Hvordan opstod det? Og hvilken betydning fik det for folk i regionen? Vi vil i denne og en yderligere artikel forsøge at besvare disse spørgsmål.
Profeten Muhammed og byen Mekka
Før Muhammeds fødsel i år 570 havde byen Mekka og den arabiske halvø været præget af handel i et nomadesamfund.
Den arabiske halvø havde aldrig set en reel statsdannelse. Politisk loyalitet var knyttet til ens stamme. Sammenfaldet mellem en række begivenheder i og uden for regionen betød, at disse løse netværk af forskellige stammer blev samlet under én stat, hvor islam, en ny monoteistisk religion, var bærende i indretningen af samfundet.
Profeten Muhammed blev født ind i en mindre indflydelsesrig handelsfamilie. Mekka var en pulserende handelsby i rivende udvikling og fuld af indflydelse fra disse handlende, håndværkere, kunstnere, bønder og nomader. Kristendom og jødedom eksisterede side om side med andre former for religiøse holdninger, knyttet til ens slægt.
Samfundet var utrygt, voldeligt og ustabilt pga. slægternes magt-rivalisering, røverbanders plyndringer og manglende fælles sociale koder for adfærd og handel. Mange, der ikke var en del af den dominerende elite i byen, følte at samfundet led under et moralsk forfald. Det blev understreget af det byzantinske (østromerske) riges kollaps samt af regionens stærkt svækkede persiske rige.
Et inderligt ønske om orden i et samfund i kaos
I et samfund fuldt af kaos forsøgte Muhammed, en ikke særligt succesfuld handelsmand, at finde mening for sig selv og for samfundet.
Omkring år 610 fik han de første religiøse åbenbaringer om den ene, sande gud, Allah, og begyndte derefter at forkynde disse åbenbaringer for folk omkring sig, typisk andre unge mænd fra Mekkas forskellige handelsfamilier.
Udover at indoptage mange af de religiøse myter og religiøse praksisser fra området – og tidens jødedom og kristendom – var det også et forsøg på at skabe et retfærdigt samfund gennem et politisk program, der ønskede at svare på datidens problemer. Det ønskede at udskifte rivaliserende gruppers ofte bevæbnede barbari med det retfærdige samfund ”Ummah”, en orden der ville indstifte ét sæt af moralske og lovmæssige koder for en mangfoldighed af forskellige private og samfundsmæssige spørgsmål.
Ud over de unge handelsmænd, der blev hans første følgere, blev hans budskab også taget godt imod af områdets fattige, kvinder og en række andre grupper, der ikke var særligt privilegerede.
Budskaberne var vendt imod vilkårlig undertrykkelse, men ønskede ikke at fratage de herskende deres rigdom, forudsat at de gav en mindre del af deres rigdom i velgørenhed.
I forlængelse af de gældende kulturelle og religiøse traditioner i området var kvinder også indenfor islam mindre værd og underlagt manden, men det var mandens opgave at ære og respektere kvinderne og strafbart at mishandle dem. Desuden indstiftede islam er række juridiske rettigheder for kvinderne, bl.a. sikring af arv og råderet over brudeprisen, hvilket var et nybrud i tidens verserende kvindesyn.
Udvandringen til Medina
Eftersom flere og flere tilsluttede sig Muhammeds budskaber, der stod i modstrid til de interesser, som Mekkas elite havde, var det blot et spørgsmål om tid, før det ville føre til en større konflikt. I år 622 udvandrede Muhammed og hans følgere derfor til Medina.
Det betød, at modsætningen mellem hans lære og de ledende slægter i Mekka gik fra et internt anliggende til en større rivalisering på den vestlige side af den arabiske halvø.
Gennem stor politisk snilde fik han overbevist en lang række slægter, bønder og byboere i området om at indgå i alliance med ham. Ikke nødvendigvis fordi de var overbevist om det religiøse i hans lære, men fordi de ønskede mere stabilitet, tryghed og retfærdighed, alt imens handelsfamilierne kunne se profitable muligheder i en samlet stat.
Igennem disse alliancer styrkede Muhammed Medinas betydning, og det styrkede hans position internt i Medina og på halvøen, hvilket fik flere til at følge ham.
Fremgangen kulminerede med erobringen af Mekka i år 630. En helt ny arabisk og islamisk statsmagt, der skulle få enorm historisk betydning, var en realitet. Profeten Muhammed døde blot to år efter, og hans efterfølgere skulle i løbet af de efterfølgende ti år gøre den helt nye stat på den arabiske halvø til en stormagt, der strakte sig over nutidens Mellemøsten, Iran og Nordafrika.
