Op til corona-pandemiens udbrud var en hel masse lande ligeglade med at sikre deres befolkning imod at blive smittet. Siden begyndelsen af april har en stribe lande pludselig fået helt utroligt travlt med at “ville forhindre smittespredning” vha. smartphone-apps. Også Danmark vil søsætte en corona-app. Er det noget, der kan misbruges af efterretningsvæsener?
Billedet foroven viser en meget bekymret Edward Snowden – manden som i 2013 afslørede USA’s og flere vestlige landes efterretningstjenesters udspionering af deres egne befolkninger. Nu frygter han, at corona-pandemien kan blive et nyt skalkeskjul for masseovervågning “for at stoppe smittespredningen”. Hertil siger han: “Det, der bliver bygget op, er grundlaget for et system til undertrykkelse” ( ~ “architecture of oppression”).
Først var de fuldstændigt ligeglade …
I de sidste ca. 25 år har det for sagkyndige stået klart, at det kun ville være et spørgsmål om tid, førend der ville komme en global pandemi. I Danmark fik det Sundhedsstyrelsen til at iværksætte et pandemi-beredskab i 2013. Men da det kom til stykket, var de skiftende danske regeringer ligesom i andre nyliberalt styrede lande mere interesseret i nedskæringer indenfor sundhedssektoren for at få råd til store skattelettelser især til de mest velhavende – og derfor blev der ikke opbygget noget reelt pandemi-beredskab.
I alle disse lande var regeringerne altså ligeglade med at sikre deres befolkninger mod en truende pandemis massedød.
Men i april skete der noget bemærkelsesværdigt: I en hel stribe nedlukkede lande blev regeringerne lige pludselig åh så optaget af at stoppe smittespredningen vha. at udbrede apps til dette formål, apps der skal installeres på millioner af mobil-brugeres smartphones.
I Danmark bliver appen klar i maj måned og kommer formentlig til at hedde “Smittestop”.
En oversigt på Wikipedia over de lande, der udvikler corona-apps: https://en.wikipedia.org/wiki/COVID-19_apps
Hvordan fungerer corona-apps – og hvordan kan de misbruges til spionage ?
Det officielle formål med corona-apps er at sikre mobilbrugerne mod at blive smittet: Med appen installeret bliver de raske personer varskoet, hvis de kommer for tæt på – eller har været for tæt på – en person, som er smittet.
Dette lyder jo vældigt godt og tilforladeligt: Myndighederne håber derfor, at en betydelig del af befolkningen vil installere appen for at kunne sikre sig imod at blive smittet.
I de “pænere lande” håber man desuden, at alle personer, som er blevet testet postitive – dvs. smittet med corona-virus – er så næstekærlige og hensynsfulde, at de vil fortælle deres raske medmennesker, at de skal passe på ikke at blive smittet. I disse pænere lande håber man, at de frivilligt vil give deres samtykke til at oplyse en server herom. – I mindre pæne lande vil de blive tvunget til det.
Corona-appen kan vha. mobilens Bluetooth-teknologi registrere, hvornår brugeren er 2 meter fra en anden person – og hvis appen via en forespørgsel til serveren med databasen over alle smittede konstaterer, at den anden er smittet, varskor den smartphonens bruger. Pas på!
Dette vil gøre en corona-app meget tillokkende for millioner af mennesker. Derfor håber og regner man med, at 40% til 60% af befolkningen med smartphone vil installere en sådan app. Det er “guleroden” – men såfremt det ikke skulle lykkes at få tilstrækkeligt mange til at tage app’en i brug, vil “pisken” meget vel kunne blive taget i anvendelse. Dette har Australiens premierminister Scott Morrisson truet med.
Denne forventede masseudbredelse gør sådanne apps særdeles interessante for efterretningstjenesterne. Dog kun hvis det lykkes dem at kunne få mulighed for at indbygge en “bagdør” i appen, hvorigennem de vil kunne indhente efterretningsmæssigt interessante informationer, der kan bruges til masseovervågning af befolkningen: Efterretningstjenesternes interesse for corona apps skyldes dels den forventede masseudbredelse, dels følgende egenskaber ved appen: Corona-appen registrerer, hvor mobilbrugeren og personer lige rundt omkring befinder sig, samt hvornår.
