“Altid velkommen i Kopenhagen, rødgrød med flød og en over nakken”

Socialdemokraten Mathias Tesfaye er ved at gøre Inge Støjberg rangen stridig som den mest ”flygtninge og udlændinge” fjendske integrationsminister i nyere tid.

Hvor Støjberg fejrede sine stramninger med kage, så drømmer Tesfaye om at reducere antallet af spontane flygtninge til nul. Fremover skal det ikke længere være muligt at søge asyl i Danmark. Den opgave skal Danmark fremover betale andre, eksempelvis nordafrikanske, lande for at udføre.

Tesfaye drømmer også om, at langt flere borgere med minoritetsbaggrund bliver repatrieret. Der er netop indgået en politisk aftale med flere borgerlige partier, også Radikale Venstre. Alle langtidsledige borgere med minoritetsbaggrund skal indkaldes til en ”dedikeret” samtale med kommunen for at få at blive oplyst om, hvor mange penge de kan få for at skrubbe af.

Tesfaye udtaler til TV2 at kommunens indstilling til samtalen skal være ”Hør her, makker. Har du overvejet at rejse hjem med en pose penge fra den danske stat?”. Han udtaler yderligere ”Min drøm er, at det går fra de her 4-500 om året til 1000”.

Tesfaye har også en fælles drøm med Mette Frederiksen, ifølge Politiken, om også at kunne fratage statsborgerskabet fra folk, hvis de efterfølgende begår kriminalitet. Det kan godt være du lige kan snige dig ind i klubben, synes Tesfaye, men du skal aldrig være helt sikkert på at du må blive her. Tesfaye drømmer også om at gøre statsborgerskabet ”betinget”. Han udtaler til Berlinske, ”Var det ikke for de internationale konventioner, ville vi gøre tildelt statsborgerskab betinget”.

Satans konventioner – hvorfor var det lige vi skrev under på dem?

På det seneste har Venstre foreslået ”screeningssamtaler” for at opnå statsborgerskab, for at finde ud af om ansøgerne nu har de rigtige ”værdier”. Hvad de så end er?

Socialdemokratiet og Tesfaye har ikke meldte entydigt ud, men det forslag peger i samme retning som regeringens.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen siger til Jyllands-Posten: ”Jeg er enig i målet, men vil gerne høre, hvordan Venstre vil sikre, at ansøgere taler sandt om deres værdier.”

Jeg kom til at tænke på den gammel sang “Altid velkommen i Kopenhagen – rødgrød med flød´ og en over nakken” Her en moderne fortolkning af sangen:

http://per.tv/iheartcph/

 

 

.