Det er langtfra første gang, at myndighederne anvender vold over mennesker, der forsøges tvangsudvist, men bag denne vold ligger en menneske-nedbrydende og uværdig flygtninge- og udlændingepolitik, som anvender psykisk vold hver dag.
Siden 2015 har dansk udlændinge- og flygtningepolitik haft kurs mod forhold, der er en diktaturstat værdig. Asylansøgere afvises, hvis de ikke har klare beviser på, at de er personligt forfulgt (dvs. de kan være undertrykt, forfulgt og diskrimineret som gruppe, uden at det giver ret til ophold). Ligeledes skilles familier ad, f.eks. fordi voksne mænd vurderes at være personligt forfulgt, hvis de er flygtet fra Asads militærtjeneste, mens kone og døtre ikke vurderes at være personlig forfulgt.
Når man så har fået afvist sin asylsag, tvinges man til på ubestemt tid, og her taler vi årevis, at opholde sig på et såkaldt udrejsecenter uden ret til at lave sin egen mad, arbejde, gå i skole og uddanne sig og med pligt til at overnatte på centeret HVER nat. Og på trods af, at disse mennesker er frataget stort set alle rettigheder, har de jo ifølge myndighederne deres “frihed” og er ikke fængslet!!!
En diktaturstat værdi
For langt hovedparten af de afviste, foreligger der ikke “hjemsendelses”-aftaler med “hjemlandet”, hvilket myndighederne godt er klar over, – og nu nærmer vi os den mere reelle årsag til, at udrejsecentrene i sin tid blev oprettet. Systemet med udrejsecentre eller rettere udstødnings-lejre har nemlig til formål at virke afskrækkende på andre flygtninge, der kunne finde på at sætte kursen mod Danmark. På denne måde har Støjberg, Tesfaye og det højreorienterede Christiansborg taget de afviste asylansøgere som gidsler i en politisk kamp for at afværge og forhindre at andre flygtninge kommer til Danmark, her underforstået flygtninge fra det såkaldte “Stor-mellemøsten”.
Foto John Ketelsen
Langt hovedparten i udstødelseslejrene har startet deres “karriere” her som afviste flygtninge, men fordi de er frataget retten til at arbejde og tjene penge, er de allerede kriminaliseret i det øjeblik, de uden billet stiger på en bus eller et tog eller ikke overholder pligten til at overnatte på udrejsecentret, fordi der er langt fra den familie eller de venner, de besøger i måske København – og tilbage til Udrejsecenter Kærshovedgård, som ligger i en fjern afkrog i Jylland.
Især dem, der ikke har familie og venner udenfor lejrene bliver mentalt svækkede og syge, og pushere har gode vilkår her, hvilket gør det blot endnu mere råt og utrygt at opholde sig i disse lejre, hvor ledelse, sundhedspersonale og politi ikke gør andet end at vende det blinde øje til.
Sidste stop – Ellebæk-fængsel
Som “kronen på værket” har myndighederne det, blandt afviste asylansøgere, berygtede og frygtede Ellebæk-fængsel, hvor man sendes til, hvis man f. eks, ikke har overholdt melde- og overnatningspligten eller skal gøres “mør” ift. at skrive under på “frivilligt” at ville rejse “hjem” eller forhindres i at gå under jorden inden en påtvunget “hjemsendelse”.
Når volden og umenneskeligheden for en gang skyld er kommet i mediernes søgelys, er det dog forstemmende, at Enhedslistens Rosa Lund og Torsten Geil fra Alternativet ikke rejser en grundlæggende kritik af den danske udlændinge- og flygtningepolitik, men nøjes med at kritisere måden loven bliver håndhævet.
Den psykiske nedbrydning af asylansøgere og volden må stoppe nu!
Alle flygtninge er velkomne og skal behandles fair!
