For mange har den utrolige vækst af konspirationsteorier under Coronavirus pandemien enten været en kilde til morskab eller forbløffelse. Påstande om, at Covid-19 er forårsaget af 5G telekommunikation infrastruktur, og at foreslåede vaccinationsprogrammer faktisk er et komplot for at implementere mikrochips i befolkningen er blevet bredt og med rette latterliggjort. Aviser udgiver endeløse artikler, der beskriver de bizarre og indviklede bevægelsers overbevisninger. F.eks. hævder QAnon, at Donald Trump leder modstanden mod en hemmelig satanisk klike, der styrer verden. Men sådanne teorier viser sig at være mere end blot vittigheder og stof til journalister. I stedet bliver det klart, at konspirationsteorier kan formes til et stærkt våben af det yderste højre.
I USA og Tyskland har det yderste højre været kernen i konspirationsteoretikeres demonstrationer mod folkesundheds foranstaltninger såsom masker, masse testning og fysisk afstand. I Storbritannien har lignende demonstrationer fundet sted. Selv om disse har haft mindre deltagelse fra etablerede højreekstremistiske grupper, har de været vært for antisemitiske talere som den berygtede konspirationsteoretiker David Icke.
Konvergens mellem yderste højre og konspirationsteoretikere
Farerne ved denne konvergens mellem det yderste højre og konspirationsteoretikere blev præciseret i begyndelsen af oktober 2020, da et komplot, for at kidnappe den demokratiske guvernør i den amerikanske stat Michigan blev, afsløret af politiet. Fjorten medlemmer af en højreekstremistisk milits, Wolverine Watchmen, blev arresteret og sigtet for at planlægge at plante bomber på offentlige steder for at skabe en afledningsmanøvre, hvorunder de kunne bortføre guvernøren. Plottet blev næret af påstande om, at farerne ved Coronavirus var blevet enormt overdrevet af medierne for at ødelægge den amerikanske økonomi og dermed et forsøg på at nægte Donald Trump sejr ved det kommende præsidentvalg. Mindst en af de sigtede likede QAnon online og andre havde sendt absurde påstande om, for eksempel, brugen af kviksølv i vacciner.
Dette var ikke det første bevis på, at konspirationsteorier kan udnyttes af den yderste højrefløj til at legitimere vold. I februar dræbte en fascistisk revolvermand ni mennesker i to shisha-barer i Hanau nær Frankfurt i Tyskland. I en video, der forklarer hans motiver, refererede han til en række aparte teorier forbundet med QAnon. Nemlig QAnons påstand om, at den sataniske kult, der styrer verden ledes af jødiske finansfolk som George Soros og Rothschild familien. Det er direkte lånt fra neo-nazistiske konspirationsteorier.
De sociale medier som vagthund?
Reaktionen fra politiske midterpartier på væksten i konspirationsteorier har været, at opfordre de store sociale medieselskaber til at lukke deres udbredelse online. Facebook, Twitter og YouTube har været helt centrale for udbredelsen af konspirationsteorier under pandemien. Disse selskaber tjener enorme mange af penge på den trafik og reklame, som disse teorier fører med sig. Ifølge en undersøgelse har Facebook alene offentliggjort 200 betalte annoncer, der anbefalede QAnon, herunder annoncer for Q-brandets varer som hatte og t-shirts. Disse annoncer skønnes at være blevet vist i folks feeds omkring 2,4 millioner gange. Facebook har også været hjemsted for nogle af de vigtigste online QAnon grupper, med millioner af brugere som medlemmer.
Presset på Facebook til at fjerne QAnon indhold stiger, især efter plottet med at kidnappe Michigan guvernør blev afsløret. Facebook tog affære i midten af oktober (2020) og de største QAnon-grupper blev slettet. Andre sociale medievirksomheder som TikTok har fulgt trop. At blive forbudt på sociale medieplatforme vil være et massivt tilbageslag for QAnon. Der er andre sociale medieplatforme, der gør meget mindre for at overvåge dem, som poster på deres platform, såsom Discord og Gab. Disse fungerer som sikre tilflugtssteder for online højreekstremistiske subkulturer, drevet væk fra mainstream sociale medier. Men at blive tvunget til at trække sig tilbage i disse mørke hjørner af internettet vil til en vis grad afskære QAnon aktivister fra potentielle rekrutter.
Det er godt, at store sociale medievirksomheder gøres ansvarlige for hosting af indhold, der støtter antisemitiske og vidtgående konspirationsteorier. Ikke desto mindre rejser den slags forbud andre spørgsmål. Hvorfor skal ikke-valgte personer som Mark Zuckerberg i sidste ende have indflydelse på, hvad der kan siges i det offentlige rum? Facebook er kendt for ikke kun at gå imod den yderste højrefløj, men også mod venstrefløjen. For eksempel er Facebook blevet beskyldt for at angribe den palæstinensiske solidaritetsbevægelse ved at fjerne sider og slette brugerne.
