Ukraine: I en krig mellem rivaliserende imperialister taber vi, uanset hvem vinderen er

Hvad enten Rusland eller Vesten vinder i Ukraine, vil resultatet være katastrofalt for landets indbyggere og lægge fundamentet for fremtidige krige. Almindelige mennesker vinder kun ved at tage kampen op mod alle krigsherrerne.

Volodymyr_Zelenskyi og_Jens_Stoltenberg. Foto: Wikimedia Commons

Denne artikel blev først publiceret i Socialist Worker d. 3. april: https://socialistworker.co.uk/comment/ukraine-in-a-war-of-rival-imperialisms-whoever-wins-we-lose/

Hvis Vladimir Putin lykkes med at indsætte en marionetregering i Kiev, vil det underlægge Ukraines sociale, økonomiske og politiske liv til magthaverne i Moskva. Selv en mere begrænset russisk landvinding, som permanent at erobre hele Donbass-regionen i det østlige Ukraine, kan føre til etniske udrensninger af nogle ”suspekte” grupper i Ukraine. 

Ukraine ville derved miste en betydelig del af sit territorium og økonomiske ressourcer. Rusland ville have en grænse i angrebs afstand til vigtige Ukrainske byer. Videre konflikt ville være næsten uundgåelig. 

Vladimir Putin
Foto: Wikimedias Commons

Inden for Ukraines grænser vil man kunne forvente en folkelig modstand og opstand lige så voldsom, som vi har set det i Afghanistan og Irak under USA og NATO´s besættelser. I Rusland selv ville Putin uden tvivl starte en brutal nedkæmpning og undertvingelse af dem, der havde gjort modstand mod invasionen. 

Vestens vasal

Men en sejr for den ukrainske regering med Volodymyr Zelenskij i spidsen, baseret på våben og militær opbakning fra USA’s og NATO’s styrker, ville også være ødelæggende. Det ville tilskynde USA’s håb om at ryste nederlagene i Afghanistan og Irak af sig og styrke troen på, at Kina nu ville kunne holdes nede eller ydmyges militært. 

I mellemtiden ville Ukraine være fuldt afhængigt af Vesten, økonomisk og militært. Det ville være et kaserne samfund, der fungerede som en NATO-forpost ved grænsen til Rusland, i permanent frygt for angreb og invasion. Ukraine ville blive Vestens vasal i stedet for Ruslands. Da den ville behøve konstante forsyninger af våben og diplomatisk støtte, ville regeringen aldrig rigtigt kunne afvige fra linjen lagt af USA eller NATO.

Der ville også være flere skridt mod NATO-medlemskab eller at etablere en quasi-NATO-status for Ukraine. Ved forhandlinger i slutningen af marts stillede Ukraine krav om bindende garantier for sin militære sikkerhed fra USA, Storbritannien, Frankrig, Tyrkiet, Tyskland, Canada, Polen og Israel. 

David Arakhamia, flertallets talsmand i Ukraines parlament, sagde, at han håber, at ”garanti landene vil handle på en måde, der ligner NATO’s artikel nummer fem.” Det er en henvisning til alliancens pagt om gensidig militær bistand. 

Undtagelsestilstand 

Ukraine er allerede gennemsyret af nationalistisk propaganda og ærbødighed over for militæret. Der ville blive endnu mindre plads til opposition og til dem, der bliver anset som Rusland-sympatisører på nogen måde, eller som er NATO-kritiske. 

Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd har allerede nedlagt forbud mod 11 oppositionspartier, heriblandt ét med 44 mandater i parlamentet. Og Zelenskij har underskrevet et dekret, som sigter efter at forene alle nationale tv-kanaler på én platform med henvisning til vigtigheden af en ”samlet informationspolitik” under den militære undtagelsestilstand. 

Fremtidige krige 

Ansporet af succes med at få opbakning fra Vesten, ville den ukrainske regering muligvis driste sig til at prøve at fordrive Rusland fra de østlige provinser Donetsk og Luhansk og måske endda Krim-halvøen. Imens ville et nederlag for Rusland optø en række af ”frosne” konflikter.

Et antal småstater – Artsakh, Sydossetien, Abkhasien og Transnistrien – overlever i øjeblikket hovedsageligt på grund af russisk militær beskyttelse. Hvis NATO besejrer Rusland, vil georgiske styrker muligvis trænge ind i Abkhasien og Sydossetien. Moldova eller Ukraine kunne finde på at ville eliminere Transnistriens eksistens. Aserbajdsjan, som er allieret med NATO-medlemmet Tyrkiet, kunne se sit snit til at slå en klo i Artsakh. 

US republikanske senator Adam Kinzinger. Foto: Wikimedia Commons.

Man kan allerede se tegn på denne udvikling. Oleksiy Danilov, som er rådssekretær for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd, udtalte i slutningen af marts: ”Hvis der begynder at dukke yderligere krigsfronter op for Den Russiske Føderation, ville det være meget, meget nyttigt for os.” Adam Kinzinger, medlem af kongressen i USA, tweetede: ”Der vil være nogle lande, der indser, at nu måske er et godt tidspunkt at tage land tilbage fra Rusland. Brandudsalg af besatte territorier.” Sådanne opfordringer peger mod at detonere adskillige års blodig krigsførelse. 

Modstand mod Putin og NATO

Det eneste positive udfald af den nuværende situation kan ske ved en kontant afvisning af alle imperialisternes manøvrer. Den ville skulle baseres på modstand mod krigen og Putin i Rusland og mod NATO i Ukraine og andre steder. 

Frigjort fra det imperialistiske herredømmes tyngende vægt ville almindelige mennesker kunne gennemtvinge deres egne uafhængige og demokratiske løsninger. Både i Ukraine, Rusland og resten af verden.