Efterretningstjenesten, politiet og sundhedsmyndighederne kan således bl.a. holde øje med:
– Overholder de smittede deres karantæne-pligt – eller bryder de den?
– Hvor befinder statens fjender sig? Holder de møde for at planlægge aktioner?
– Hvilke potentielle fjender af staten skal udspioneres mere målrettet?
Teknologierne til at spore, hvem der er tale om, hvor vedkommende befinder sig og hvad vedkommende gør, er massivt udbygget. Hver eneste mobil har et nummer – en såkaldt IP-adresse – der identificerer den. Hvis man så skaffer sig adgang til information om, hvilken person, der ejer hvilken mobil, kan man følge personen helt præcist.
Samtidig kan stemmegenkendelses-teknologi følge med i mobilsamtaler, ligesom teknologi kan læse mobilbrugerens SMS’er, mails og internetsider. Herved bliver samtlige vigtige nøgleord registreret sammen med oplysninger om tid og sted, lagret i en database og bearbejdet fuldautomatisk.
Sådanne oplysninger kan udnyttes dels af reklameverdenen, dels af efterretningstjenesterne:
Store dele af reklameindustrien – anført af Google – tjener penge på at udspionere de intetanende computer- og mobilbrugere, hvor de befinder sig, hvad de gør og interesserer sig for. Disse informationer bliver brugt til at målrette reklamer: Kører de f.eks. ind i en by, mødes de af reklamer om byen. Regner det, får de reklamer om regntøj – eller om tilbud på rejser til sydens sol og varme.
Reklamer, der er målrettet den enkelte bruger, sælger langt bedre end reklamer, som ikke er.
Men samtidig er disse tekniske muligheder for at udspionere mobilbrugerne utroligt interessante for efterretningstjenesterne: Hvem mødes hvor, på hvilket tidspunkt og hvad interesserer de sig for? Det kunne f.eks. være statens fjender i form af klimaaktivister, der mødes for at planlægge aktioner. – Samtidig kan efterretningstjenesten danne sig et overblik over, hvor mange almindelige mennesker, der påvirkes af klimaaktivisternes holdninger.
Ledende aktivister i klimabevægelsen Extinction Rebellion er udmærket klar over, at de bliver overvåget, og bevægelsen søger at få aktivisterne til at tage effektive skridt til at undgå dette, når de planlægger aktioner, som de ikke ønsker, at politiet på forhånd skal få kendskab til. Men almindelige mennesker er ikke nær så bevidste om, hvordan dels Google m.fl. og dels efterretningstjenesterne følger dem.
Kan bruges som et dække til at gennemføre udspionering
Den pludselige, vældige interesse for at udbrede apps, der skal stoppe smittespredning, blandt regeringer, der hidtil har været fløjtende ligeglade hermed, fik samtlige alarmklokker til at ringe hos Edward Snowden. Også Amnesty International var hurtig til at ane uråd.
Snowden Warns Governments Are Using Coronavirus to Build ‘the Architecture of Oppression’ – Mediet Vice 10. april: https://www.vice.com/en_us/article/bvge5q/snowden-warns-governments-are-using-coronavirus-to-build-the-architecture-of-oppression?fbclid=IwAR0hZvdqVPRvhXvBnQkq58f7Rj2LcFVsr6v8tXi2NrluAtUGmouPF7p8QWQ
Tilbage i 2013 havde Edward Snowden afsløret, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA havde udspioneret millioner af mennesker – angiveligt for at forhindre “terror”. Siden terrorangrebet i USA den 11. september 2001 havde talrige landes efterretningstjenester og politi ligget vandret i luften for at “forhindre terror”. Det var den PERFEKTE anledning til at starte masseovervågning.
