Jeg tænker tit på vores sidste møde på en café i Minsk. Det var en solskinslørdag før søndags demonstrationen. Vi var fuldstændig på det rene med, at vi var nødt til at gå på gaden, og at vi ikke skulle have antydningen af noget, der kunne opfattes som våben med os. Vi ville bare udtrykke vores protest mod krænkelsen af vores grundlæggende rettigheder.
Hvor tog vi dog fejl.
Vi var så ivrige. Da vi den dag på cafeen diskuterede den politiske krise i Hviderusland, kunne ingen forestille sig, hvor langt Lukashenko og hans kumpaner var villige til at gå i jagten på modstandere.
Jeg arbejder for et uafhængigt, indflydelsesrigt medie her i Hviderusland. Siden sidste sommer er vores medarbejdere blevet tilbageholdt 39 gange. Regimet er i gang med at brygge en straffesag sammen mod en af landets bedste journalister Katerina Borisevich. Hun bliver forfulgt for at passe sit journalistiske arbejde.
Når vi går på arbejde nu om dage, føles det som om det kan være sidste gang. Det er en stor glæde at møde ens kolleger hver morgen, men samtidig er vi alle nødt til at have en rygsæk klar med fornødenheder med på arbejde: Varmt tøj, bøger og toiletsager. Sagen er, at arresthusene ikke tilbyder fangerne noget som helst med henvisning til COVID19, så vi er alle nødt til at være fuldt rustet. Og der er ingen tvivl om, at de meget snart kommer til vores kontor.
30.000 arresteret
Indtil nu har over 30.000 været igennem arresthusene, 30.000 skæbner er blevet forkrøblet. Domstolene uddeler – på stedet og helt vilkårligt – 10-15 dages fængsel eller kæmpebøder. De afstraffer folk for at udstille oppositionens farver i vinduer og på altaner. De har tilbageholdt folk, som ikke gjorde andet end at pynte juletræer og drikke te i deres baggård. Alle er under mistanke.
Selv har jeg kun med nød og næppe undgået at blive dømt. Politiagenterne analyserede billeder på min Instagram profil, og de udnævnte mine fotos af hvid-røde flag som et underforstået udtryk for protest. Heldigvis lykkedes det mig at stikke af. Mine venner gemte mig i flere uger, indtil sagen blev forældet.
Efter et halvt år med vold lider et stigende antal mennesker af voksende angst. Hvordan giver det sig udtryk? Når man går på gaden, er man nødt til at se sig over skulderen. Er der mistænkelige personer eller regimets busser uden nummerplader og med tildækkede vinduer i nærheden? Mange tjekker nyheder på Telegram-mediet, før de tør gå ud. Blot det at se en motionsløber kan være angstprovokerende, fordi man tror, at han bliver jaget af politiet. I weekenderne undgår beboere i Minsk at gå tur i centrum, fordi der er overhængende risiko for at blive tilbageholdt uden forklaring. Hovedstaden ligger nu øde hen både lørdag og søndag.
200 cafeer og restauranter lukket
Regeringen havde planer om at brande landet som et velegnet sted for international business. Nu er Lukashenko og hans folk i gang med at ødelægge alle de firmaer, der har støttet demonstranterne eller bare udvist solidaritet. Over 200 cafeer og restauranter er blevet lukket for at have deltaget i generalstrejken den 26.oktober. Hviderusland har ellers været kendt for at skabe gode vilkår for IT-industrien, men nu har regimet imidlertid anholdt adskillige IT-topledere og holder dem som gidsler. Efter det har de førende virksomheder i IT-industrien af sikkerhedsmæssige årsager besluttet at flytte deres ansatte med familier til Kiev, Vilnius, Warszawa eller Tallin. Regimet har som hævn besluttet at øge skatterne trods det eksisterende skattestop. Blind hævn over alt og alle. En betydelig del af demonstranterne er private iværksættere, og hævnen over dem fulgte prompte. Nu er yderligere skattesmæk og afskaffelse af erhvervsprivilegier på tegnebrættet.
Aflysningen af VM i ishockey var det mest smertefulde for Lukashenko, for diktatoren havde tænkt sig at bruge den begivenhed til at forbedre Hvideruslands image. Imidlertid besluttede sponsorer og repræsentanter fra flere europæiske ishockeyorganisationer, at det af sikkerhedsmæssige årsager var udelukket at afholde mesterskabet i Minsk. Hævn igen: F.eks. blev den hviderussiske distributør af produkter fra et stort tysk firma efter 27 års ellers gnidningsfrit samarbejde med tyskerne tvunget til at ophæve den kontrakt. Det var de nødt til for at sikre andre dele af deres virksomhed.
100.000 har forladt landet
Hviderusland er virkelig et enestående land. Alt imens resten af verden gør alt, hvad man kan for at støtte erhvervslivet under Corona-krisen, så har Lukashenko fuldstændig ødelagt det her i landet. De uhyrlige eksempler på hykleri og vold har ført til udvandring. Over 100.000 borgere har allerede forladt landet. Det er især de veluddannede ingeniører, IT-specialister, mellemledere, læger og iværksættere, der forsøger at skabe sig et bedre liv i Polen, Ukraine, Litauen, Letland og Estland. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle nå til et punkt, hvor jeg ville beskrive situationen i mit land på denne måde, men der udspiller sig reelt et “folkemord” i hjertet af Europa.
Jeg tænker tit på jeres spørgsmål om, hvilken plan aktivisterne fulgte. Helt ærligt, der var ikke nogen plan: Hviderusserne traf jo deres valg, da de stemte i august 2020. Lukashenko led et knusende nederlag.
I virkeligheden er det ikke vigtigt, hvor mange måneder han kan bevare magten endnu. Det sidste halve år har fået os til at forstå, hvem vi er som nation. For det første har vi fået en national identitet, det er vores vigtigste sejr. Vi vil med den magt, vi har hver eneste dag kæmpe for vores rettigheder og frihed med fredelige midler. Det kan forekomme naivt. Men jeg tror, vores fredsommelighed er vores bedste våben.
