Mange års nyliberale nedskæringer kombineret med en total mangel på velfærd og endelig Trumps umulige politik bevirker, at corona-krisen har ramt USA meget hårdt. Det har fået stor betydning for den venstreorienterede Bernie Sanders’ forsøg på at blive præsidentkandidat.

Billedet foroven viser, at Corona-krisen radikalt har ændret Sanders’ kampagne for at blive nomineret til Demokratisk præsidentkandidat. Politisk burde sygdomsepidemien gavne ham, men af forskellige grunde er det ikke sikkert, at det vil være tilstrækkeligt til, at han vil kunne vinde.

Ved indledningen til den store sygdomsepidemi er det temmeligt klart, at corona-krisen i de kommende måneder vil få meget stor betydning politisk og økonomisk for USA. Her viser det sig, at Trump har været sent ude på en måde, som han vil kunne få svært ved at indhente.

De stenhårde konsekvenser af den nyliberale politik

De amerikanske hospitaler, som alle er private, har overhovedet ingen reservekapacitet til at klare en kæmpestor epidemi. Igennem adskillige år har de private hospitaler kun tænkt på at øge profitterne ved at stræbe efter en 100% kapacitetsudnyttelse af sengepladserne. Derfor var de ikke interesserede i senge i reserve.

Samtidig har hospitalerne haft en interesse i at reducere personalet til det absolutte minimum. Og meget af det yderst vigtige rengøringsarbejde, sengeredning m.m. bliver udført af løst ansatte til en ultra lav løn: Til den løn og de ansættelsesvilkår, de bliver spist af med, ser de ingen interesse i at gøre det mindste for at forebygge hospitalsinfektioner – som er noget af det farligste, der kan ramme hospitalernes mange svækkede patienter plus de ansatte selv.

Corona-krisen har også afsløret, at USA er langt bagud med udstyr til at teste smittemistænkte for, om de er syge eller ej.

For at gøre situationen værre begyndte Trump for to år siden at skære ned på det føderale kriseberedskab mod epidemier. Derfor er der lige nu ikke nogen tilstrækkeligt fungerende national krisestab. Det er et stort problem i et land, der er splittet op i en masse delstater.

Skandalen om testudstyret

Trump lytter som bekendt helst kun til sig selv – og ikke til eksperter. Advarslerne om en epidemi under opsejling blev derfor længe affejet. Og det betød, at epidemi-beredskaberne både på føderalt og på delstatsniveau har ligget underdrejet alt for længe indtil nu – og nu er det for sent til at de vil kunne nå at indhente epidemiens forspring. Den har fået fat …

FN’s Verdenssundhedssituation WHO anbefalede på et tidspunkt USA at anskaffe anerkendt og velgennemprøvet udstyr til at teste smitte-mistænkte for, om de rent faktisk er angrebet af corona-virus. Ud fra de signaler, der udgik fra det Hvide Hus, sagde USA’s sundhedsmyndigheder nej, for “det skulle de nok selv finde ud af”. Nu vælter epidemien ind over de Forenede Stater, og landets læger står derfor i den situation, at de ikke i tilstrækkeligt omfang kan teste smitte-mistænkte for, om de rent faktisk er smittede af Corona-virus. Der lød et ramaskrig i USA, da mange blev nægtet at blive corona-testet, fordi udstyret ikke fandtes.

Alt dette betyder så igen, at sundhedsmyndighederne ikke har noget tilstrækkeligt overblik over, hvor mange, der er smittede og vil blive det. På smittetest-området er USA langt efter alle andre lande, der har fulgt FN-organisationen WHO. For det var Trumps politik at frigøre sig fra FN og mange andre internationale samarbejdsorganisationer m.m., for det gjaldt “USA first”.

De Forenede Stater står derfor ret dårligt rustet til at håndtere den store epidemi.

Millioner holder sig langt væk fra sundhedssektoren

For at gøre tingene endnu værre, betyder mangelen på en statslig sundhedsforsikring, at 28,6 mio. amerikanere ikke har råd til en privat sundhedsforsikring (tal fra 2018). Men hertil kommer de mange såkaldte “illegale” indvandrere, typisk fra Mellemamerika, som myndighederne i sagens natur ikke kender meget til. De går derfor “under jorden” og forsøger at hutle sig igennem jungleloven uden nogen form for sikring mod sygdom. Alt i alt har ca. 10% af befolkningen overhovedet ingen sundhedsforsikring. Hvis de bliver syge, har de derfor ikke råd til at gå til lægen.

