Overenskomster på det offentlige område i 2021 – arbejderklassens chance.

Der varmes op til kamp i 2021 når de offentlige ansattes overenskomster skal fornyes. Jan Hoby næstformand i pædagogernes og medhjælpernes fagforeningen i København, LFS, Lene Junker mange årige faglige aktive og redaktør af Socialistiske Arbejderavis og Konni Nørlem, aktiv medlem af lærernes fagforening, DLF giver hver deres bud på situationen.

Stemmer fra venstre

Socialistisk Arbejderavis har talt med Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS, som er en fagforening under FOA.

Han fortæller, at de københavnske “Skulder ved Skulder” fagforeninger har fortsat deres samarbejde fra OK18 og nu er ved at organisere et OK21-Initiativ. Det skal være åbent for alle, fagforeninger, klubber, tillidsfolk og offentlige ansatte.

FOA spiller ud med et krav om lønstigning på 3000 kr. pr. måned til alle offentlige ansatte + en lavtlønspulje på 5 mia. kr. og forestiller sig det gennemført i en overenskomstperiode på 3 år.

Jan Hoby, Næstformand i LFS
Foto; Klaus B, Jensen

Jan Hoby begrunder dette i ugebrevet A4 i august 2020:

“Kroner og ikke procenter

Vi skal som offentligt ansatte ikke længere acceptere, at lønudviklingen på det private område dikterer vores lønudvikling. Men det er ikke nok, at vi generelt vil løfte de offentligt ansatte. Vi skal gøre det på en solidarisk måde, så alle offentligt ansatte får lige lønstigninger. Det betyder, at vi skal have kronestigninger i stedet for procentstigninger. Når vi deles om de livsvigtige og samfundsnødvendige opgaver, så skal vi også deles lige om de lønstigninger, vi alle har fortjent.

Store grupper af offentligt ansatte er lavtlønnede, herunder især sosu’er, pædagogisk personale og sygeplejersker. Der er brug for et seriøst løft af de lavtlønnede grupper, så enhver offentligt ansat får en anstændig løn. Det offentlige skal ikke følge det private arbejdsmarkeds negative ræs mod lavere mindsteløn, men i stedet lægge en bund, som matcher værdien af vores bidrag til den fælles velfærd. Vores mindstelønninger må gerne være med til at løfte hele samfundet, også meget gerne de ansatte i f.eks. supermarkeder og rengøring.

OK18 lærte os, at sammen kan vi nå meget, og alene når vi kun lidt. Denne vigtige erfaring skal vi tage med os i OK21 i form af en solidaritetspagt, hvor vi står sammen om tre fælles krav: Kronestigninger og lavt- og ligeløn løft, og samtidig lover hinanden, at alle grupper skal i mål med deres vigtigste delmål”

Socialistisk Arbejderavis opfordrer offentlige ansatte til at involvere sig i OK21 ved at kontakte sin tillidsrepræsentant eller fagforening. Vi vil kunne bringe mere om OK21-initiativet i næste nr.

Læren af Overenskomstforhandlinger i 2018

af Lene Junker

Her i efteråret 2020 gør de offentlige ansattes faglige organisationer klar til OK21. De nuværende overenskomster blev indgået i 2018. Det var under forhandlingerne om OK18 at fagtoppen indgik en musketer ed, èn for alle – alle for én, fordi de offentlige arbejdsgivere med Lars Løkke regeringen i ryggen, var enige om at sætte hårdt mod hårdt og fastholde  snævre økonomiske rammer. Musketer eden gav også lærerne en langt større chance for at indgå en reel arbejdstidsaftale til erstatning for den forhadte lov 409, som Helle Thornings regering havde påtvunget lærerne via et indgreb i overenskomstforhandlinger i 2013. 

