Mens kommentatorer heppede på den danske film, ”Flugt” til Oscar uddelingen, i sædvanlige nationalistisk stil, er det værd at huske på at filmen handler om en afghansk flygtning som måtte gruelige meget igennem før han endte i Danmark. Hans destination bestemte han ikke selv. Det gjorde de menneskesmuglere som hjælp ham ud.
Fortalere for forskelsbehandlingen af de ukrainske flygtninge ynder (måske for at dulme den dårlige samvittighed over dobbeltmoralen) at fortælle historien om ”velfærds flygtninge” som rejser igennem alle de sikre lande for at malke velfærds Danmark. Virkeligheden som portrætteres gennem ”Amins” flugthistorie rammer en tyk pæl igennem denne myte. Flygtninge fra Ukraine kan derimod selv bestemme hvor i EU de vil rejse hen, med gratis offentlige transport.
Et andet argument for forskelsbehandlingen er at Ukraine er i vores ”nærområde”. Et begreb som Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome skriver om i en artikel i Ræson: Ordet “nærområde” er noget, danske politikere selv har fået ind i asyldebatten – det er ikke et juridisk begreb og optræder ikke i Flygtningekonventionen. Danmark har ikke et større ansvar for en ukrainer end for en syrer, og de er begge to flygtet fra Putins bomber. Eller en russer kunne man tilføje. Russere som beder om asyl på grund af deres modstand mod krigen og forfølgelse får ikke ”særlovens” behandling, men må igennem den sædvanlige barske asylprocedure.
Den grimme forklaring er at, som Inger Støjberg siger det ligeud i et debatindlæg: Vi kan bedre lide de hvide, kristne end de brune og muslimerne. Ligesom Marcus Knuth (K) kalder alle afrikanere “migranter” og mener, at de skal blive i bomberegnen, selvom de har fået asyl i Ukraine. Det handler altså ikke om at redde menneskeliv, men om at hjælpe dem, vi godt kan lide.
Men ”godt kan lide” går ikke bare på at de er kristne og hvide. Ukrainerne (som de fleste ikke kerede sig om inden krigen) er på ”vores side” mod dem ”vi” er i mod – russere. De er en brik i den imperialistiske rivalisering og bruges til at skabe opbakning bag NATO/Vesten. Og imod Rusland. Politikere og medier skaber en stemning som, hvis samme indsats var blevet brugt til at beskytte syrerne eller afghanerne, sandsynligvis ville have fået samme resultat – åbne arme og masser af penge (dog i stor stil stjålet fra de fattige i resten af verden, som også har brug for beskyttelse).
Det klamme hykleri driver ned af væggen. Også her viser den danske stat sit grimme racistisk ansigt.