68.000 mennesker dør hvert år helt unødigt, fordi de ikke får den hjælp fra sundhedssystemet, som kunne have reddet dem. Hertil kommer andre millioner, som er underforsikrede – og som derfor meget nødigt vil “udfordre skæbnen” og gå til lægen, da de frygter, at det vil kunne blive meget dyrere, end de har råd til. Hele denne del af befolkningen, som går langt uden om lægerne, kan derfor blive syge af corona-virus – uden at det bliver undersøgt og opdaget. De kan derfor i meget højere grad smitte den øvrige befolkning end de ellers ville have kunnet, såfremt der medicinsk var blevet taget hånd om dem.

Ikke mindst i små virksomheder vil mange lavtlønnede – som ikke har råd til selv den mindste lønnedgang – forsøge at “gå under radaren” og i nogen tid lade, som om de er raske for at undgå at blive hjemsendt – for det vil økonomisk være en tung byrde for dem. De vil gøre alt for at forblive på arbejde – og vil derfor sandsynligvis kunne smitte en hel masse. Alle de super lavt lønnede fast food-arbejdere eller Walmart supermarkedsansatte på en ekstremt lav løn, som vil kunne smitte en masse kolleger og kunder.

Kun en midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse

I takt med at epidemien breder sig med stor hast, frygter millioner af amerikanere at blive hjemsendt eller fyret. Her er det betegnende, at rigtigt mange er mere bange for arbejdsløsheden end for at blive smittet.

Normalt findes ingen offentlig arbejdsløshedsforsikring, men i den gigantiske hjælpepakke til 2.000 mia. dollars, som kongressen vedtog den 25. marts, er indeholdt midlertidig hjælp i 13 uger til dem, der bliver arbejdsløse som følge af corona-krisen.

Denne midlertidige arbejdsløshedsforsikring gælder naturligvis ikke for de såkaldte “illegale” indvandrere. For dem er arbejdsløshed derfor en katastrofe, og disse mange millioner vil derfor gøre ALT for at forblive på arbejde, og de vil gøre ALT for at lyve sig raske, også selv om de skulle være smittede.

Manglen på arbejdsløshedsunderstøttelse for alle de “illegale” er derfor noget, der virkeligt øger smittespredningen. Tænk på alle fast food-arbejderne eller de ansatte ved Walmart, som alle betjener masser af kunder dagligt, som de vil have rig lejlighed til at smitte.

Smittemulighederne i Trumpistan er derfor større end i europæiske lande med en – trods mange års nyliberale nedskæringer – noget bedre fungerende sundhedsforsikring og et lidt bedre socialt sikkerhedsnet i tilfælde af tvungen hjemsendelse for at undgå smittespredning. Når millioner af fattige amerikanere vil kunne forudses at ville spille raske, selv om mange på et tidspunkt vil blive smittede, og andre er nervøse ved at opsøge sundhedsvæsenet – også selv om de loves gratis corona-test – så betyder det, at de amerikanske sundhedsmyndigheder vil kunne få ganske svært ved at få et nogenlunde præcist overblik over epidemiens udvikling.

Kan de gigantiske hjælpepakker redde kapitalismen?

Efter i ugevis at have været underdrejet i forhold til den truende epidemi, er sygdommen nu en realitet, og Trump forsøger at indhente det forsømte:

Den 13. marts indgik Republikanerne og Demokraterne en politisk aftale med Trump-styret, som giver mulighed for gratis test for de ikke-forsikrede af, om de er smittet med virus. Samtidig vil Washington give en hvis økonomisk hjælp til de lønmodtagere, der hjemsendes  for at undgå smittespredning eller som er blevet syge eller skal passe deres syge familie. Desuden loves mere fødevarehjælp (“food stamps”) samt hjælp til medicin (“Medicaid”).

Den 25. marts vedtog Kongressen en gigantisk hjælpepakke på 2.000 mia. dollars, kaldet “$2T package” ( = 2 trillion dollars package eller 2 billioner dollars pakken på dansk).

Man kunne tro, at det ville berolige erhvervslivet – men nej: Fredag den 27. marts faldt aktierne på børsen i Wall Street, og også i Europa faldt aktierne på de toneangivende børser i London, Paris og Frankfurt. Det betyder, at erhvervslivet frygter, at de enorme hjælpepakker ikke vil være tilstrækkelige til at afbøde krisen i ønsket grad.

I dagene efter vedtagelsen af hjælpepakken kom da også påvisninger af dens utilstrækkelighed, ikke mindst fordi den hviler på den ønsketænkning, at sygdomsepidemien kun vil være kortvarig: Insuring the Survival of Post-Pandemic Economies – https://www.project-syndicate.org/commentary/economic-insurance-requires-massive-government-intervention-by-roman-frydman-and-edmund-s-phelps-2020-03

Truslen er større i USA end i Europa

En betydelig del af befolkningen ved, at landet er dårligt rustet: Sygdomsepidemien har derfor ramt USA som et chok.

