Dette års finanslov afspejler den generelle tilstand i hele Europa: fortsatte velfærdsforringelser, angreb på arbejdsvilkår og udstødelse af flygtninge og indvandrere. Det nye og afgørende er, at der opbygges modstand og protester. De gule veste i Frankrig er ét eksempel. Demonstrationerne i Ungarn er et andet.

Da regeringen og DF præsenterede sit forslag til Finanslov var det den øde ø Lindholm, farvel til satspuljen og forbedringer til pensionisterne, som trak præcis de overskrifter, som kunne tilfredsstille DF samtidig med at regeringen kunne ånde lettet op, fordi den fastsatte økonomiske ramme for Finanslov 2019 blev overholdt.
Finanslov 2019 ligner de tre tidligere finanslove, som regeringen og DF har stået bag. Konsekvenserne bliver fortsat udhuling af velfærden, voksende ulighed og fattigdom. I stedet for flere stramninger kom så paradigmeskiftet på udlændingeområdet. Det som underminerer både de demokratiske rettigheder og menneskerettighederne og udstøder flygtningene fra samfundet.

Derfor fortsætter velfærdsforringelserne

Udgifterne til den generelle velfærd i 2019 vokser med 0,8 mia. Dertil kommer 1,3 mia mere til pensionisterne. Samlet set bliver der brugt 2.1 mia mere på velfærd i 2019.
Det lyder jo umiddelbart positivt. Men reelt er der behov for at velfærden stiger med 3,5 mia mere i 2019 bare for at holde trit med 2018 niveauet. Den demografiske udvikling betyder flere børn og ældre og den almindelige velstandsstigning betyder at udgifter og priser stiger.
Desuden har kommunerne været underlagt en stram økonomistyring siden 2011, som betyder, at der hvert år bruges 2,5 mia mindre til velfærd end der reelt er afsat. Endelig virker “moderniserings og effektiviseringsbidraget” – en anden aftale, som pålægger kommunerne og regioner at effektivisere driften, hvorfor denne moderniserings og effektiviseringsgevinst også modregnes. Kun erhvervsskolerne er fritaget for det i 2019.

Flere fattige børn og flere hjemløse

Satspuljen nedlægges. Derfor skal skal mennesker på sociale ydelser ikke længere betale 0.3% af deres indtægt til satspuljen. Pensionisterne får lov til at beholde pengene, staten snupper de 0,3% for mennesker på integrationsydelse, mens alle andre får de 0.3% hensat til senere pension.
Antallet af fattige børn i Danmark er nu 64.000. Det er en stigning på 12000 siden sidste år. Der er blevet 1700 flere hjemløse på et år. Heraf af ca halvdelen unge under 30 år. Det skyldes at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen – blot ét eksempel på den voksende ulighed og fattigdom. Der ændres ikke på kontanthjælpsloftet.

En sort dag for klimaet

Klima og miljøet får 250 mio til reduktion af drivhusgasser, renere luft og mere natur i byområderne. Ikke helt ligegyldigt, men helt utilstrækkeligt. Det er en skandale at der bruges langt mindre på klimaet, end at etablere øen Lindholm som “reservat”

Paradigmeskiftet

Integrationsydelsen skifter navn og betydning til udrejse ydelse og beløbet formindskes med 2000 pr. måned efter 3 år. Dette paradigmeskift, hvor der er fokus på udrejse, betyder ikke kun færre penge at leve for. Flygtningene mister også en række rettigheder som uddannelse, bolig og stemmeret. Og endelig betyder det en større generel usikkerhed, fordi opholdstilladelsen forbliver midlertidig. Hjemsendelse af flygtninge vil hele tiden være aktuel. Sådan har det været for alle somaliere med midlertidig opholdstilladelse det sidste års tid, fordi regeringen skønner, Somalia er et sikkert land at rejse hjem til.
Regeringen og DF har foretaget mere end 100 stramninger/forringelser overfor flygtninge og indvandrere ledsaget af krænkende og mistænkeliggørende udtalelser – for at sikre en god integration. Den har lukket grænserne, sagt stop for kvoteflygtninge, udskudt og besværliggjort familiesammenføring – for at sikre god integration. Langsomt men sikkert har alle disse stramninger gjort det sværere og sværere flygtninge og indvandrere at integrere sig og blive en aktiv og ligeværdig del af samfundet.
Paradigmeskiftet gør op med integrationstanken, de universelle menneskerettigheder og de demokratiske rettigheder. Paradigmeskiftet betyder midlertidigt ophold på kanten af samfundet og hjemrejse til usikre forhold.

Solidaritet og fælles kamp i 2019

Den 10. december gik 10.000 i 8 byer på gaden i forsvar for menneskerettighederne og i protest mod Finanslov 2019. Rigtig mange især syriske flygtninge deltog i demonstrationerne. Den 14. december var der lysfest for humanisme ved “udrejsecenter” Kærshovedgård i solidaritet med beboerne der, som lever på tålt ophold uden rettigheder og muligheder. I dag demonstrerer syriske flygtninge igen. Det er blot toppen af det isbjerge, som reelt er en stor folkelig, men ret usynlig bevægelse, der hver dag på tusinde forskellige måder gør en forskel, fordi de er trætte af regeringens politik.
Denne mobilisering må fortsætte og brede sig til de sociale protestbevægelser som Jobcentrenes Ofre og Næste Hjælperne. FN dagen mod racisme 16. marts er dagen, som skal samle de mange i store brede protester. Den kamp er også fagbevægelsens kamp. Medlemmerne af fagforeningerne har alle kulturer og baggrunde og en fælles interesse i at alle er omfattet af ordentlige løn og arbejdsvilkår.
DSB ansatte i deres kamp for en overenskomst, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår, nyder bred opbakning i befolkningen. Og Solidaritets Pagten fra OK 18 er blomstret op igen overfor DSB ansatte. Solidaritet og fælles kamp lever i bedste velgående under overfladen. Vi må arbejde for at 2019 bliver et vendepunkt i kampen. Godt nytår.

Noter

http://refugees.dk/aktuelt/2018/december/nye-stramninger-for-flygtninge-i-finanslovsaftalen-2019/

http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Finanslovsaftale2019.pdf

https://www.ae.dk/analyser/i-nogle-kommuner-er-hvert-10-barn-under-fattigdomsgraensen