Nok er nok – civilsamfundet rykker og presser regeringen.

Covid-19 afslører ubarmhjertigt, at den sociale ulighed også forplanter sig til ulighed i sundhed, så sårbare boligområder med mange syge, arbejdsløse og etniske minoriteter har svært ved at få bugt med smitten.

Epidemi-lovens indbyggede tvangsforanstaltninger udgør hele tiden en trussel. Situationen spidser også til i de politisk stemplede “ghettoer” eller “parallelsamfund”, fordi beboerne snart bliver tvunget til at flytte, så deres boliger kan blive revet ned.

Siden regeringen i sommeren 2019 besluttede, at Udlændingestyrelsen skulle revurdere opholdstilladelserne for syriske flygtninge fra Damaskus-området, har det skabt enorm usikkerhed og panik blandt mange syriske flygtninge. Damaskus-området er sikkert, påstår den regering, som har lukket sin egen ambassade på grund af manglende sikkerhed.

Regeringens racistiske retorik; planer om at udlicitere asylbehandlingen til tredjeparts-lande; Tesfayes drøm om, at ingen flygtninge kan søge asyl i Danmark; de umenneskelige udrejsecentre og paradigmeskiftets udrulning i praksis har alt sammen forandret samfundet så radikalt, at der ikke længere er tale om lige rettigheder og muligheder for alle. Alle dem, som står i skudlinjen, er hårdest ramt.

Nok er nok – civilsamfundet rykker

Men det rykker ude i civilsamfundet i miljøerne hos de mange forskellige Venligbo-grupper, Bedsteforældre for Asyl, NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke, enkeltpersoner, kunstnere og antiracistiske grupper samlet i Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination.

Vi er nu vidne til en offensiv med borgerforslag, breve til politikerne, debatindlæg, annoncer og demonstrationer; organiseringen er i gang. 

Det er faktisk lykkedes at sparke døren ind og sætte solidaritet og menneskelighed i centrum. Det har tvunget  regeringen i defensiven på spørgsmålet om de danske børn i Syrien og de syriske flygtninge i Danmark. Mange store, internationale medier omtaler Danmarks enegang, og der er begyndende protester foran danske ambassader. I det socialdemokratiske bagland er der voksende bekymring og kritik af regeringens politik.

Solidaritet i hverdagen – demonstration landet over den 19. juni.

Næste skridt må nu være at få fagforeninger som FOA og 3F, der organiserer udvisningstruede syrere, til at tage deres medlemmers liv, ære og velfærd i forsvar. Solidariteten må bygges op på arbejdspladserne. 

Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd og andre uddannelsesorganisationer må gå i brechen for deres medlemmer, for der findes masser af syriske gymnasieelever og studerende, som nu er i farezonen.

 Dernæst må vi støtte op om Fællesinitiativet mod Racisme og Diskriminations opfordring til at demonstrere i de største danske byer i forbindelse med FN’s Internationale Flygtningedag den 19. juni. Kommune- og regionsvalget er på trapperne. Alle lokale kandidater skal stilles til regnskab for den umenneskelige politik, deres partier fører på Christiansborg.

Skal venstrefløjen holde hånden under en kulsort og racistisk regering?

Regeringens støttepartier på Christiansborg kan ikke længere nøjes med at indkalde til samråd, stille spørgsmål og stemme imod regeringen, som så skaffer sig et flertal sammen med Venstre og Konservative. 

Det er heller ikke nok at få en minimal politisk indrømmelse som “betaling” for at stemme for hele pakken. Realiteten er, at i dag er den socialdemokratiske regering ikke det “mindste onde”, som man ikke kan vælte af frygt for det, som er værre. 

Hvordan kan solidaritet og menneskelighed vinde?

Vi har tidligere set store mobiliseringer i solidaritet med flygtninge og etniske minoriteter. I 2015, da flygtningene kom gående på motorvejen; protester mod paradigmeskiftet i 2018; I 2020, da mordet på George Floyd fik Black Lives Matter-bevægelsen i USA til også at brede sig hertil og fik mange unge på gaden i kampen mod racisme i Danmark.

Vil vi vinde, må vi fortsætte med at underminere den folkelige opbakning til regeringen og opbygge en massebevægelse. 

Vi må også udvikle aktions- og kampformer i retning af kollektive aktioner og strejker. Udvisningerne af de syriske flygtninge kunne måske blive katalysator for en bredere social utilfredshed, som vi har set det ske overalt i verden siden 2019. Vi kunne også lade os inspirere af de omfattende skolestrejker, som Greta Thunberg kickstartede og starte skolestrejker i solidaritet med syriske flygtninge.

Socialistisk Arbejderavis opfordrer sine læsere til at blive aktive i det antiracistiske netværk, som er samlet i Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination.

Det er Randers mod Racisme, Aarhus for Mangfoldighed, Antiracistisk Netværk i Svendborg, Racismefri By – Odense for Mangfoldighed og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination København og Omegn.

Gå med i Internationale Socialister, som har afdelinger i København, Aarhus og Odense.