I slutningen af marts er New York det sted i USA, hvor flest er smittede. Man frygter, at millionbyen er ved at udvikle sig til et epicenter for epidemien i USA. Efter at pandemien langsomt er ved at svækkes i Kina, tyder meget på, at den er under fuld udvikling i USA.

Nu er epidemien derfor en ubehagelig realitet, og Trump har derfor været tvunget til at erklære en form for undtagelsestilstand og har i kongressen indgået de ovenfor nævnte aftaler om hjælpepakker for gigantiske beløb imod epidemien. Det skete, da epidemien var en så etableret realitet, at den ikke længere kunne affejes som “fake news”. Det afspejlede sig i nogen tid i de højreorienterede nyhedskanaler Fox News og Breitbart News, som i nogen tid ikke vidste, hvilket ben de skulle stå på – og derfor måtte de en overgang holde kæft om corona, selv om resten af landet ikke talte om andet.

Selv om præsident Trump har lukket grænserne til Europa og Asien m.m. for symbolpolitisk at demonstrere “handlekraft” i en situation, hvor han er bagud i forhold til corona, så er sygdoms-epidemien imidlertid forlængst kommet indenfor USA’s grænser, og grænselukningen har derfor ingen virkning på epidemiens fortsatte vækst, lige så lidt som i Danmark og i Europa. Det er spil for galleriet, der imidlertid desværre puster endnu mere til fremmedfjendskheden.

Arbejdsløsheden har i en periode været ret lav i USA (millioner arbejder dog til ultra lave lønninger), men med epidemiens vækst er det sandsynligt, at millioner vil blive hjemsendt og et meget stort antal selskaber opleve tab. Om Trumps og kongressens hjælpepakke vil kunne afbøde dette, vil vise sig …

Mange amerikanere er med god grund begyndt at frygte den økonomiske udvikling som følge af virus-krisen …

Bernie Sanders’ muligheder som følge af coronakrisen i USA

Egentligt burde corona-krisen således gavne Bernie Sanders’ muligheder for at blive nomineret til Demokratisk præsidentkandidat. Han fører jo ikke mindst kampagne for en statslig sundhedsforsikring for alle, “Medicare for all”. Behovet herfor bliver jo skåret ud i pap under corona-krisen. Og han fører ligeledes kampagne for et væsentligt bedre socialt sikkerhedsnet.

Primærvalget i staten Michigan – der er stærkt præget af arbejdere – viste imidlertid, at mange gik over til at støtte Joe Biden: De såkaldte “exit polls” er opinionsundersøgelser, hvor man spørger vælgere, som netop har stemt, hvem de stemte på, hvilke politiske spørgsmål, der optager dem, samt hvilken social, etnisk og racemæssig baggrund vælgeren har. Disse undersøgelser viser, at mange vælgere ganske vist var for Bernie Sanders’ politik, men alligevel valgte at stemme for Joe Biden, fordi de tror, at han bedre vil kunne slå Trump til november.

Samtidig er mange af de unge og af latinoerne, som er de to grupper i befolkningen, som er mest utilfredse med tingenes tilstand i “Guds eget land”, endnu ikke tilstrækkeligt mobiliserede til, at de overhovedet er gået hen og har stemt. Derfor fik Bernie Sanders ikke så mange stemmer, som han havde kunnet håbe på. En meget stor del af befolkningen stemmer nemlig ikke, fordi de hidtil ikke har kunnet få øje på nogen politiker med en rimelig chance for at vinde, som har fremført en politik, der virkeligt er til gavn for arbejdere, unge og minoriteterne. Ganske vist er Sanders dukket op – og ganske vist har han mobiliseret millioner – men andre millioner er fortsat underdrejede og er endnu ikke blevet tilstrækkeligt mobiliseret til, at de er gået hen og har stemt på ham.

Bernie Sanders-kampagnen har radikalt skiftet karakter under corona-krisen

Et af de helt store trumfkort i ærmet på Sanders’ kampagne har været det meget store antal særdeles entusiatiske frivillige. Langt flere end nogen anden kampagne har kunnet mønstre. Og samtidig har rekordmange almindelige mennesker været villige til at give et kampagnebidrag, og derfor har Sanders-kampagnen haft rigtigt mange penge – og det er en nødvendighed under en valgkamp i USA.

