Billede tekst: Elmaster, unidentificeret sted. Foto: Wikimedia Commons
Denne artiklel blev først udgivet i solidaritet.dk d. 2. maj 2023.
Elselskaberne rapporterer for tiden om grotesk store profitter. Ifølge en analyse lavet for DR af EA Energianalyse lå overskuddet for branchen på 20 milliarder kroner i 2022. Det svarer til næsten en halv Øresundsbro, eller omtrent det dobbelte af de offentlige udgifter til dagpenge.
Elselskaberne vælter sig i penge, og det er ikke kønt. To ledende medarbejdere i Danmarks største elselskab Energi Danmark, har optjent bonusser på samlet 550 millioner kroner. Og så er der svindelsagen fra Aarhus, hvor otte ansatte i et energihandelsselskab er anklaget for markedsmanipulation til et trecifret millionbeløb.
Baggrunden er et år, hvor alle med almindelige indtægter og små virksomheder har haft det hårdt med elregningen. Elregningen og øgede priser på dagligvarer blev et kæmpe socialt problem i 2022. Det vil fortsætte en rum tid endnu, for årsagen skal findes i principperne bag det europæiske elmarked, som er en politisk skabning, der nyder stor opbakning. Ikke mindst i Danmark.
Elselskaberne undgår beskatning
Det er klart, at heller ikke danske politikere synes, at det ser for kønt ud. I januar fremlagde regeringen således et forslag om at indføre et prisloft, der er vedtaget på EU-niveau. Det er et loft på omtrent 1.300 kroner minus afgifter pr. Megawatttime – priser over det niveau vil udløse beskatning af ekstraoverskuddet.
Problemet er, at det prisleje kun blev nået i en meget kort periode, da det gik værst til i 2022, og da det blev vedtaget torsdag 27. april, var loftet rent symbolsk. Priserne er stadig høje, men langt under maksimum.
I forhold til andre lande i EU er Danmark kommet langsomt ud af starthullerne, og to forskellige regeringer har på hver sin måde stået for et lavt ambitionsniveau. Andre EU-lande har for længst indført prisregulering og beskatning af overskud.
Mens Danmark nu har besluttet at følge EU-ordningen længe efter den mistede al relevans, har andre ført en aktiv krisepolitik i mange måneder, som er mere vidtgående. Belgien har f.eks. indført en skat, der gjaldt fra august 2022, sat efter en maksimumspris langt under EU-niveauet.
Foreløbig har det givet lidt over 3 milliarder kroner til at støtte husholdninger, som har svært ved at klare regningen. I Spanien er planen at indkassere i alt 45 milliarder kroner i ekstra skatter i 2023 og 2024 fra banker og energiselskaber, hvoraf de fleste skal komme fra energisektoren.
I Danmark kan vi ende på et rundt nul.
Prisen kommer fra gas
At Danmark følger EU-niveauet handler efter alt at dømme ikke om, at ’vi’ er duksene i den europæiske klub. Det afspejler en generel holdning til elmarkedet. Gang på gang forsvarer Danmark det liberaliserede elmarked, som viste sig fra sin værste side i 2022.
Årsagen til de høje elpriser i Danmark og de abnorme profitter er en effekt af hele grundprincippet bag prisdannelsen på EU’s elmarked. Prisen sættes nemlig efter de dyreste leverandører, og det er typisk elektricitet produceret på gas.
Gang på gang forsvarer Danmark det liberaliserede elmarked, som viste sig fra sin værste side i 2022
Citat: Kenneth Haar
Det er der ikke meget af i Danmark – kun 13 procent af det samlede forbrug – men der bruges en del gas til elproduktion andre steder i EU. Derfor er prisen på el her i landet meget højere end produktionsprisen, og deraf kommer de abnorme profitter.
Selskaber som skal levere en simpel og livsnødvendig ydelse – elektricitet – bliver derfor stærkt profitable foretagender. I stedet burde elsektoren være i offentlig eje og fungere under andre parametre end markedsbetingelserne.
Det liberaliserede elmarked duer ikke
EU’s liberaliserede elmarked har eksisteret i 20 år. Dusinvis af eksperter har klandret modellen for at skabe et kunstigt marked, som giver en lang række negative effekter for samfundet som helhed. Det har – vil mange sige – været en fejlkonstruktion fra begyndelsen.
Det nye er, at den erkendelse er nået meget langt op i EU-systemet. Mest berømt er udtalelser fra formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, der i september 2022 udtalte, at hendes diagnose er ”at den nuværende konstruktion bag elektricitetsmarkedet ikke længere tjener sit formål”, og at der er behov for en ”dybdegående og omfattende reform.”