Som forhandlingerne spidsede til, udviklede fagtoppens musketer ed sig til en “skulder ved skulder kampagne” resultatet af et stort landsdækkende tillidsrepræsentantmøde. Det begyndte med demonstrationer foran Forligsinstitutionen og udviklede sig til lokale faglige initiativer og aktiviteter. Facebookgruppen, Bak Op Om De Offentlige Ansatte, samlede folk på tværs af de offentlige fagforeninger og privatansatte. 

Musketer eden holdt dog ikke, da de enkelte grupper indgik delforlig og skabte usikkerhed om solidariteten. Lærerne opgav selv kravet om en arbejdstidsaftale og tog til takke med et kommissionsarbejde, som skulle resultere i en arbejdstidsaftale. 

Aldrig har offentlige ansatte stået sammen og kæmpet sammen i sådan en grad som i 2018. Aldrig før blev  det  så tydeligt, hvor ens vilkårene for offentlige ansatte var og hvor vigtigt, det var at sikre “En løsning for alle”.Det endelig resultat var også langt bedre end forventet, da forhandlingerne startede.

Men potentialet var langt større, og  solidariteten kunne have været langt mere udviklet, hvis de faglige aktiviteter også var nået ud  på arbejdspladserne og havde involveret flere. Faglige møder på arbejdspladserne og et nyt landsdækkende tillidsrepræsentantmøde forblev ubenyttede værktøjer i OK 18. De faglige ledere blev støttet og hyldet som helte og de havde god plads til at manøvrere i forhandlingerne og således tilgodese sine egne. Det endelige resultat blev stemt hjem med stort flertal i

Faner ved Forligsen. Foto: Klaus B. Jensen

DLF – en fagforening på gal kurs

af Konni Nørlem

Kun 52% af de stemmeberettigede medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF)  stemte i slutningen af september ja til en arbejdstidsaftale indgået mellem KL og DLF. Dermed blev den forhadte lov 409 afskaffet, som vi har arbejdet under siden KL´s lockout mod lærerne i 2013. Omkring 25 % stemte Nej og 22% undlod at stemme. 

Den indgåede aftale er dog et totalt knæfald for KL´s ultimative krav om at aftalen ikke må indeholde ressourcebindende krav, og mange har da også betegnet aftalen som “lov 409 i en ny indpakning”, hvor ledelsen fortsat har ubegrænset ledelsesret over lærernes arbejdstid. Det har ellers været et stærkt ønske fra lærerside, at få et centralt loft over antallet af undervisningslektioner og en sikring af mere tid til forberedelse. I dag underviser lærere i gennemsnit 4 lektioner mere om ugen end i 2013, samtidigt med at der er kommet flere elever i klasserne og flere inklusionselever.

Aftalen kaldes af DLF´s ledelse en ny form for arbejdstidsaftale, hvor man har sikret sig retten til at blive hørt, men samtidigt forpligtet sig på et samarbejde med arbejdsgiverne om at drive god skole i en situation, hvor der ikke gives flere ressourcer. Så med andre ord vil aftalen betyde, at lærerne skal fortsætte med at løbe stærkt og gå ned med stress. Desuden vil andre kommunale arbejdsgivere føle sig inspireret til at opnå samme form for ”arbejdstidsaftaler”, der sikrer dem den fulde ledelsesret. 

Nyt initiativ i opposition til DLF toppen.

Det har dog siden OK18 stået klart for mange lærere, at kursen i DLF er helt gal set fra et lønarbejderperspektiv. Derfor stiftede en gruppe lærere i foråret 2020 initiativet ”OK21- stem nej til uklare aftaler” med udgangspunkt i en FB-side, som har fungeret som en platform for organiseringen af en stem nej kampagne. Her er det blandt andet lykkedes at lave to Stem nej flyers, som blev delt ud på forskellige skoler rundt omkring i landet.

Gruppen vil fortsætte med at være en platform for de medlemmer, der ønsker at kæmpe for, at DLF fører en mere kontant fagforeningslinje, hvor man er villig til at bruge strejkevåbnet for at presse KL til at give lærerne reelle og tiltrængte forbedringer af arbejdsvilkårene

https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173