De sociale medier er ikke politiske neutralt
Teknologivirksomheder som Twitter og Facebook er ikke politisk neutrale. De har i stigende grad udviklet et vigtigt forhold til staten. Dette er blevet understreget af deres rolle i reaktionen på Covid-19-pandemien. Ledere fra virksomheder som Google har været en del af Sage-møderne (i UK, cly), der rådgiver regeringen om dens håndtering af pandemien og har været med til at udvikle NHS-test- og sporings apps. Silicon Valley er ofte forbundet med frihedstænkning og liberale holdninger, men disse computer virksomheder er nu enorme monopoler, der ofte går hånd i hånd med kapitalistiske staters reaktionære dagsordener. For eksempel har Palantir selskabet, startet af Facebook medstifter og bestyrelsesmedlem Peter Thiel, solgt data-mining tjenester til Metropolitan Police og Forsvarsministeriet (altså data om hvordan folk søger på nettet, cl). Thiel donerede selv millioner til Trump-kampagnen i 2016 og har forbindelser til amerikanske hvide nationalister. Den magt, sådanne mennesker har, til at kontrollere hvad der kommunikeres via internettet er bekymrende.
Grundlæggende er den virkelige effekt af en Facebook lignende forbud mod udbredelsen af konspirationsteorier, tvivlsom. At lukke QAnon-grupper er én ting, men det er ikke muligt blot at forbyde hele nettet af konspirationsteorier, der er vokset og viklet mere og mere sammen under pandemien. Fra anti-vaccine- og anti-maske folk til dem, der klager over de formodede risici ved 5G-master. Ofte antyder liberale kommentatorer, at konspirationsteorier er et resultat af, hvordan platforme som Facebook giver folk mulighed for at besætte et ‘social medie ekkokammer’, hvor deres egne meninger ikke udfordres. Men man behøver blot at se på f.eks. nazististernes antisemitisme eller McCarthys heksejagter i USA i 1950’erne for at se, at konspirationsteorier ikke blot er et produkt af internettet.
Så hvad driver eksplosionen af konspirationsteorier i dag? En nøglefaktor i udbredelsen af konspirationsteorier er simpel materiel interesse. En undersøgelse foretaget af en af de vigtigste anti-Corona restriktioner kampagnegrupper i Storbritannien viste, at 44 procent af deres medlemmer og tilhængere kategoriserede sig selv som selvstændige eller ejede deres egen virksomhed. Dette skal sammenlignes med 15 procent i den samlede arbejdende befolkning.
‘Plandemic’
Det er let at se, hvorfor folk, der ejer virksomheder, ville kunne blive tiltrukket af teorier om, at truslen om Coronavirus er overdrevet, eller endda at pandemien faktisk er et ‘plandemisk’ (planlagt cly) svindelnummer. Små virksomheder er blevet særlig hårdt ramt af krisen. En nylig meningsmåling identificerede selvstændige som de mest tilbøjelige til at tro, at regeringen har “overreageret” på grund af truslen fra Covid-19. Der er fare for, at nogle arbejdere også vil acceptere konspirationsteorier om Covid19, hvis fagbevægelsen ikke bekæmper massearbejdsløsheden. Præsenteret af regeringen om et valg mellem job og sundhed, vil nogle vælge job og forsøge at bagatellisere den offentlige sundhedskrise.
Men udbredelsen af konspirationsteorier går længere end blot end økonomi. Grundlaget for deres vækst er skabt af en dyb legitimitetskrise for de vigtigste institutioner i det kapitalistiske samfund i store dele af verden. Traditionelle sociale myndigheder som politikere, medier og embedsmænd er blevet forbundet med årtiers neoliberal økonomi, som har forarmet almindelige mennesker. Fænomener som brexit afstemningen i 2016 har understreget omfanget af dette tab af legitimering. På trods af at næsten alle de vigtigste institutioner og “eksperter” i den britiske kapitalisme advarede om farerne ved at forlade EU, herunder Confederation of British Industry, Bank of England og alle de store politiske partiledere, stemte et flertal af befolkningen stadig for Brexit.
Edelman Trust Barometer – en international undersøgelses virksomhed, der ser på offentlighedens tillid til regeringer, medier, ngo’er og virksomheder – identificerer denne faldende tillid til sådanne organer som en global tendens bundet til stigende ulighed. For nogle udvides deres mistillid til de traditionelle myndigheder til at omfatte folkesundheds eksperter og videnskabelige rådgivere for regeringer. Denne kynisme opmuntres af den måde, hvorpå disse eksperter ofte har deltaget i indførelsen af forvirrede, ineffektive og modstridende folkesundheds foranstaltninger, der begrænser almindelige menneskers frihedsrettigheder, samtidig med at de undlader at udfordre arbejdsgivere, der tvinger arbejdstagere ud i usikre forhold.
De mange sociale, økonomiske og politiske kriser, der udløses af pandemien, forværrer den utilpashed, som følger af en miskreditering af de vigtigste ideologiske institutioner i det kapitalistiske samfund. Forbud mod sociale medier kan ganske enkelt ikke vende de dybe sociale processer, der har bragt os hertil.