Men på spørgsmålet om reformer af elmarkedet var det ikke Kommissionen, men en række medlemslande, som slog bremserne i. Herunder Danmark
Citat: Kenneth Haar
Det er store ord fra en Kommission, som brugte en stor del af 2022 på at placere olie- og gasindustriens interesser centralt i håndteringen af gaskrisen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Da Kommissionen skulle finde sine ben i, hvordan dét skulle håndteres, skete det f.eks. i samråd med et rådgivende organ bestående af de store olie- og gasselskaber.
Men på spørgsmålet om reformer af elmarkedet var det ikke Kommissionen, men en række medlemslande, som slog bremserne i. Herunder Danmark.
Afviser kobling til gaspriserne
Blandt de idéer, Kommissionen lancerede i 2022 var et prisloft på gas, samt en afkobling mellem gasprisen og prisen på elektricitet. I begge tilfælde var den danske regering i front for at skyde idéerne ned. Nu har EU-Kommissionen desuden fremlagt et forslag til mere permanente reformer af elmarkedet. Den danske regering er igen på pletten for at forsvare status quo.
Regeringerne i Tyskland, Estland, Letland, Finland, Holland, Luxembourg og Danmark underskrev i februar 2023 et fælles papir, som i praksis fremstår som et to og en halv sides langt passioneret forsvar for EU’s elmarked.
Der skal ifølge disse landes regeringer pilles så lidt som overhovedet muligt ved modellen, for den har skabt både forsyningssikkerhed, lave priser, og så har den ført til ”integration af vedvarende energi i stor skala.”
En nøjere, samlet vurdering af det såkaldte elmarked er for stor en mundfuld i denne sammenhæng – efter min mening har dét marked aldrig fungeret. Og som et offentligt gode bør elektricitet slet ikke være styret af markedskræfter.
Den europæiske sammenslutning af offentligt ansatte (EPSU) rammer i mine øjne hovedet på sømmet i en rapport fra 2022 om EU’s liberalisering af energimarkedet i EU, hvor de konkluderer, at ”eksperimentet med liberalisering af energiområdet (i EU) var formentlig dømt til at slå fejl på grund af elektricitets- og gassektorernes karakter.”
Offentlig planlægning
De syv regeringer giver også EU’s liberaliserede elmarked æren for grøn omstilling. Det er helt galt.
Den grønne omstilling på elmarkedet har i såvel Danmark som i andre lande krævet en hel del offentlig planlægning og statsstøtte. Det vil den også kræve i fremtiden.
Ifølge en opgørelse fra Green Power Denmark, der kalder sig ”Danmarks grønne erhvervsorganisation”, skal der inden 2030 bruges et sted mellem 49 og 57 milliarder kroner på elnettet, en tredobling af det nuværende investeringsniveau, hvis vi skal i mål med omstilling til grøn energi. Og i Danmark er det langt overvejende en statslig opgave.
De abnorme overskud, som elselskaberne nu vælter sig i, er et produkt af det europæiske elmarked og den politiske opbakning, det har
Citat: Kenneth Haar
Så hvor skal de penge komme fra? De kommer ikke fra de abnorme overskud, elselskaberne har høstet. Den slags er slet ikke deres gebet. I bedste fald går nogle af de tjente penge tilbage til de forbrugere, som har betalt store summer for el.
Måske sættes der nogle vindmølleprojekter i gang, måske investeres pengene i noget andet. Der er under alle omstændigheder ikke meget i dén historie, som tilsiger, at markedet er så klogt, som et flertal af politikerne mener.
En kim til forandring
De abnorme overskud, som elselskaberne nu vælter sig i, er et produkt af det europæiske elmarked og den politiske opbakning, det har.
Den danske regering kvier sig ved at beskatte deres overskud for at få priserne ned eller for at støtte den grønne omstilling. I stedet lægger de sig i øjeblikket i selen for, at elmarkedet skal fortsætte i samme spor.
Man kan håbe, at forargelsen over elsektorens enorme profitter har sat sig i folkedybet herhjemme og andre steder, og at det vil skabe et offentligt ønske om at lave systemet om.
På den måde kan elmarkedet indrettes, så det tilgodeser den grønne omstilling og gør overkommelige priser og forsyningssikkerhed til et grundprincip frem for profitrus, astronomiske bonusser og uhyrlige priser.