Edward Snowdens afsløringer af USA’s med venners udspionering af deres egen befolkning var en overraskelse for rigtigt mange. Men en tid kunne en hel del affeje det med: “Jamen vi er jo ikke terrorister, så vi behøver jo ikke være bange for at blive overvåget”. Men da det blev afsløret, at USA havde udspioneret ingen ringere end Tysklands forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon igennem flere år, vågnede mange op og forstod, at denne overvågning var langt mere fjendtlig, kynisk og uendeligt meget mere omfattende, end de i selv deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at “lederen af den frie verden” kunne foretage sig. Millioner af mennesker i hele den vestlige verden forstod, at Edward Snowdens afsløringer var yderst betydningsfulde. Men selv om Angela Merkel forståeligt nok var vred, var hun samtidig som USA-allieret interesseret i at få fejet skandalen ind under gulvtæppet igen i en fart. Ganske som alle andre regeringer indenfor Nato. Hurtigt blev der lagt låg på, og sagen døde ud.
Whistlebloweren Edward Snowdens tillid til den “frie verdens” regeringer og efterretningstjenester kan derfor ligge på et meget lille sted.
Også Amnesty International har gjort masser af erfaringer med, hvordan “anti-terror tiltag” er blevet misbrugt på det allergroveste. Om adskillige regeringers pludselige interesse for at bruge apps til at stoppe udbredelsen af corona-smittespredningen siger Amnesty i en udtalelse fra den 3. april: “COVID-19, overvågning og truslen mod dine rettigheder”: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2020/04/covid-19-surveillance-threat-to-your-rights/
“De lektier, som vi har lært af historien for nylig, fortæller os, at der er en virkelig fare for, at overvågnings-tiltag går hen og bliver permanente. I kølvandet på angrebene den 11. september 2001 blev ( USA’s ) regerings overvågningsapparat betydeligt udbygget. Men lige så snart disse muligheder og denne infrastruktur er på plads, har regeringerne sjældent viljen til at afvikle dem igen”, skriver Amnesty.
Organisationen er endnu ikke i stand til direkte at bevise sort-på-hvidt, at regeringer og efterretningstjenester vil misbruge apps til at stoppe smittespredningen til at masseovervåge deres egen befolkning. Men Amnesty advarer om, at det er en reel mulighed:
“Disse tiltag rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vores personlige informationer bliver indsamlet, brugt og delt. Lige så snart personlige informationer er blevet indsamlet, er der en virkelig fare for, at de bliver delt og brugt til andre formål end til at overvåge sundhedstilstanden”, skriver Amnesty.
Lande, der groft udnytter corona-undtagelsessituationen
I Polen har den højreorienterede regering udsendt en app til alle smittede, der er blevet tvunget i karantæne: Når appen siger, “tag en selfie”, skal personen gøre det: Ud fra ansigtsgenkendelses-teknologi samt appens registrering af adressen, kan politiet nu lynhurtigt få overblik over, om de smittede overholder deres karantænepligt. Tilsvarende apps bliver udsendt i andre lande, bl.a. i Indien.
I Kina bruger myndighederne en anden strategi: Her er der opstillet varme-scannere og ansigtsgenkendelses-kameraer på alle steder, hvor folk færdes: Scannerne registrerer, om folk har feber, og kameraerne hvem, der er tale om. Således kan myndighederne holde øje med de syges færden og om de overholder deres karantænepligt.
Samtidig er det en glimrende lejlighed til – under dække af at ville “stoppe sygdommen” – at holde øje med statens fjender, og hvor de bevæger sig hen. Den kinesiske stat har rig erfaring hermed gennem masseovervågningen af folkeslaget uighurerne i Xinjiang samt af alle de oppositionelle demonstranter i Hong Kong.
I Rusland har man opstillet ansigtsgenkendelsesudstyr i foreløbigt Moskva “for at checke, om de smittede overholder deres karantænepligt”. Samtidig kan man holde øje med en masse oppositionelle. Efter få uger er 200 blevet fængslet i Moskva vha. den nye teknologi.
USA og Storbritannien
Firmaet “Clearview AI”, som har specialiseret sig i ansigtsgenkendelse, samt firmaet “Palantir”, som i hemmelighed ( ? ) har indsamlet data fra Apple, Google og Facebook til brug for efterretningsorganisationen NSA’s masseovervågning, er nu i forhandlinger med de amerikanske myndigheder om at lave en corona-app. “Palantir’s” ejer, milliardæren Peter Thiel, har tidligere lukreret på at spionere for NSA, og han plejer nu en god forbindelse til Trump.
