Denne artikel blev først publiceret i marx21.dk-magasin på tysk https://www.marx21.de/russland-ukraine-interview-aktivist-gegen-krieg/ Oversat af Jens Riis-Bojsen
På trods af Putin-regimets hårde undertrykkelse fortsætter antikrigs-bevægelsen med at organisere protester – til dels opsigtsvækkende, såsom den kvindelige journalist, der protesterede midt under nyhederne på russisk TV’s “Første Kanal”. Hvordan vil du vurdere stemningen i landet?
Stemningen i det russiske samfund adskiller sig stærkt fra stemningen i år 2014. Naturligvis forsøger regeringen med alle midler at fremme nationalismen, og der er fortsat mange, som støtter Putin, ligesom der er højreorienterede og fascister, som deler Putins chauvinistiske fantasier om en stormagt. Men sammenlignet med tidligere så er det patriotiske raseri gået tilbage. Mange mennesker ønsker ikke nogen krig og siger nej til overfaldet på Ukraine.
Antikrigs-bevægelsen i Rusland
Hvem deltager i antikrigs-bevægelsen?
I Moskva, Nizjnij Novgorod (Ruslands 5. største by med 1,2 mio indb., midt i den europæiske del af landet) og Sankt Petersborg gik forskellige grupperinger i aktion. Desværre dominerer de borgerlige, men også venstrefløjen er ganske godt repræsenteret. Blandt de organiserende er der flest borgerlige. Men der findes også marxister, men for det meste står de på sidelinjen.
Hvad kan de venstreorienterede gøre for at udfordre de borgerlige?
For ikke at overlade initiativet til de borgerlige, må venstrefløjen møde op til antikrigs-aktionerne med dens egen dagsorden. Herudover er det også vigtigt at mobilisere lønmodtagerne til at gå imod krigen – det vil sige at være aktiv i fagforeninger og på arbejdspladser.
Har I kontakt til de venstreorienterede i Ukraine?
Ja, vi har kontakt med kammerater i Kyiv og i Lviv. Vi må opbygge en international antiimperialistisk front og skabe et netværk! Mange mennesker i Rusland siger nej til krigen, det må være på tide at side: “Ingen krige imellem folkene – ingen fred imellem klasserne!”
Er det ikke meget farligt at protestere imod krigen i Rusland?
For tiden sætter krigsmodstandere deres frihed og sundhed på spil, for regimet indfører en stadigt mere undertrykkende og grusom lovgivning, der truer med 12 til 20 års fængsel. International solidaritet med undertrykte aktivister og støtte til ansøgning om politisk asyl er derfor vigtig.
Hvordan er holdningen ved demonstranterne selv i forbindelse med arrestationerne?
Foto: Wikimedias Commons
Trods undertrykkelsen hersker der en virkelig kampstemning. Putins undertrykkelsesapparat strammer skruen yderligere, men ikke desto mindre kommer folk til demonstrationerne. Videoer af demonstrationerne bør fremfor alt vises til ukrainerne, således at de forstår, at fjenden ikke er den russiske befolkning, men derimod de herskende i Kreml. Men det må indrømmes, at antikrigsbevægelsen i løbet af den forgangne måned er blevet ramt hårdt af Putins undertrykkelses maskineri.
På hvilken måde?
Arrestationer, bøder, prygl og tortur på politistationer er i Rusland blevet til normen. Den offentlige brug af selve ordet “krig” i forbindelse med denne konflikt bliver straffet med høje bøder eller med fængsel. Facebook og Instagram bliver betegnet som ekstremistiske organisationer, og deres aktiviteter er forbudte i Rusland. Medierne og internettet bliver kontrolleret strengt. Alt dette gør det meget vanskeligt at organisere en opposition. Men vi fortvivler ikke og fortsætter.
Hvad er venstrefløjens opgaver i Rusland?
Vi må sprede informationer om den faktiske situation i Ukraine. Det er vigtigt at informere masserne om, at den russiske hær skyder på civilister og civile mål. Det er vigtigt at vise, at almindelige mennesker i Ukraine ikke støtter den russiske hærs invasion. Det er betydningsfuldt at skildre begivenhederne ud fra arbejdernes og deres familiers perspektiv. Jeg siger dette, fordi den russiske propaganda er fuld af løgne og usandheder. Vi må forsøge at afsløre disse løgne og i stedet åbne menneskenes øjne. Når det sker, vil de tilslutte sig antikrigs-bevægelsen.
Venstrefløjen og krigen
Hvordan påvirker denne krig venstrefløjen?
For venstrefløjen er der den virkelige fare at slutte fred med dens egen regering og således underordne sig stormagternes spil. Allerede på nuværende tidspunkt kan vi se, hvordan en del af den ukrainske venstrefløj og også en del af den russiske venstrefløj samler sig om deres respektive regeringer i stedet for at kritisere deres politik. Nogle folk, som indtil for kort tid siden gik ind for klassekampen, tiltaler nu den ukrainske præsident med kosak-titlen “batyka”, som på ukrainsk betyder fader. Russiske “kommunister” forfalder endda i tiltagende grad til en endnu mere udtalt nationalchauvinisme. Dette er den forkerte vej at gå for venstrefløjen.
