Heldigvis nåede han at komme hjem i sit elskede, idylliske lille hus i Haveforeningen Frederikshøj, og tilbringe de sidste dage med sin partner i livet, Elisabeth og de mange familiemedlemmer og venner som ville tage afsked med ham. Han vidste at hans dage var talte, da han besluttede at han ikke skulle have flere hospitalsindlæggelser og kaldte flytningen hjem ”det sidst udkald”. Jens blev 61 år.
Ungdommen
Jens voksede op i Søborg med sin mor og to yngre brødre i et hjem hvor pengene var små. Han var gammel nok til at opleve vingesuset fra 60erne og 70ernes oprørske tid og da han kom i lære som elektriker (F.L. Smith) var tiden stadig præget af oprør og tanken om at lave verden om. Jens blev hurtige en del af lærlingebevægelsen som var dybt prægede af DKU. Men snart kom han, sammen med andre, til at stå i opposition til dem. De var ikke revolutionær nok. Og Jens blev i slutningen af 70erne og begyndelsen af 80erne en del af den faglig opposition som voksede frem til venstre for DKP.
Efter svendebrevet var Jens kort med i arbejdsløshedsarbejde, bl.a. omkring FUGA, men han har kun haft kortvarige arbejdsløshedsperioder. Han arbejdede i en årrække på B&W, og da værftet begyndte at synge på sidste vers, skiftede Jens spor og blev stilladsarbejder, hvor han også blev involveret i organisationsarbejde i Stilladsklubben af 1920. Men stilladsarbejde er hårdt arbejde, og efter mere end ti år vendte han tilbage til elektrikerfaget og blev ansat ved Metro Service, hvor han hurtigt blev tillidsmand. Det var noget der passede Jens, for ud over glæden ved at kæmpe for kollegerne, så var han også faglig dygtig, en problemknuser som holdt af sit arbejde. Og ved Metroen var der masser af problemer at knuse, som han en gang kom til at svare en Metrokunde: ”Det ved jeg ikke, jeg er bare ham der laver problemerne”.
Faglig aktivitet ikke nok
Men for Jens var faglig aktivitet ikke nok, han ville også ændre den verden som gjorde det nødvendige at slås mod arbejdsgivere og deres parlamentariske klakører. Så han søgt radikale politiske svar og fandt dem i miljøet omkring Faglig Fællesliste. som var forløber til Internationale Socialister. Da IS blev dannet i 1984 meldte Jens sig ikke ind med det samme, men efter nogle års aktiv deltagelse formaliserede han sit medlemskab. Siden da, bortset fra nogle få år mens IS var en del af Enhedslisten (en beslutning Jens var uenig i) har han været et trofast og aktivt medlem af organisationen.
Jens var hvad man kan kalde en intellektuel arbejder. Han var solidt plantet i arbejderklassen, men samtidige bibragte han sine klassefæller en teoretisk forståelse af hvorfor tingene er som de er. Jens læst Marxisme bredt. Det vidner alle de bøger han forærede vores antikvariske boghandel for et par år siden. Det fyldte flere reoler. Men der var lige så mange derhjemme. Jens havde stor indsigt og kunne tale med sine arbejdskammerater om alt. Samtidige kunne han bibringe diskussioner i IS en jordnærhed, som gjorde at han altid bliver lyttede til.
Benhård aktivist
Jens var også benhård aktivist. Fra slutning af 70’erne og indtil helbredet for alvor svigtede for et par år siden var Jens her der og alle vegne. I disse næsten 40 år har Jens været aktiv i lærlingearbejde, arbejdsløshedsarbejde, Påskestrejkerne i 1985, anti-nazi bevægelsen 1991-95, Ribus konflikten i Esbjerg i 1998, anti-kapitalisme/globaliseringsbevægelsen sidst i 90erne og ind i 00erne, anti-krigsbevægelsen i 2003-5 og velfærdsdemonstrationerne i 2008 som højdepunkter. Og ved utallige andre demonstrationer og konflikter ind i mellem, fandt man Jens. Måske solgte han Socialistiske Arbejderavis, måske stillende han stilladser op til scener eller han stod solidt fast som blokadevagt eller demonstrationsvagt. For Jens var også en handlingens mand. Der var ikke så meget pjat der. Kort sagt har Jens været en vigtig del af de sidste 40 års klassekamp: Både med personligt direkte engagement og med politisk input. Og selv da de revolutionæres rækker skrumpede ind efter stalinismens kollaps i 1989 hvor mange faldt fra, så fastholdt Jens sine revolutionære socialistiske og internationalistiske holdninger. Kom vind og blæst – og mød modstand!
Varm og hjælpsomt
Men Jens var også meget mere end sit politiske arrangement. Altid varm og hjælpsom. Der er adskillige socialister som har haft glæde af Jens til deres elektriske installationer, her gik man ikke forgæves. Altid trofast og pligtopfyldende. En mand man kunne regne med. Men også en humørbombe. Mange er de møder som er afsluttet med en gang whist og øl til de lyse morgener, med Jens som det naturlige midtpunkt, med hans smittende latter. Han var en venners ven. Derom vidner alle dem som har fulgte ham i den sidste svære tid. Der er noget stort vi mister.
Ud over politik, bygning af huset i Frederikshøj og Elisabeth, var fodbold og motorcykling hans stor passion. Motorcyklen har været hans store interesse i mange år og omkring sig har han haft et netværk som har bestået i årtier. Ture overalt i Danmark og Europa er det blevet til. Men også fodboldklubben Frem (arbejderklubben fra Valby) har været et omdrejningspunkt for Jens. Ikke som spiller, men som fan. Også der har han været med til at skabe netværk og venskaber. Han havde set frem til både at nyde Frems første kamp efter corona og at sidde på sin elskede motorcykel igen. Desværre skulle det ikke gå sådan. Heldigvis nåede han at holde sin 60-års fødselsdag som var en hyldest til en skattet ven, partner og kammerat.
Savnet er stor
I Jens har vi mistede en værdifulde personlig ven, en kammerat som vi vil savne frygtelig meget, og en skikkelse som bærer de sidste års klassekamp med sig. Hans liv og gøren kan vi alle inspireres af. Først og fremmest ville han ikke have at vi hænger med mulen. Adspurgte fornyelig om han var bange for at dø svarede han ”Det ved jeg ikke, jeg har ikke prøvede det”. Det er lige præcis Jens. Ikke så meget føleri men lige til sagen. Det var hans måde at takler det på. Lad os andre organisere videre i hans optimistisk og socialistiske ånd. Det er jo ikke altid at det er muren der holder.
Vore tanker går til Elisabeth og Jens’ familie
Ære være hans minde.
