Den yderste højrefløj i offensiven i Holland og Argentina

Den eksterme højre har taget regeringsmagten i Holland og Argentina. Hvordan kunne det ske? En hollandske socialist og Socialist Worker giver et bud. Og peger på hvad der skal til for at bekæmpe dem.

Billede tekst: Geert Wilders, leder af Frihedsparti ved en tidligere lejlighed. Foto: Flikr

Holland: Geert Wilders og hans Frihedsparti vandt det hollandske valg i sidste uge med 37 ud af 150 pladser i parlamentet

Sammenslutningen af GrønLinks/PvdA (Grøn-Labour) blev nummer to med 25 pladser, mens det regerende konservative VVD-parti fik 24 pladser.

For et par år siden virkede Wilders’ parti irrelevant, og et nyt nyfascistisk parti, Forum for Demokrati, (FvD), så ud til at have overtaget dets plads fra 2017 og frem. Alt dette har ændret sig nu. Hvorfor?

Frihedspartiet (PVV) var centreret om Wilders, der både var leder og partiets eneste medlem. 

Forum for Demokrati (FvD) forsøgte at etablere en egentlig bevægelse. FvD’s ledelse har sit ståsted i en fascistisk tradition, men dens bredere medlemsbase var endnu ikke klar til at opbygge et åbent antisemitisk og racistisk parti. Efter valgsejren i 2019 led partiet under en række interne kriser.

For den hollandske herskende klasse tjener Melonis regering i Italien som et beroligende eksempel

Citat: Ewout van den Berg

Sidste sommer brød den fjerde regering under ledelse af den tidligere VVD-leder Mark Rutte sammen. VVD pressede sine koalitionspartnere til at give stadig flere indrømmelser på flygtningeområdet. Derfor blev migration også til det primære emne for valget, og man fornemmede VVDs plan om at danne den næste regering med den yderste højrefløj.

En måned senere brød VVD sin gamle forpligtelse til ikke at danne en regering med Wilders. På den måde legitimerede de den racistiske politiker. Pludselig fik Wilders mulighed for at komme til magten, og hans tilhængere følte sig opmuntret. Wilders blev yderligere mainstreamet af medierne, som portrætterede ham som moderat. 

Islamofobi er blevet mainstream

Men i sit valgprogram under parolen “Hollænderne tilbage på førstepladsen” opfordrede Wilders stadig til fjernelse af “islamiske skoler, moskeer og Koranen”. Samtidig blev Wilders’ racisme over for muslimer og flygtninge mere og mere mainstream. De fleste højrefløjspartier har taget samme dagsorden til sig.

F.eks. var det premierminister Rutte, som sammen med den italienske premierminister Giorgia Meloni forhandlede en aftale med Tunesien. Aftalen ville gøre det muligt for europæiske stater at deportere flygtninge til Nordafrika.

Imens deltog De Grønne og PvdA i valget med en fælles liste. De håbede at imødegå deres respektive tilbagegang ved at gå sammen.

Dette virkede, men kun på baggrund af et yderligere ryk mod højre. Alliancens leder Frans Timmermans sammenlignede for eksempel Hamas’ modstand mod den israelske besættelse med en “dødskult” modsat vestlig “livskultur”. Alle andre venstrefløjsinitiativer led alvorlige tab.

I de næste uger skal PVV forsøge at danne en regering, og partiet vil række ud til andre racistiske kandidater såvel som Wilders. For den hollandske herskende klasse tjener Melonis regering i Italien som et beroligende eksempel.

Venstrefløjen er i en vanskelig position, men der er nu åbninger til at forene forskellige sociale bevægelser mod den yderste højrefløj. I forskellige byer gik tusindvis af mennesker på gaden i dagene efter valget. Lederne i fagforeningerne er relativt svage, men bevægelserne omkring klimaretfærdighed og Palæstina giver tillid til, at venstrefløjen kan formå at mobilisere en masse mennesker.

Argentina: Den højreradikale Javier Milei vinder præsidentvalget

Javier Milei. Foto: Mídia NINJA

Javier Mileis sejrede ved Argentinas præsidentvalg d. 19. november. Han fik 56 procent af stemmerne mod 44 procent til den nuværende finansminister, Sergio Massa.

Mileis kampagne var centreret om en “motorsavsmassakre” mod staten, nemlig at skære statens udgifter med op til 15 procent af bruttonationalproduktet. Det ville betyde at afskaffe de fleste af de sundheds- og fattigdomsydelser, som millioner af argentinere er afhængige af.

Milei ønsker også at “dollarisere” økonomien som en måde at håndtere den stigende inflation på. De årlige prisstigninger ramte 143 procent i oktober. Hvis det bliver gennemført, vil landet opgive den argentinske peso og bruge den amerikanske dollar som sin valuta. Det ville betyde, at Washington effektivt ville kunne styre økonomien.

Privatisering en masse

På sin første dag som nyvalgt præsident lovede han at privatisere det nationale olieselskab YPF samt stats-tv og radio. “Alt, der kan være i den private sektors hænder, vil være i den private sektors hænder,” sagde han.

De virkelige kampe vil nu foregå på gaderne og arbejdspladserne

Citat: Socialist Worker

Javier Mileis vandt kun, fordi hans modstander havde forrådt løfter om at stå sammen med arbejderne og de fattige. Sergio Massa kommer fra det peronistiske parti ‒ baseret på den populisme, som Juan Perons, der var præsident fra 1946 til 1955, stod for.

Massa fik de fattige til at betale, mens de rige slap. Bankfolk og amerikansk imperialisme støttede ham, men mange almindelige mennesker så ham som en repræsentant for en stat, der var deres fjende.

Siden 2018 er fattigdommen steget fra 27 procent til 40 procent af befolkningen. Arbejdernes lønninger er kollapset. Dem uden fast arbejde har oplevet, at værdien af ​​deres løn næsten er halveret siden 2016.

De virkelige kampe vil nu foregå på gaderne og arbejdspladserne. Inflationen forventes at nå 210 procent ved udgangen af ​​dette år. Det er muligt, at landet kan styre ind i, hvad argentinerne kalder “el hiper” ‒ hyperinflation, som den, der skyllede over landet i slutningen af ​​1980’erne.

https://socialistworker.co.uk/international/argentina-hard-right-javier-milei-wins-presidency/