Men corona-krisen har tvunget kampagnen til at følge USA’s sundhedsmyndigheders opfordring om at undgå smittespredning: De hidtidige store massemøder med en entusiastisk stemning er derfor blevet aflyst. Og kampagnens frivillige kan ikke længere gå fra dør til dør og ringe på hos potentielle vælgere. Hvor f.eks. milliardæren Michael Bloomberg (som i mellemtiden har trukket sig) havde råd til at poste vældige summer i reklamekampagner, har Sanders-kampagnen rådet over et stort antal frivillige til at ringe til folk eller til at gå rundt og tale med vælgerne face-to-face. Og generelt virker det bedre end overfladiske reklamekampagner.

Nu har kampagnen kun aktivitet via Internettet og telefon tilbage. Og reklamekampagner ligesom Joe Bidens.

Det er slut med de store, begejstrede massemøder, slut med entusiatiske frivillige der gik rundt og talte med vælgerne. Selv om Bernie Sanders’ politik burde nyde fremme hos vælgerne under corona-krisen, er kampagne-indskrænkningerne som følge af epidemien et slag i ansigtet for Bernie.

Hertil kommer, at en del altså tyder på, at mange vælgere, som først og fremmest prioriter at vælge Trump, stemmer på Joe Biden, “fordi han kan vælte Trump”, også selv om de langt hen ad vejen støtter Bernie Sanders’ politik. Også selv om Joe Bidens borgerlige politik på ingen måde kan tackle corona-krisen og de voldsomme problemer – ikke mindst økonomiske – der højst sandsynligt vil følge i dens kølvand.

Alt i alt er det derfor i skrivende stund uvist, i hvilken udstrækning Bernie Sanders vil kunne nyde politisk gavn af corona-krisen.

Bernie Sanders nåede loftet

Efter et spektakulært opsving for Bernie Sanders’ kampagne så det i februar en overgang ud til, at han ville kunne vinde Demokraternes primærvalg, blive nomineret til præsidentkandidat og udfordre Trump. Men nu ser Sanders’ kampagne, med millioner af følgere, ud til at stagnere. 

Intet i USA er som før Trump kom til i 2016 – og det har i en periode gavnet Bernie Sanders.

I 2020 står vi i den situation, at forholdene for almindelige amerikanere for det første ikke er blevet ret meget bedre sammenlignet med det opsigtsvækkende valg i 2016. Millioner efterlyser derfor en radikalt anden politik og slutter op om Bernie Sanders. Samtidig har Donald Trump som præsident formået at provokere rigtigt mange mennesker, som derfor er blevet endnu mere opsatte på, at han skal væltes. Indtil slutningen af februar har det i en vis udstrækning gavnet Bernie Sanders.

I 2016 kom Bernie Sanders utroligt langt med kampagnen for at blive nomineret som præsident. Her blev han og hans venstreorienterede politik for alvor landskendt. Den adskiller sig markant fra de borgerlige kandidater. Det har kickstartet hans kampagne i 2020. Kampagnen er kommet til at råde over millioner af frivillige aktivister plus en fyldt pengekasse som følge af, at mange har indset nødvendigheden af at støtte ham. Derfor er hans politik kommet ud til millioner, også selv om han bliver modarbejdet af de borgerlige medier.

I over 100 år har der ikke været nogen landskendt politiker, der har haft en sådan succes som Sanders med at udbrede et venstreorienteret program. Det er epokegørende.

De borgerlige var chokerede

Da Sanders i februar så ud til at kunne vinde kapløbet om at blive Demokratisk præsidentkandidat, reagerede det Demokratiske Parti. Pludselig opgav en stribe borgerlige kandidater og anbefalede i stedet at stemme på tidligere vicepræsident Joe Biden.

USA – Bernie Sanders stormer frem i en offensiv uden fortilfælde – og det chokerede det borgerlige establishment. Socialistisk Arbejderavis http://socialister.dk/usa-den-venstreorienterede-bernie-sanders-stormer-frem-i-en-offensiv-uden-fortilfaelde/

Dette har givet en katapult-start for Joe Biden, som i marts klart har overhalet Bernie Sanders i de fleste stater.

Årsagen til, at mange vælgere støtter Biden i stedet for Bernie

Staten Michigan med dens mange arbejdere førte Bernie frem i 2016. Men i marts 2020 er et stort antal hvide arbejdere gået over til at støtte Joe Biden ud fra den betragtning, at hovedmålet er at få fjernet Trump, og de tror at Biden har større chance for kunne det. Også selv om talrige af disse arbejdere støtter Bernie Sanders’ politik om en statslig sundhedsforsikring for alle, “Medicare for all”.