Den måde, som de amerikanske sundhedsmyndigheders projekt til udvikling af en corona sporings app virker på, overtræder groft alle hensyn til at beskytte enkeltpersoner imod udspionering af efterretningstjenester og reklameindustrien:
Den amerikanske myndighed for smitsomme sygdomme, Center for Disease Control and Prevention (CDC), indhenter informationer fra teleselskaberne om, hvor den enkelte mobilbruger befinder sig. Det sker centralt fra uden at spørge den enkelte om lov. Det sker ved at indhente informationer fra teleselskabernes master – ganske svarende til, hvad kriminalpolitiet gør, når kriminelle skal spores. – Disse data om, hvor den enkelte befinder sig, bliver yderligere udbygget ved at sammenkoble dem med reklameindustriens data om, hvor den enkelte befinder sig og bevæger sig hen. Her er Google central, for Google lever af at udspionere mobilbrugerne med henblik på målrettede reklamer. Alle de utallige cookies på hjemmesider bruges af reklameindustrien til at udspionere brugerne om, hvor de er, hvad de gør og interesser sig for.
Hver gang en person er blevet testet positiv – dvs. konstateret smittet – bliver oplysningen herom uploadet til en central server.
På denne måde kan sundhedsmyndighederne holde øje med, om den enkelte ikke-smittede er kommet tæt på en smittet – og udsende en advarsel.
Samtidig giver udformningen af denne corona sporings app perfekte muligheder for at masseovervåge befolkningen – ikke bare mht. om de er smittede eller ej …
Det har fået samtlige advarselslamper til at blinke hos Amnesty International og andre, der interesserer sig for at beskytte det enkelte menneske imod udspionering af efterretningstjenester og reklameindustrien.
Her er altså tale om en centraliseret tilgang, hvor “Big Brother” ikke bekymrer sig om at spørge den enkelte mobilbruger om lov.
I EU er det – ihverfald formelt – ikke tilladt at gå bag om ryggen på mobilbrugerne. Dette forbyder databeskyttelsesforordningen (General Data Protection Regulation – GDPR). Den kræver, at vi enten siger ja til reklameindustriens forsøg på at udspionere os med utallige cookies på hjemmesider – eller afvise dem. – Men i virkelighedens verden lader hverken Google eller efterretningstjenesterne sig begrænse heraf.
En række EU-lande gik i begyndelsen af april sammen om at udforme en fælles standard for corona apps: Pan-European Privacy Preserving Proximity Tracing (PEPP-PT). Det handler om at få corona apps’ene til at holde sig indenfor databeskyttelsesforordningen, således at disse landes mobilbrugere, der bruger disse apps, kan vide sig lidt mere trygge.
I Storbritannien er spionagefirmaet “Palantir” forlængst involveret i arbejdet med at udforme en Corona tracing app for det offentlige sundhedsvæsen NHS. Heri deltager også Google, som er verdens førende ekspert i at udspionere folk til kommercielle formål: https://healthtech.blog.gov.uk/2020/03/28/the-power-of-data-in-a-pandemic/
Spion-firmaet “Palentir’s” samarbejde med Trump: “How Peter Thiel’s Palantir helped the NSA spy on the whole world”, mediet “The Intercept” 22. februar: https://theintercept.com/2017/02/22/how-peter-thiels-palantir-helped-the-nsa-spy-on-the-whole-world/
Her er det bemærkelsesværdigt, at Storbritannien ikke deltager i PEPP-PT samarbejdet i EU.
Tilbage i 2013 kunne Edward Snowden afsløre NSA’s masseovervågning – og det tætte samarbejde med efterretningstjenesten GCHQ i Storbritannien, der i 2017 – 18 havde et budget på 25 mia. kr.
Endnu kan ingen bevise, at Trump og Boris Johnson er ude på at spionere imod befolkningerne under dække af at ville “hjælpe” dem til at undgå at blive smittet. Men alle alarmklokker bør ringe!
