Valget i 2019 var en sejr for venstrekræfterne og blev vundet, ikke af Socialdemokratiet der ikke gik frem, men af fremgang til De Radikale, SF og Enhedslisten på en klima- og velfærdsstemning i befolkningen.
Gennem ”forståelsespapiret” forsøgte SF/Enhedslisten at fastholde denne venstre kurs, mod at acceptere Radikales neo-liberalistiske økonomiske politik og Socialdemokratiets fortsatte racistiske udlændingepolitik. Men virkeligheden har overhalede papiret og Enhedslisten har reelt ikke kunne rokke ved Socialdemokratiets kurs mod højre.
Nu kan den næste skridt mod højre tages, og Enhedslisten kan skrælles af. Ikke fordi EL’s Christiansborgfløjen ikke er føjelig – det er de. Men fordi Enhedslistens årsmøde og den efterfølgende afstemning om top-20-listen viste, at der alligevel er en rebelsk venstrefløj, som man stadig har indflydelse.
Krige stiller afgørende spørgsmål
Krige tvinger alle til at tag stilling til om man skal støtte sit ”eget” land mod fjenden eller om man ser verden opdelt i klasser og ikke nationer. Enhedslistens afbøjning overfor NATO og EU-medlemskab, uanset beslutningerne på årsmødet var, har haft en stor betydning.
38 % af Enhedslistens vælgere valgt at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Hvorfor ikke følge Christiansborgfløjens argumenter og gør EU-forsvar, til en ”kampplads”? Hvorfor se NATO som et imperialistisk instrument, som har en stor del af ansvaret for krigen i Ukraine, hvis det er en fordel, at den ”nordiske stemme” bliver styrket ved Finland og Sveriges optagelse i NATO. Enhedslistetoppens argumentationer svigter de anti-imperialistisk og antimilitaristiske stemmer.
Kampen afgøres udenfor Christiansborg
Det er derfor brug for at venstrefløjen i Enhedslisten ikke kun koncentrerer sig om den indre kamp i partiet, men også bliver til en aktivistisk styrke på gaden. I Fredsinitiativet har vi set, at på trods af vanskeligheder kan det lade sig gøre at samarbejde bredere. Det samme gælder kampen for velfærd, klimaet og mod racisme. Det er den udenomsparlamentariske styrke, som kan stoppe kursen mod højre både i S, SF og Enhedslisten.