Forsvarsforliget: Nej til oprustning

Det var med direkte henvisning til Putins brutale krig at Mette Frederiksen sammen med partilederne fra SF, Venstre, Det Radikale Venstre og Konservative, fremlagde en aftale om at øge militærudgifterne, med ca. 18 mia. om året frem mod 2033. I 2021 brugte Danmark 36,3 mia. kr. på militæret.  

Til sammenligning kan det nævnes, at de årlige investeringer i bedre normeringer i daginstitutionerne, når de er helt gennemført, er på 1,6 mia. Altså mindre end en tiendedel af det der nu gives i yderligere bevilliger til militæret.

Prioriteringen af militær frem for velfærd gennemføres nu, mens frygten og krigsstemningen påvirker befolkningen.

Ubegrundet frygt

“Vi har netop truffet en historisk beslutning om Danmarks sikkerhed”, sagde Mette Frederiksen. Da den Tyske kansler, Olaf Scholz annonceret den Tyske oprustning brugte han også frygten for Rusland som argument. Men NATO landenes oprustningen handler ikke om sikkerhed. Oprustningen er ikke defensiv.

En defensiv oprustning kan maksimalt være til samme militære styrke, som dem man vil beskytte sig imod. Men både EU og NATO har langt større militærbudgetter end Rusland.

Stockholm International Peace Research Institut (SIPRI) opgør årligt alle verdens lands militærbudgetter. SIPRI er en forsknings institutioner der hovdagligt er finansieret af den svenske stat,

SIPRIs tal viser, at Ruslands militærbudget i 2020 var på 61,7 mia. $. Det er mindre end en tolvtedel af USA´s, og ca. en fjerdedel af EU’s samlede forsvarsbudget.

Ukraine er en stor mundfuld for Rusland Den Ukrainske befolkning er på omkring 44 millioner. Den Irakiske befolkning er ca. 40 millioner. USA der har en befolkning der er mere end det dobbelte at Ruslands kunne ikke, sammen med sine allierede, besætte og pacificere Irak.

Rusland, med sine noget svagere allierede, kan ikke være sikker på at kunne pacificere Ukraine. Derfor har Rusland ikke styrken til at forsætte invasionerne efter Ukraine. Den nuværende situation giver ikke grund til at frygte en invasion af Danmark.

Krismodstand i Rusland

Russiske protester mod krig i Ukraine. Foto. Socialist Worker

De mange tusinde anholdte krigsmodstandere i Rusland beviser, at der er en udbredt modstand mod krigen i Rusland. Den modstand er en vigtig komponent i at vælte Putin og sikre et fredeligt og demokratiske Rusland. En anden vigtig komponent er at krigsmodstanden breder sig til hæren.

Russiske soldater deserter allerede i Ukraine. Et nyt oprør i Rusland, som det vi så i 1991 er ikke umuligt.

Frygt er krigsmodstandens fjende.

Når NATO og EU, der allerede er Rusland militært overlegne, opruster yderligere kan det skabe frygt i Rusland.

Frygten i Danmark giver øget opbakning til de politikere der vil opruste. Frygten i Rusland styrke Putins propaganda og fjendebilleder. Det er mere troværdigt at beskrive NATO og EU som en trussel når NATO og EU opruster.

Derfor er den mest konkrete solidaritet vi kan give krigsmodstanden i Rusland, at få vores egne ledere til at nedruste og investere i velfærd.

Fakta Boks

Landenes militærbudgetter i 2019 priser i milliarder USS doller.

USA:  778,2

Kina: 252, 3

Indien: 72,9

Rusland: 61,7

UK: 59,2

Saudi Arabien: 57,5

Tyskland: 52,8

Frankrig: 50,2

Japan: 49,1

Syd Korea: 45,7

Italien: 28,9

Australien: 27,5

Canada: 22,8

Israel: 21,7

Brasilien: 19,8

Klide: SIPRI Military Expenditure Database