Siden 2011 har GCHQ uden offentlighedens vidende udspioneret internet- og telefontrafikken for at “opfange terrortrusler”. Disse angivelige “trusler” kan naturligvis misbruges til at spionere imod alt, der kunne tænkes at true statens interesser:
I 2015 udsendte det britiske indenrigsministerium en liste over “ekstremistiske grupper og partier”. Her stod Greenpeace, klimabevægelsen Extinction Rebellion, Kampagnen mod Atomvåben, kurdiske YPG, palæstinensiske solidaritetsgrupper og dyreværnsaktivister opført: Socialistisk Information 29. jan 2020: https://socinf.dk/miljoekamp-med-friheden-som-indsats/
Storbritannien har sagt nej til Apples og Googles fælles corona app-platform
Det har vakt opsigt, at de to ærkekonkurrenter Google og Apple er gået sammen om en fælles platform for corona sporings-apps. Platformen vil tillade sundhedsmyndigheder og programmører at udvikle corona-apps, der passer til både Android og iOS mobil-styresystemerne.
I Danmark siger IT-fagforeningen Prosa, at det sagtens kan lade sig gøre at lave en corona-app, der 100% sikrer brugerne imod misbrug fra efterretningstjenesternes side. Det kan ske ved, at alle informationer gøres anonyme, således at efterretningstjenesten ikke kan se, hvem der er tale om, og hvor vedkommende befinder sig. Appen må kun fungere decentralt på brugerens mobil, med mindst mulig forbindelse til centrale servere. “Big Brother” må ikke kunne følge med.
Den tyske “Chaos Computer Club” er stærkt optaget af, at sikre individets rettigheder i en tid med masseovervågning. Den består af idealistiske hackere, der især på et teknisk plan arbejder med at sikre den enkeltes rettigheder. Her siger “Chaos Computer Club”, at det rent teknisk er muligt at udforme Corona sporings-apps, der gør det umuligt at misbruge dem:
https://www.ccc.de/de/updates/2020/contact-tracing-requirements
Googles og Apples fælles platform for corona sporings-apps ser ud til faktisk at leve op til sådanne krav om fuldstændig anonymitet. I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Storbritannien har sagt nej til at benytte Googles og Apples platform.
Det kunne antyde, at de britiske myndigheder forfølger helt andre interesser end Google og Apple …
Sidstnævnte platform er meget forskellig fra den centraliserede tilgang, som USA benytter:
Ganske vist henter apps, der fungerer indenfor Google og Apples platform, informationerne om, hvem der er smittet med covid-19, fra en central server. I første omgang lægger Google og Apple op til, at det skal ske frivilligt. Men oplysningerne herom anonymiseres, så ingen kan se, hvem det er. Og oplysningerne krypteres, så det er langt sværere at hacke sig til dem. Hvis der er for få smittede, der frivilligt oplyser herom, kan man sagtens forestille sig, at stater vil gøre det obligatorisk.
Resten af corona apps’enes funktioner udføres decentralt på den enkelte mobilbrugers telefon. Ved hjælp af bluetooth-teknologi konstaterer mobilen, om en smittet er inden for smittefarlig afstand – eller om man som ikke-smittet har været indenfor tæt rækkevidde af en smittet. I denne forbindelse bruger Google og Apple ikke den såkaldte IP-adresse – der afslører den enkelte mobils identitet og hvor, den befinder sig – men erstatter IP-adressen med et midlertidigt, anonymt ID vha. såkaldte “bluetooth beacons” til at holde øje med, om en smittet kommer indenfor smittefarlig afstand. Bluetooth-teknologien er kun aktiv, når brugeren har givet lov hertil, samt kun, når corona-appen er åbnet. Og alle informationerne slettes efter ganske kort tid. Alt dette bryder efterretningsvæsenerne sig ikke om – det gør masseovervågningen sværere for dem. Men efterretningsvæsenerne har meget store ressourcer …
Googles og Apples interesse i en fælles corona app-platform er højst sandsynligt rent kommerciel.