En stor del af de mest utilfredse i befolkningen har i mange år overhovedet ikke deltaget i valgene, fordi de ikke kunne få øje på nogen, der repræsenterer dem politisk. Nogle af disse sofavælgere er blevet vækket af Sanders, men ikke tilstrækkeligt til at give ham føringen. Det samme kan siges om den unge målgruppe, hvor Sanders står meget stærkt.

Blandt de sorte har et flertal stemt på Joe Biden, fordi de tror, at han vil være det bedste forsvar imod Trump.

Der er mildest talt skrigende brug for forandringer i USA! Her er det ironiske, at mange vælgere på det sidste har stemt på Biden fordi tror, at han bedre vil kunne vælte Trump, selv om Biden med garanti ikke vil forandre ret meget – og således vil komme til at skuffe millioner af arbejdervælgere.

Bernie Sanders’ kampagne og perspektiverne for USA’s venstrefløj

I over 100 år har der ikke været nogen landsdækkende politiker, der har fremført en klart venstreorienteret politik. Men med Bernie Sanders’ epokegørende kampagne er socialisme et perspektiv, som mange kan identificere sig med.

I de sidste par år har der været et opsving for sociale bevægelser og for arbejderbevægelsen i USA: “Gang på gang finder store, koordinerede protester sted, for eksempel i solidaritet med migranter eller i form af kvindebevægelsen, men desværre er disse bevægelser ikke i stand til at opbygge organisationsstrukturer, der forbliver permanente. Den meget ungdommelige klimabevægelse er dog en undtagelse”, siger Sean Larson fra Marx21US, som er Internationale Socialisters amerikanske søsterorganisation.

“Arbejderbevægelsen – også selv om den er mindre end for fyrre år siden – vokser igen. Alene i 2018 har næsten en halv million arbejdere strejket – mere end i noget andet år siden midten af 1980’erne. Og indenfor nogle brancher, hvor mange arbejdere hidtil har været uorganiseret i stort tal, blæser nu en frisk vind. Derudover er der opstået nye reformbevægelser i nogle af de gamle fagforeninger, og til dels har de været succesrige”.

Bernie Sanders har nu som aldrig før i de sidste 100 år – pånær under hans kampagne i 2016 – formået at samle alle disse kæmpende arbejdere og aktivister omkring sig og give dem en landsdækkende stemme.

USA i valgåret 2020: En opvågnen fra Trump-mareridtet? – Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/usa-i-valgaaret-2020-en-opvaagnen-fra-trump-mareridtet/

Udviklingen i modstanden mod Trump i årene 2017 – 18: “To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand” – Socialistisk Arbejderavis http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=36921

Millioner lytter til Sanders’ politik

Sanders bakker op om kampagnen for en mindsteløn på 15 dollars i timen og retten til at være medlem af en fagforening. Og han går ind for gratis statslig sundhedsforsikring til alle, gratis studiestøtte og eftergivelse af studiegæld samt “Green New Deal”, der forener klima- og sociale krav.

Samtidig er der blandt unge og yngre sket et markant sving til venstre. Et stort antal unge – op til 70% af de yngste – siger, at de er ‘socialister’ – også selvom det er lidt uklart, hvad der menes hermed.

Nye muligheder for venstrefløjen

I over 100 år har venstrefløjen og især den revolutionære fløj i USA været forsvindende lille. Den offentlige debat var totalt domineret af borgerlig politik, og socialistiske synspunkter blev opfattet som fuldstændigt yt.

Selvom Bernie Sanders næppe bliver USA’s næste præsident, så har hans meget store kampagne trods alt fået den betydning, at millioner af mennesker nu er blevet åbne over for radikale og socialistiske standpunkter – uanset hvad der så menes hermed. Isen er blevet brudt, og vi er vidne til et politisk forår.

Problemet med Sanders’ parlamentarisk orienterede kampagne

Hovedudfordringen i USA består i at samle de forskellige sociale bevægelser og faglige aktiviteter. Hidtil har disse været isolerede og faldt fra hinanden, når den enkelte bevægelses aktivitet ebbede ud.

Ganske vist har Sanders under kampagnen givet bevægelserne en stemme. Men det er et stort problem, at kampagnen er orienteret imod USA’s kongres, og at den risikerer at dø ud, når valget er overstået. Hvad der i stedet er brug for, er at USA’s venstrefløj formår at samle alle bevægelserne og sørge for, at den forbliver aktiv og uafhængig af, hvad der sker til præsidentvalget og i Kongressen.

Internationale Socialisters amerikanske søsterorganisation:
https://marx21us.org