin forstærkes af, at cirka halvdelen af fagpersonerne bag DSM har eller har haft finansielle bånd til psykofarmaka-industrien.
Kritik og alternativ forskning
Den biomedicinske model er dominerende, men også ofte kritiseret. Flere forskere har vist, hvordan denne forklaringsmodel lægger overdreven vægt på biologiske og genetiske årsager til mental lidelse og overser sociale og materielle årsager.
Med den biomedicinske model placerer man årsagen til mental lidelse hos individet og ser bort fra hvilke ydre faktorer der påvirker personers mentale tilstande. Først i begyndelsen af 2000’erne skete der et paradigmeskift i psykiatrisk forskning, hvor man har bevæget sig væk fra kun at kigge på det medicinske til at fokusere på mentale lidelser som meningsfulde svar på svære omstændigheder. Med andre ord, er det først herfra, at forskere for alvor har anerkendt, at et menneskes omgivelser og livsvilkår kan føre til mental lidelse. De fleste forskere er dog stadig langt fra at pege på, hvilke systemiske forandringer der skal til for at ændre grundlæggende på dette.
Marxistisk forståelse af mental lidelse
Iain Ferguson foreslår et radikalt alternativ til den biomedicinske model – nemlig en marxistisk model for forståelse af mentale lidelser. Han skriver, at mental lidelse med denne skal forstås som noget der opstår i en historisk kontekst, og som er forbundet til menneskers materielle behov. Derudover skal mental lidelse forstås dialektisk, som noget der opstår i forholdet mellem individ og samfund, hvor individerne ikke kun påvirkes af, men også kan påvirke samfundet omkring dem.
En af Fergusons hovedpointer er, at det kapitalistiske system vi lever i, er ansvarlig for de overvældende niveauer af mental lidelse verden over. Og at i et andet system baseret på socialisme, ville niveauerne af mental lidelse falde markant. Han viser, hvordan der i England er en tydelig sammenhæng mellem klasse og mentale lidelser. Denne pointe gælder også i Danmark. Ifølge Psykiatrifonden er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og psykisk sygdom, således at psykisk sygdom oftere forekommer blandt personer med den kortere uddannelse end blandt personer med længere uddannelse.
En af Fergusons hovedpointer er, at det kapitalistiske system vi lever i, er ansvarlig for de overvældende niveauer af mental lidelse verden over
Citat: Carla Naur Nørremølle
Derudover har minoritetsgrupper generelt dårligere psykisk helbred sammenlignet med resten af befolkningen. Alt dette viser at mentale lidelser ikke er noget som rammer tilfældige individer, men i stedet noget som især opstår hos bestemte klasser i samfundet. Hvis vi ignorerer klasseperspektivet i spørgsmål om mentale lidelser, er vi blinde for, hvordan disse lidelser opstår og kan modvirkes.
Profit før mental sundhed
Den biomedicinske model er ude af stand til ordentligt at forklare eller behandle de stigende niveauer af mental lidelse på verdensplan. Stress alene koster det danske samfund cirka 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet, og dårligt arbejdsmiljø koster hvert år samfundet over 60 mia. kroner i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.
Så hvorfor holder vi som samfund fast i den biomedicinske forklarings- og behandlingsmodel, når den kritiseres bredt og forskningen peger på alternative forståelser? Svaret ligger i, at den biomedicinske model, er den forklaringsmodel, der tjener det kapitalistiske system bedst.
Den herskende klasse har ingen interesse i at se på strukturelle og systemiske problemer som årsager til lidelse. De store psykofarmaka-producenter har stærke økonomiske interesser i at fortsætte med medicin som den mest oplagte behandlingsmetode på forskellige mentale lidelser. Og endeligt vil den herskende klasse påstå at der ikke er ressourcer til at arbejde socialt og strukturelt med mentalt helbred frem for medicinsk.
Hvad kan vi gøre som socialister
Foto: Carsten Lorenzen/DSR
De kapitalistiske stater er interesserede i profit snarere end mental sundhed, og til dette tjener den biomedicinske model formålet. Som socialister må vi modarbejde individualiserede forklaringsmodeller på mental lidelser og i stedet pege på det kapitalistiske system som den primære årsag. Ved at organisere os kan vi kæmpe mod magtesløsheden ved individuel mental lidelse, og i stedet kæmpe sammen for en anden verden.