Respekt for brugernes privatlivsrettigheder er en central del af Apples forretningskoncept for at øge salget af iPhones. Det var netop Edward Snowdens afsløring i 2013 af NSA’s masseovervågning som fik Apple til at indse, at millioner af mennesker var bekymrede herfor og ville være interesserede i at købe mobiler, der byder på den bedst tænkelige beskyttelse både imod efterretningsvæsener og imod kommerciel udspionering.
Men også Google kunne formodes at se en interesse i at “pudse glorien” lidt på dette punkt, så det ikke så let kan beskyldes for at udspionere brugerne. Altså en form for “hvidvask”. Alt i alt er det bemærkelsesværdigt, at de to konkurrenter har fundet sammen på dette punkt. Det er ikke sket før.
Google ved, at en corona sporings-app kan bidrage til at gøre Android-mobiler og Googles tjenester mere attraktive.
Det er bemærkelsesværdigt, at de to firmaer er fundet sammen, for deres interesser er vidt forskellige:
Apple’s hovedindtægter kommer fra salg af hardware, især iPhone. Software, der er attraktiv for brugerne, skal bidrage til at øge salget af disse mobiler. Apple ved, at millioner af mobilbrugere vil være interesserede i at kunne beskytte sig imod coronasmitte. – Apple er big business, idet det er det firma i verden, der har den højeste værdi målt i aktiernes samlede kursværdi, og det afspejler den enorme indtjening.
Google’s forretningsmodel er diametralt modsat af Apple: Firmaets indtægter kommer ikke fra salg af hardware samt af software-licenser, men derimod fra reklamer: Derfor gælder det for Google om at få flest mulig mennesker til at bruge Android-mobiler og Google’s “gratis” tjenester: “Chrome” browseren, “Gmail”, “Google maps”, “YouTube”, “Google translate”, “Google docs” og “Google Earth”. Når brugerne benytter disse mobiler og tjenester, bliver de samtidig udspioneret til brug for reklamer. Man kan ganske vist til en vis grad fravælge dette – dog ikke ved mobiltelefonerne – men det er de færreste opmærksomme på. Netop derfor er disse tjenester “gratis”, således at flest mulig vil bruge dem. Google er verdens førende reklamevirksomhed, og køb og salg af oplysninger af kommerciel interesse erhvervet ved udspionering vha. cookies er en multi-milliard business.
Den nye corona app-platform, der ser ud til at tage vidtgående hensyn til brugernes ønsker om ikke at blive udspioneret, passer perfekt ind i Apples forretningsstrategi – og som nævnt kunne Google også se en interesse i at få “hvidvasket” firmaets ry for at udspionere mobilbrugerne. Vi kan ihvertfald konstatere, at de to firmaer er fundet sammen, og det må betyde, at Google virkelig har sagt ja til Apples kommercielt dikterede ønske om at respektere mobilbrugernes interesse i sikkerhed mod at blive udspioneret.
I årene 2015 til 16 nægtede Apple at efterkomme ordrer fra amerikanske domstole på vegne af det amerikanske forbunds-kriminalpoliti FBI om at åbne iPhones i sager om kriminalitet. Apple gik også imod FBI’s og justitsministeriets krav om officielt at indbygge en “bagdør”, således at politiet ville kunne skaffe sig adgang til komme ind i beslaglagte iPhones. Apples nej skyldtes firmaets kommercielle interesse i at kunne garantere køberne af iPhones en maksimalt sikker mobil, der garanterer privatlivets fred samt et værn imod hackere. Og netop en “bagdør” ville med garanti kunne blive udnyttet af kriminelle hackere.
Men efterfølgende erhvervede FBI sig udstyr fra det israelske firma Cellebrite, der faktisk syntes at vise sig i stand til at knække koderne, der låser en iPhone. – Cellebrite har uden skrupler solgt udstyr til ikke blot USA, men også åbentlys undertrykkende regimer som Saudi Arabien, Tyrkiet, de Forenede Arabiske Emirater og Rusland.