“Men oligarkerne kan fortsat leve i sus og dus”
I Tyskland går mange venstreorienterede ind for sanktioner imod Rusland. Kan det hjælpe Jer?
Nej.
Og hvorfor ikke?
Sanktionerne rammer frem for alt den civile befolkning. I russiske supermarkeder er der tiltagende forsyningsproblemer. Priserne på fødevarer, boliger og vigtige tjenesteydelser er steget med 20 til 40 procent. I mange forretninger er hylderne tomme. Der er mangel på nudler, mel, ris og andre grundlæggende fødevarer. Men oligarkerne kan fortsat leve i sus og dus.
Mange håber, at sanktionerne vil kunne ramme finansieringen af krigen?
Men kanalerne til finansiering af krigen bliver slet ikke ramt, for indtægterne fra gas- og olie-forretningen strømmer fortsat kraftigt. Hertil kommer, at sanktionerne indenrigspolitisk hjælper Putin, fordi han på en troværdig måde kan underbygge hans nationalistiske propaganda om en fjende i Vesten. De fleste forarmede mennesker bliver stærkt påvirket af denne propaganda. Sanktionerne hjælper altså Putin med at samle befolkningen bag sig, i stedet for at styrke antikrigs-bevægelsen i Rusland.
Hvad har motiveret dig til at deltage i aktioner imod krigen i Ukraine
Jeg afviser den russiske stats militære aggression. Putin forsøger – ganske ligesom den vestlige blok også gør det – at styrke hans magtposition.
På hvilken måde?
Krigen er ikke begyndt i år 2022 og heller ikke i år 2014. Hvis vi udelukkende indsnævrer vores synsvinkel til kun at se på, hvem der har afgivet det første skud, vil vi ikke blive i stand til at forstå situationen.
Rusland og imperialismen
Hvilken strategi følger Rusland?
Ganske som et spejlbillede af den vestlige blokdannelse forsøger også Rusland at knytte nabostaterne til sig. Via organisationen “Den kollektive Sikkerhedspagt” (med Kasakhstan, Hviderusland, Armenien, Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan) samler Moskva dem militært bag sig, og igennem den “Eurasiske Økonomiske Union” (med Kasakhstan, Hviderusland, Kirgisistan og Armenien) sker det også på det økonomiske område.
Hvor længe har det stået på?
Efter det politiske virvar i 1990’erne er det siden omkring år 2.000 lykkedes for Putin og hans mangeårige allierede Dmitri Medvedev at opnå en konsolidering af landet. Lige siden dette tidspunkt har de forsøgt i det mindste at opbygge Rusland som en regional magt, men allerhelst som en af verdens førende stater.
Hvordan forestiller de sig det?
Ifølge Putins forestillinger i en “Agenda 2020” skal Rusland udvikle sig til et vigtigt omdrejningspunkt for den eurasiske energipolitik. Denne nationale sikkerhedsstrategi stammer fra år 2008. På de strategiske våbens område sigter den imod, at Rusland skal blive jævnbyrdig med USA. Herudover skal det russiske militær blive i stand til at kunne blive indsat overalt i verden.
Hvad har det med krigen i Ukraine at gøre?
Denne evne til at kunne indsætte militæret overalt har Putin demonstreret både i krigen i Syrien såvel som ved bekæmpelsen af oprøret i Kasakhstan samt som nu i Ukraine.
Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Putin?
Det er der flere årsager til. Dels geostrategiske, fordi Ukraine med flere havne ved Sortehavet råder over vigtige adgange til handelsvejene. Rent militært er særligt Krim vigtigt, fordi vi her finder basen for den russiske Sortehavs-flåde. Før den russiske annektering var der derfor traktater med Ukraine, som hele tiden førte til konflikter. Samtidig er Ukraine et vigtigt transitland for Ruslands gaseksport, og her har den russiske imperialisme således et problem.
Hvilket?
Set fra den russiske synsvinkel er problemet følgende: En stor del af gassen må transporteres igennem Ukraine i rørledninger – igennem et Ukraine, som også selv er afhængigt af import af gas. Derfor opstod der hele tiden stridigheder om priser og gebyrer. Rørledningerne Nord Stream 1 og 2 (begge igennem Østersøen) er blandt andet et forsøg på fra russisk side at blive mere afhæng af rørledningerne igennem Ukraine. Både Ukraine og dets forbundsfæller såsom USA er imod denne udvikling. Men herudover er der også andre håndfaste interesser.
Hvorfor Putin har Ukraine på sigtekornet
Og hvori består disse interesser?
Ukraine er et af de lande i Europa, der har den største befolkning og som råder over rige ressourcer i undergrunden.
Hvilke ressourcer?
I Ukraine er der store forekomster af kul og jernmalm, men også grafit, titanium, nikkel, litium, sjældne jordarter såvel som olie og naturgas. Eksempelvis er der endnu uudnyttede forekomster af skifergas i undergrunden. Regeringen i Kyiv anslår mængden til at udgøre 1,2 billioner kubikmeter skifergas.
