Desværre findes der en del mennesker, på tværs af “fløjene”, som bevidst og ubevidst er faldet med begge ben i den nynationalistiske fælde.
Flere medier, meningsdannere, debattører, politikere og politiske partier har gjort racialisering og racisme til en yderst indbringende hadindustri. Ifølge forskningen, senest fra 2018, har der været to grundlæggende forskellige måder at frame flygtninge- og indvandrere på i medierne og i den politiske debat – enten som ofre eller sikkerhedstrusler.
Fra 2015 og frem lykkedes det danske medier at overbevise mediebrugerne om, at flygtninge og indvandrere var et økonomisk problem ved at sammenkoble de to frames – ofre og sikkerhedsrisiko.
Vi fik dermed den tredje måde at frame minoriteterne på– en økonomisk belastning, som fra 2016 fik en stor gennemslagskraft på sociale medier.
28 % vil have alle muslimer udviste
En undersøgelse lavet af Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Mandag Morgen i 2019, viste, at hele 28 procent danskere erklærer sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Undersøgelsen viste, at en betydelig andel af danskere fordømte muslimer.
Nu, hvor det åbenbart er populært at tale om “elefanter i rummet”, vil jeg lige tillade mig at undres, hvorfor mennesker, som har internaliseret racisme i sådan en grad, at den næsten er blevet til en del af deres personlighed, bliver stødt og forarget, når man påpeger deres racisme? Hvorfor går folk straks i forsvarsposition og mener, at det er helt i orden at klassificere minoriteterne og gøre deres herkomst f.eks. til et parameter, som er afgørende for, hvor disse kan bo? Se bare på Ghetto-loven.
Dem og os retorik
Har privilegieblindhed gjort visse mennesker så skrøbelige, at ens kritik af nyracisme og nynationalisme, gør én til en “skurk”, som de bliver forarget over, når man påpeger uretfærdighederne og den nynationalistiske agenda? Når jeg f.eks. påpeger racismen, bliver jeg konstant anklaget for at være den, som er urimelig og som opdeler befolkningen i “dem” og “os”.
Hvorfor gør visse mennesker alt for at lukke diskussioner, bagatellisere racismen, flytte diskussionen fra sag til person og etnicitet, spiller ”krænkede og misforståede” og når alt kommet til alt – hvorfor kæmper de så hårdt for at beskytte deres privilegier, mens de påstår at majoriteten af befolkningen er ofrene?
Det gør de, efter min mening, blandt andet fordi deres meninger og holdninger stammer fra det nynationalistiske og nyracistiske perspektiv:
- at der findes “os” og “dem”,
- at “dem” er en homogen ensartet masse, som defineres af biologiske og kulturelle karakteristika,
- at “dem” styres af en overordnet kultur, som er uforenelig med “vores” kultur,
- at “dem” kan få lov til at være en del af “os”, men først, når de begynder at ligne “os” samt når de aktivt kritiserer og tager afstand fra “dem”,
- at “dem” er først “gode nok”, når de er med til at vedligeholde og sprede den nynationalistiske fortælling og beskytte majoritetens privilegier.
Tilbage står et enkelt spørgsmål. Hvorfor tror de, at ingen har gennemskuet deres skrøbelige og privilegieblinde diskurs?
