Nu er spørgsmålet så, hvad der er vejen videre for klimabevægelsen. Det står helt klart at SVM-regeringen ikke har tænkt sig at løfte blikket fra erhvervslivets interesser til fordel for klimaets interesser. De er lige præcis så grønne som bundlinjen på de mægtige kapitalinteresser tillader dem at være.
Så det er godt set af repræsentanter for Extinction Rebellion, som siger, at det er nødvendigt at give magten tilbage til folket, tag magten fra Folketinget og gør en ende på kapitalismen. Deres vision er gennem et “borgerting”
Krav til klimabevægelse
Men kan de mange sit-downs og demonstrationer reelt opfylde kravet om at ”omvælte det kapitalistiske system”, som vi er enige om kræves, hvis markedskræfterne skal tøjles og økonomien reelt underlægges klimaet og menneskers behov?
Statsmagten i alle dens former – politi, domstole og i sidste instans militæret – har uanede ressourcer til at modstå presset, selv hvis demonstrationerne blev langt større. Det er denne statsmagt, som vi i sidste instans skal kunne tøjle.
Så hvad skal der til, for at vi i fællesskab kan blive endnu stærkere og endnu mere magtfuldt kræve en socialt retfærdig verden uden rovdrift på natur og mennesker?
Arbejderklassen i centrum
Først og fremmest er det nødvendigt at gøre parolen ”Klimakamp er klassekamp” til et styrende element i forandringsstrategien. Det betyder en benhård prioritering af at forsøge at inddrage arbejdspladserne i kampen, og dermed gøre arbejderklassen til en central del af kampen for forandringen.
Det kan ske på flere måder. Mange fagforeninger har udmærkede politikker om klima, men de skal forpligtes og inddrages i kampen. Det kommer ikke af sig selv. De skal kunne se sig selv i demonstrationerne og være en del af arrangør-kredsen.
Først og fremmest er det nødvendigt at gøre parolen ”Klimakamp er klassekamp” til et styrende element i forandringsstrategien
Citat: Charlie Lywood
Dernæst kan man gøre klimakampen og kampen for nyttige og bæredygtige jobs til en del af kampen. Det er forsøgt igennem taler fra bygningsarbejdere, men det kan gøres meget mere effektivt ved at gøre krav om klimajobs helt centralt i kampen. Arbejderne skal kunne se sig selv og sine interesser i klimakampen.
Når man har en mægtig fjende, det kapitalistiske statsapparat, er det nødvendigt med mægtige venner. Arbejderne kan strejke og lamme samfundet kollektivt. De kan som kollektiv deltage i demonstrationer og aktioner med fagforeningens faner. Og som klasse kan arbejderne i sidste instans gøre en ende på det system, som står i vejen for de nødvendige forandringer.
