Siden valget er handling til gavn for klimaet derfor hævet op til at være en dagsorden, de færreste længere kan komme udenom. – Men vil vi kunne forvente, at regeringen vil “levere varen”? Vil der ikke længere være behov for klimabevægelsen, og skal fagbevægelsen ikke længere forholde sig til klimaet og spørgsmålet om grønne jobs?

Regeringens samlede politiske handlingsplan, “En Retfærdig Retning for Danmark”, blev vedtaget den 26. juni af regeringen og dens støttepartier (SF, R, Ø). Dette forståelsespapir er inddelt i 6 punkter, hvor klima og miljø udgør det ene punkt. Heri står der beskrevet en række intentioner og initiativer:

Bindende klimalov med tilhørende klimahandlingsplan. Omstilling af transportsektoren. Landbrugets klimabidrag. Bekæmpelse af plastforurening og sikring af drikkevand. Biodiversitetspakke. Grønne regnemodeller. Økologi. Madspild. Inddragelse af interessenter. 

Forståelsespapiret “En Retfærdig Retning for Danmark” i forkortet form:

https://www.altinget.dk/by/artikel/aftale-her-er-de-18-sider-der-goer-mette-frederiksen-til-statsminister

Forståelsespapiret har været centralt for at forberede det kommende samarbejde mellem regeringen og dens støttepartier, som både skal bære partiernes indbyrdes kompromisser samt erhvervslivets ønsker, uden at vende vælgernes krav ryggen. 

Ud af forståelsespapirets klimaafsnit kan man læse en umiddelbar ambitiøs klimaplan, der prøver at give klimabevægelsen indrømmelser og løfter. 

Det sker på baggrund af Folkets Klimamarch i foråret, der mobiliserede 30.000 på gaden, klimastrejken den 15. marts organiseret af Fridays for Future, Extinction Rebellions aktioner samt den almindelige bekymring for kloden og de kommende generationers fremtid som tilsammen betød, at klimapolitik blev valgets suverænt vigtigste politiske emne. 

https://www.altinget.dk/artikel/ny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-suveraen-foersteplads 

Kan regeringen leve op til sine klimaløfter og partiernes løfter?

De mest opsigtsvækkende løfter ifm. klimaaftalen er reduktionen af CO2-udledningen i 2030 med 70 % i forhold til 1990 samt stop af salget af diesel- og benzinbiler frem mod 2030. Det er nok den mest ambitiøse klimaplan, nogen regering har fremlagt. Men nedbringer Danmark dermed reelt CO2-udledningen med 70%?

Et nærmere eftersyn viser, at tallene ikke er, hvad de lyder af: Der er kun tale om en reduktion af den CO2- og drivhusgas-udledning, der foregår indenfor Danmarks grænser: Alle de importerede varer, som produceres i udlandet, medregnes ikke.

Ligeså blegner visionen om udskiftning fra fossile brændstof-biler til el- og brint-biler ved nærmere eftersyn. Fremstillingen af disse angiveligt “grønne” biler er nemlig meget CO2-belastende: Fremstillingen af stålet, kunststoffet og aluminiummet kræver store mængder kul og olie. 

En el- eller brint-bil medfører ganske vist en lavere klima-belastning i bilens samlede levetid sammenlignet med en benzin- eller dieselbil. Men  “grønne” er de ikke. Fremstillingen af dem finder jo sted uden for Danmarks grænser, hvilket betyder, at CO2-udledningen under fremstillingen ikke medtages i det danske CO2-regnskab!

Ydermere udtaler den grønne tænketank Concito, at forslaget er for sent ude, da udskiftningen fra fossilt- til vedvarende energi-drevne biler ikke vil være omfangsrig nok, samt at lovgivningen omkring EUs indre marked vil sætte en stopper for forslaget, da almindelige produkter som konventionelle biler ikke kan nægtes at blive solgt.

https://concito.dk/concito-bloggen/kommentar-forbud-mod-benzin-dieselbiler-2030-er-sent-utilstraekkeligt

No more business as usual

Det er også et problem, at aftalen underlægger sig de fri markedskræfter og private virksomheders profit. Sålænge det forholder sig således, kan man ikke nedsætte CO2-udledningen tilstrækkeligt.  F.eks har Mærsk-skibene tilsammen en CO2-udledning, der ca. er på størrelse med Danmarks samlede udledning, hvilket Berlingske Tidende afslørede i 2008. Endelig er det også nødvendigt at stoppe olie- og gas-udvindingen i Nordsøen. Det kræver et opgør med de implicerede olieselskaber, og det har regeringen ikke lagt op til. 

Som Berlingske viste under valgkampen, eksisterer der ikke de store klimapolitiske forskelle blandt partierne i folketinget. Kun Alternativet og Enhedslisten skiller sig lidt ud. Så noget tyder på at S, SF og R har rykket sig i forhold til deres oprindelige forslag. Men det er også et udtryk for en almindelig accept af det snævre økonomiske spillerum, som nyliberalismen sætter.

https://www.berlingske.dk/samfund/medie-forskere-slar-fast-at-de-danske-partiers-klimapolitik-er-lige

20. september – ny global strejkedag for klimaet

Det er fristende at have tillid til, at den nye regering nu vil tage fat og gennemføre sin klimaplan og glæde sig over, at klimabevægelsen har fået politikerne til at handle.

For klimabevægelsen udgør det en stor udfordring, at Christiansborg er i fuld gang med at forsøge at overtage initiativet: Hvorfor kæmpe for at nedbringe drivhusgas-udledningen, hvis Mette Frederiksen og hendes parlamentariske støtter ordner det meste for os? De giver et indtryk af, at klimabevægelsen godt kan gå hjem og lægge sig, fordi regeringen og folketinget (tilsyneladende) ordner klimaproblemet.

Men for det første er regeringens klimaplan ikke udmøntet endnu. For det andet passer det overhovedet ikke, at den vil nedbringe Danmarks CO2-udledning med 70%. Her-og-nu har klimabevægelsen således behov for at gennemskue hulheden i regeringens og støttepartiernes klimaplan. Og for det tredje, så har vi rigtig travlt. Uret tikker, isen smelter og flere og flere menneskers tilværelse, især i de varme lande, ødelægges af klimakatastrofer.

Derfor må vi fortsætte organiseringen og mobilisere til den globale klimastrejke, som Greta Thunberg og Fridays For Future har indkaldt til den 20. September. Der er brug for en global klimastrejke større og bredere end den, som fandt sted 15. Marts i år. Klimastrejken må vokse fra at omfatte  skoleelever og studerende til også at involvere til deres forældre og lærere og deres faglige organisationer.

https://globalclimatestrike.net/?fbclid=IwAR0VhGt8vXZZNWp3VOGFwAPT9Nk0X8ABriSuNOcZkDStITQYYhB2zRCSCMI