Indstikket er et genoptryk af et særnr. (nr. 80) Socialistisk Arbejderavis, udgivet i anledning af en særlig og ganske frygtelig begivenhed. Et – formentlig – nazistisk bombeattentat. Et attentat der stadig er uopklaret.
Mandag den 16. marts 1992, eksploderede en kraftig brevbombe i Internationale Socialisters kontor og lokaler i Søllerødgade 33 i København, og vores kammerat, Henrik Christensen, blev dræbt. Han blev kun 29 år gammel, og efterlod sig en kone og en lille søn.
Vi var også dengang, som vi er i dag, stærkt involveret i det antiracistiske og antifascistiske arbejde. Men nok var IS vigtig i arbejdet, men ikke afgørende. Vores bud på hvorfor IS blev udvalgt som bombemål, var at det snarere skal ses i at vi var en ret lille organisation, der ikke var så betydelig, men trods alt synlig nok til at blive udvalgt som testmål. Et testmål for hvordan en mere voldelig udvidelse af det yderste højres kamp, ville blive modtaget.
Testen fik fatale følger, men det kunne have gået endnu værre. Samme aften skulle IS København have afholdt sit faste afdelingsmøde i lokalerne, og var pakken først blevet åbnet der, så er det ikke til at vide hvor mange det ville have gået ud over. Men det siger noget om hvilken kynisme, der kan findes på det yderste højre.
Lad ikke chokket kue os
Det var selvfølgelig et enormt chok, både for os i IS og for mange andre, ikke mindst på venstrefløjen. Men trods chokket, holdt vi et møde samme aften. Her besluttede vi, at ligegyldig om terrorbomben var tænkt dræbende, eller ”blot” som et forsøg på at skræmme os og andre fra aktivt antiracistisk arbejde, så ville vi ikke lade os kue.
I stedet besluttede vi at indkalde en demonstration og mindehøjtidelighed for Henrik, lørdag den 21. marts, under parolen ”Duk dig ikke – duk op”. Og vores budskab var, at terrorbomben var et angreb og en trussel mod hele venstrefløjen og det antiracistiske miljø, hvor IS, omend aktive i bevægelsen, bare var et mere eller mindre tilfældigt valgt mål. Det var til denne demo at dette særnr. blev lavet.
Og folk dukkede sig ikke Jeg husker, hvordan jeg tænkte: Hvad nu hvis der kun kommer – populært sagt – ”to ludere og en lommetyv”, da jeg sammen med et par kammerater nærmede mig Søllerødgade og demonstrationens start.
Kæmpedemo
Men enhver frygt, blev grundigt gjort til skamme. Da vi nåede frem til Søllerødgade, kunne vi se at det var ved at været svært at klemme sig ind i gaden, så mange mennesker var der allerede kommet.
Efter et par taler gik demonstrationstoget – 15.000 deltog – ad Nørrebrogade til Blågårds Plads, hvor pladsens faste klientel havde pyntet op i dagens anledning.
Optoget var et smukt syn. Tre IS faner i front, og derefter en lang række faner, blandt andet mange fagforeningsfaner.
I dag er den direkte trussel fra små voldelige nazigrupper måske ikke så udbredt som i 1990’erne. Men det skyldes først og fremmest at det er lykkedes antifascister at stå op mod dem, hver gang de forsøgte sig.
Parolen Duk dig ikke – duk op, er bestemt ikke blevet mindre relevant i dag end den var dengang. Rejs dig mod racismen, sig fra, bekæmp den og duk op når der er bud, hvad enten det er til forsvar for flygtninge eller mod resultaterne af den infame ghettolov.
Møde op d. 16. marts kl. 17-18, Søllerødgade 33 til Minde manifestationen på 30 års dagen for bomben https://fb.me/e/6oxm4MEKY og efterfølgende “eftersnak” på Christianshavns Beboerhus hvor Internationale Socialister er vært: https://fb.me/e/1EE5dW3PO
