Billede tekst: Palestine 2009. Israel’s Wall in Bethlehem, West Bank.
Højrefløjen i Israel nu om dage må siges at have begået en famøs bedrift. Verden har været vidne til en nation, som med tiden er blevet mere og mere højredrejet. Udsigterne til fredsommelighed og sameksistens bliver mere og mere fjerne, hvor apartheid-lignende forhold stortrives og skaber gnidninger. De mørke tider synes at have deres kronede dage. En tid hvor man holder fast på adskillelsen mellem befolkningsgrupper, altså palæstinensere og jøder. Landet er altså ikke samlet. Det må have en ende.
Vi burde konfrontere denne besynderlige og forfærdelige tanke, at forskellige befolkningsgrupper ikke kan leve sammen på lige vilkår. Vi burde samle os, men først burde vi invitere jøder med i kampen mod staten og på den måde afkræfte idéen om at anti-zionisme er antisemitisme. De to grupper burde stå sammen som historiske brødre, skulder ved skulder.
På trods af de forfærdelige hændelser, der har været siden Nakba, som verden har vidne til med stort chok og forargelse, vil Israel ikke ændre sig det mindste i forhold til Palæstina. Uanset hvor mange fordømmelser der har været, vil Israel aldrig komme med indrømmelser og er heller ikke interesseret i at forhandle deres magtposition. Det er i mine øjne nok det, der er en større katastrofe.
Håb
Det er muligt at samle og kæmpe for Palæstina, men det bliver svært, fordi det palæstinensiske folk er oppe imod staten Israel, der har amerikanske våben ved deres side. Det er jo nærmest David mod Goliat. Med andre ord, en ulige kamp. Dog er det ikke en kamp som skal dømmes tabt på forhånd. Palæstinenserne med de anti-zionistiske jøder med på deres side, kan vel hamle op imod den zionistiske stat, især hvis andre fra andre lande, f.eks. de mellemøstlige lande, hjælper til. Det er de zionistiske kræfter i staten, der står i vejen for at det palæstinensiske folk, jøder og andre, kan leve fredsommeligt sammen. Det var en ting som man gjorde i rigtig mange år, inden den zionistiske stat blev oprettet.
Araberne, jøderne og andre må gå imod staten i Israel og på den måde sætte en stopper for alt den elendighed og undertrykkelse og eventuelt stille de ansvarlige magthavere, som har korruptionsanklager hængende over hovederne, til ansvar ved en domstol.
Araberne, jøderne og andre må gå imod staten i Israel og på den måde sætte en stopper for alt den elendighed og undertrykkelse
Citat: Wasim El-Khatib
Hvordan skulle alt det finde sted? Vi må på en eller anden måde håbe på et nyt arabisk forår. Det var vel en bølge af oprør mod undertrykkelse. Folk skal ikke finde sig i det. Folk må stå sammen, både jøder og palæstinensere og afskaffe staten og starte et nyt samfund sammen. Det kan nærmest kun ske ved en revolution. Man har set oprør og strejker i de store skalaer. Man ved at det virker.
Ikke brug for en ny Obama
Vi har ikke brug for en ny Obama, der bare taler varmt om anerkendelse af Palæstina og tostatsløsning. Det lykkedes ham dog at gøre Palæstina til tema en kort stund og applaus for det. Men alt i alt blev det som hans Guantanamo-løfte. Det førte aldrig rigtig til noget. Det var bare varmt luft. Hele det her forslag om tostatsløsning ikke en løsning. Der er sådan set en fortsættelse af Israel og Palæstina konflikten, som vi har nu. Derfor er tostatsløsningen i virkeligheden ikke en løsning, men derimod bare en tilstand. Så man burde omdøbe tostatsløsningen til tostatstilstand.
Drømmescenariet for mig ville være at gøre to ting. Det ene ville være at gå tilbage til det oprindelige Palæstina og på den måde leve sammen med både jøder, palæstinensere og andre. Det andet er at gå frem, ved altså ikke at kigge tilbage og sidde fast ved gamle bitre minder. Ikke ved at glemme historien, men simpelthen ved at gøre noget ved de problemer der er kommet, mens man kigger fremad.
Alt dette kan nok ordnes ved en meget stor forsoningskommission mellem folk fra Palæstina og jøderne. Jeg tror ikke på en eller anden resolution fra de store topstyrede magter. Det har vi set før og det endte meget dårligt. Derfor burde man være lidt skeptisk overfor disse magter. Bliver kommissionen en nem opgave? Nej, det tror jeg ikke. Er det en mulighed? Ja, absolut.
