Bekæmp kupforsøget i Venezuela

Kupmagere

Onsdag den 23. januar 2019 udnævnte Juan Guaidó, nyudnævnt formand for parlamentet, sig for midlertidig præsident i Venezuela. Han lovede at lave en overgangsregering for derefter at udskrive valg. Den 35-årige oppositionsleder Juan Guaidó har tidligere stået forrest i adskillige kupforsøg mod de demokratisk valgte præsidenter Hugo Chavéz og Nicolás Maduro. Indtil videre har militæret i Venezuela dog afvist at støtte Guaidó, og det ser derfor svært ud for højrefløjen, som de sidste to år har modarbejdet Maduros regering økonomisk og internationalt i håbet om at skabe momentum for et kup. Guaidós udmelding skete to uger efter Maduros genindsættelse som valgt præsident.

Kort efter at Guaidó erklærede sig selv for ny præsident, meldte flere lande ud, at de bakker op om Guaidó, bl.a. USA, Canada, Brasilien, Chile, Argentina, Peru og Danmark mfl. Modsat har Maduro, som blev genvalgt i maj 2018 som præsident i Venezuela, modtaget støtte fra Mexico, Bolivia, Nicaragua, Rusland, Kina mfl. For at retfærdiggøre sin støtte til oppositionslederen Guaidó, udtalte den danske udenrigsminister Anders Samuelsen til Politiken, at ”Man har et meget problematisk styre, et socialistisk, dybt undertrykkende styre, og en despot, der sidder i spidsen”. Samtidig nævnte han, at landet er ført ud i et økonomisk kaos.

Situationen i Venezuela

 Situationen i Venezuela er kritisk. Der er udbredt mangel på fødevarer og andre dagligdagsvarer rundt om i landet. Folk skal ofte stå i kø i flere timer for at købe brød, ris eller pasta. Samtidig kæmper landets regering med høj inflation bl.a. som følge af international spekulation mod den parallelle dollar og overklassens pengeflugt. Dette har skabt desperation blandt store dele af befolkningen, som bl.a. har medført udvandring til nabolande som Colombia, Ecuador, Brasilien mfl.

For at forstå, hvorfor landet står i en svær økonomisk krise, er det værd at nævne, at Venezuela er udsat for massiv embargo fra USA og andre vestlige lande. Samtidig oplever landet, at infiltrerede paramilitære styrker fra bl.a. Colombia opildner til vold og ødelæggelse, f.eks. i fattige kvarterer i hovedstaden Caracas. Højrefløjen forsøger at skabe en stemning af kaos og vold, og har haft held til at udnytte sociale medier i den internationale kamp om sandheden i Venezuela.

http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=36130

Det er derfor rigtigt, når udenrigsminister Samuelsen siger, at Venezuela er ført ud i et økonomisk kaos. Men årsagen til dette kaos kan i høj grad tilskrives USA og forskellige latinamerikanske regeringers økonomiske krig mod landet samt det venezuelanske borgerskabs medvirken til fødevaremangel. Som Samuelsen ikke har protesterede i mod.

http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=35354

Men også Chavéz’ parti og Maduros regering har en del af skylden for krisen i Venezuela. De kan kritiseres bl.a. for ikke at have handlet i tide i forhold til den udbredte korruption og mangel på den statslige kontrol med f.eks. fødevareforsyningen. Venezuela og Maduros regering befinder sig derfor i en historisk slem krise.

http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=32409

Er det Chile 1973 om igen?

På mange måder minder den nuværende situation i Venezuela om tiden op til kuppet mod Salvador Allende i 1973, som også var demokratisk valgt. Chile oplevede fra 1970 til 1973 også handelsembargo, fødevareboykot fra det chilenske borgerskab, og paramilitære grupper finansieret af USA til at skabe frygt og kaos i arbejderklassen og den brede befolkning. På den måde lykkedes det dengang for højrefløjen i samarbejde med USA at skabe momentum for at vælte endnu en demokratisk valgt præsident i Sydamerika.

Der er selvfølgelig store forskelle på dengang og nu, som f.eks. Den Kolde Krigs betydning for international politik. Derudover er en anden afgørende forskel også, at militæret i Venezuela har været loyalt overfor Chavéz og nu Maduro, hvilket har betydet, at landet har afværget adskillige kupforsøg siden 1999. At chavismen har formået at slå dybe rødder i den brede del af befolkningen samt inden for de militære styrker er afgørende for, at vi endnu ikke har set et succesfuldt militærkup. Så sent som i mandags, den 21. januar, afværgede militæret et angreb på en base i Caracas.

Afvis kupforsøg og interventioner

 Selvom situationen i Venezuela er kritisk, er den politisk løsning ikke at vælte den demokratisk valgte præsident. Højrefløjen har hverken folkelig legitimitet eller militærstøtte til at overtage magten i landet, og der er derfor reel risiko for borgerkrig. Derfor bør man afvise oppositionens kupforsøg og USA’s tilnærmelser om enhver militær intervention og ikke som Samuelsen, EU og USA erklære sin støtte til en ikke-legitim oppositionsleder. Det minder unægteligt om deres udemokratisk ageren, da Egyptens demokratisk valgte præsident Morsi blev fejet bordet af Sisi’s militærkup i 2013. Her stod de også i kø for at anerkende en diktator. Bare det passede ind i deres kram.

Løsningen skal derimod findes i bred mobilisering og organisering af arbejderklassen, som både kan afvise kupforsøget og samtidige presse Maduros regering til en gang for alle at fratage borgerskabet reelle magt i Venezuela. Så længe borgerskabet kan lukke for fødevareforsyningen fra den ene dag til den anden, eller skrue priserne i vejret, er arbejdere og almindelige mennesker i Venezuela ikke frie til at bestemme landets skæbne. Derfor kræver situationen bred organisering fra neden, strejker og overtagelse af produktionsmidlerne, og et rum for intern kritik og diskussion af den førte politik, så den venezuelanske arbejderklasse kan finde en løsning på den nuværende krise.