Og hvor meget betyder det?
Ja, hvis det altsammen viser sig at være rigtigt, så vil det være Europas tredjestørste forekomst af skifergas. Og herudover så går Ukraine også for at være Europas kornkammer.
Men kan man virkeligt tjene mange penge herpå?
Naturligvis. Landet er et af verdens største hvede-eksportører. Godt og vel en fjerdel af de særligt frugtbare sortjords-områder i verden befinder sig indenfor den ukrainske stats område. Til sammenligning udgør den ukrainske agerjord i alt godt og vel en fjerdedel af al den landbrugsjord, som findes indenfor hele EU. Og i forhold til de særligt frugtbare agerlands områder – det sorte guld – er der i løbet af det forgangne årti opstået en voldsom konkurrence-kamp. Under rivaliseringen om disse ressourcer har russiske oligarker, koncerner og vestlige foretagender ( … herunder danske svineproducenter – oversætterens anmærkning) i løbet af de sidste år i flere tilfælde foretaget “landgrabbing” (dvs, de har tilegnet sig store landområder).
Krigens årsager
Hvordan ser du på krigen, dens årsager og følger?
Den er frem for alt en imperialistisk konflikt mellem Rusland og Vesten, hvori Ukraine desværre er blevet til en kastebold. Det står udenfor enhver tvivl, at Ukraine i denne konfrontation udgør den undertrykte part. Landet må anses for at være halvkolonialt, og som sådant må vi anerkende, at det må have en ret til at forsvare sig imod begge de imperialistiske røveres lejre. Det er meget sørgeligt, at menneskene i Ukraine er tvunget til at gennemleve alt dette.
Anser du ikke blot Putin for at være skør?
Krige skyldes ikke enkelte politikeres mangel på fornuft. Således opstod Irak-krigen i år 2003 ikke, blot fordi Bush skulle være tosset, og Ukraine-krigen i år 2022 skyldes ikke, at Putin skulle være skør, eller nogen narcissistisk mafiaboss eller hvad det nu kunne være. Også selvom nogle politikere helt sikkert har skøre træk med narcisstiske præg, så kommer disse folk til magten, fordi det kapitalistiske system besidder et ønske om sådanne ledere.
International solidaritet imod krigen
Hvad kan venstrefløjen gøre imod dette?
De, der ophidser til krig, agiterer for et bestemt system, og når de benytter sig af ord som “fred”, “velstand”, “menneskerettigheder” eller “demokrati”, så begynder de at lyve i stor stil. Det gør sig gældende ved Putin, men det er også tilfældet i Vesten. Hverken i Irak eller i Ukraine handler det om noget af dette. Under “nationale interesser” forstår de fremfor alt én ting: Adgang til markeder, råstoffer og billig arbejdskraft. Menneskene i Ukraine vil hverken igennem Washington eller Moskva opnå frihed og retfærdighed. Det vil de kun selv kunne opnå igennem deres egen indsats. Vi venstreorienterede må forsvare retten til at bestemme selv og menneskenes ret til i Ukraine at forsvare sig selv med våben i hånden. Men som venstreorienterede skal vi ikke placere os på den ene side af imperialismen. Hovedfjenden befinder sig nemlig i vort eget land.
Hvordan vil venstrefløjen kunne styrke den russiske antikrigs-bevægelse?
Naturligvis vil donationer kunne hjælpe os, således at vi vil kunne styrke vores arbejde. Men den allerbedste støtte vil være opbygningen af en antikrigsbevægelse i Tyskland og i hele Europa. Vi bliver nødt til at være en international bevægelse. Længe leve den internationale solidaritet!
————————
Indsamling i Tyskland til støtte for den russiske antikrigs-bevægelse organiseret igennem marx21.de
нет войне – Nej til krigen.
Kære læsere: Venstrefløjen i Rusland har brug for vores støtte. Tusinder af mennesker går på gaden imod Putins krig og bliver udsat for regimets undertrykkelse. Vi bringer her et interview med aktivisten Dennis Sokolov om antikrigs-protesterne i landet, om den russiske imperialisme samt om venstrefløjens opgaver. Vi indsamler donationer som et tegn på solidaritet med antikrigs-bevægelsen i Rusland. Donationerne bliver videresendt til aktive i Rusland til dækning af omkostninger til retssager, materialer, teknisk udstyr, rejseomkostninger og meget mere.
Man kan donere vha. PayPal via følgende link https://www.paypal.com/donate/?hosted_button_id=QJGT54JM397VA
Eller man kan overføre et beløb til “Spenden Russland” ( = “Donationer til Rusland” )
Kontoindehaver M21 – Verein für solidarische Perspektiven im 21. Jahrhundert e.V
( “ M21 – Forening for solidariske perspektiver i det 21. århundrede, registreret forening”).
IBAN DE36 4306 0967 1119 1367 00
BIC: GENODEM1GLS
Husk at angive “Spenden Russland”