Vi må formode, at efterretningstjenesterne vil have en stor interesse i at kunne skaffe sig adgang til corona apps, der fungerer på Googles og Apples fælles platform, fordi denne vil få meget stor udbredelse. Om efterretningstjenesterne vil kunne skaffe sig adgang, ved vi ikke. Vi kan ikke vide os sikre. Men det er klart, at efterretningstjenesterne foretrækker apps, hvor det er meget nemmere at indbygge en “bagdør”.
Danmark, Norge og Tysklands corona-apps
Tyskland har foretaget en kovending: Indtil midten af april ville landet have en app, der fungerede vha. en central løsning meget à la USA’s. Herefter vendte Tyskland “på en tallerken” og tilsluttede sig Google og Apples langt mere decentrale løsning, der tilsynelandende ser ud til at respektere mobilbrugernes interesser i sikkerhed imod udspionering. Årsagen til 180 graders-vendingen kan meget vel være usikkerhed i befolkningen om, hvorvidt myndighederne ville misbruge corona-app’en:
Danmark og Norge er eksempler på to lande, som ikke er særligt begejstrede for Google og Apples corona platform.
De efterretningstjenester, der samarbejder tættest sammen med NSA i USA, kaldes “De Fem Øjne” (“Five Eyes”). Wikipedia om “Five Eyes” kolossale apparat til udspionering af de egne befolkninger: https://en.wikipedia.org/wiki/Five_Eyes
I den næste række af efterretningstjenester, der samarbejder med NSA, finder vi Danmark og Norge i “De Ni Øjne”. I den tredje række finder vi efterretningstjenesterne i Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien. Altsammen gode venner indenfor Nato’s inderkreds.
I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at både Danmark og Norge ikke har været særligt lune på Google og Apples decentrale corona app-løsning: Direktøren for den danske Digitaliseringsstyrelse, Rikke Zeberg, har udtalt, at styrelsen foretrækker at bruge en “dansk infrastruktur”.
Officielt hævdes det, at den danske corona-app overholder EU’s GDPR-retningslinjer om beskyttelse af det enkelte individs digitale rettigheder imod udspionering – men, men, men … :
Dansk corona-app går tættere på borgerne end Googles og Apples version: Dagbladet Politiken 27. april: https://politiken.dk/viden/Tech/art7761895/Dansk-corona-app-går-tættere-på-borgerne-end-Googles-version
Hvad det dækker over, er ikke godt at vide. Men vi har grund til at være på vagt! Hvor meget tillid kan vi have til PET, som plejer så nære forbindelser til NSA i USA?
Også Norge har sagt nej til Google og Apples decentrale corona app-løsning.
I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at landets mest sagkyndige eksperter i enkeltpersoners borgerrettigheder advarer mod at installere appen “Smittestopp”, som de norske sundhedsmyndigheder er ved at få udviklet. Der er for mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med den – helt uafhængigt af, at ingen ved, om den norske efterretningstjeneste er indblandet.
“Anbefaler ikke at installere sundhedsmyndigheden FHI’s corona-app”: Norges TV og radio NRK 2. april: https://nrkbeta.no/2020/04/02/advarer-mot-a-installere-fhis-korona-app/
Vi har al mulig grund til at være på vagt!
Global menneskerettighedskrise under corona-pandemien
I corona-bekæmpelsens navn krænker stater millioner af menneskers basale rettigheder. Samtidig forstærker krisen både vold, racisme og ulighed i mange samfund.
I Danmark er der sket en kraftig stigning i kønsrelateret vold, når folk er tvunget til at opholde sig hjemme: Et øget antal kvinder udsættes for vold, mens de er isolerede derhjemme. I Danmark har den nationale enhed ”Lev Uden Vold” modtaget dobbelt så mange telefoniske henvendelser, og hos krisecentrene er de akutte henvendelser om pladser steget.
Amnesty International Danmark giver denne oversigt den 30. april: https://amnesty.dk/nyhedsliste/2020/global-menneskerettighedskrise?_cldee=amVucy5yaWlzLmJvanNlbkBnbWFpbC5jb20%3d&recipientid=contact-6e64e4e06e7eea11a811000d3ab9bd1c-91f2cbc2b7534dadbe0beda84c9506de&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=COVID-19&esid=b63f6e19-4c8a-ea11-a811-000d3ab9b226
