Billede tekst: Kapåitalismens evindelige kriser kræver arbejderkamp som modsvar. Her arbejdere i Dublin i 2009. Foto: William Murphy.
Med jævne mellemrum eksploderer det hele: Mennesker og natur gør oprør, imperialistiske magter forsøger at tilkæmpe sig en større del af rovet – og nu står vi på kanten af en ny økonomisk nedtur.
JA til velfærd – NEJ til oprustning
Avisen Information kunne for nylig beskrive, hvordan uligheden i Danmark ikke er blevet mindre i Mette Frederiksens regeringstid, selvom det var en af de ting, den selv var gået til valg på, og var indeholdt i det forståelsespapir, som som havde givet Socialdemokraterne regeringsmagten.
Regeringen og et stort flertal i folketinget har valgt at prioritere penge til oprustning og krig. Forsvarsbudgettet skal vokse med 18 mia. årligt. Allerede nu er der brugt 3 mia. til militær støtte til Ukraine.
Også Helle Thornings regering ville formindske uligheden. I stedet gik hun reform-amok sammen med Bjarne Corydon og Margrethe Vestager – og forringede dagpengene, efterlønnen, kontanthjælpen, førtidspensionen og SU’en.
Folketingsvalget kommer, senest juni 2023
Valgkampen er i gang og ser på overfladen meget spændende ud: For hvem skal have regeringsmagten? De politiske uenigheder mellem alle midterpartierne, som de fleste jo ønsker at være, kan ligge på et lille sted.
De små kampe og sejre har en værdi i sig selv for dem, som det gavner. Deltagelse i kampene giver vigtige erfaringer og selvtillid og kan bygge op til større kampe og oprør.
Citat: Internationale Socialister
I modsætning til valget i 2019 er der i dag meget lidt opbrud eller nye bevægelser, f.eks. klimabevægelsen eller “er der en voksen”-bevægelsen blandt forældre til børn i daginstitutioner – altsammen bevægelser som vil kunne sætte klima og velfærd på dagsordenen igen.
Den ekstreme midte
Det er de gamle magt-partier, som har ansvaret for den konflikt- og kriseramte verden, vi lever i. De og deres kapitalistiske venner har ført en ekstrem politik, som har bragt os oprustning og krig, racisme og diskrimination, ulighed og fattigdom og ladet klimaet sejle sin egen sø. I lidt forskellig indpakning, måske. Men kittet sammen af “vores vestlige værdier”. Så den “ekstreme midte” vil give os mere af den samme nyliberale politik.
Inger Støjberg samler den diffuse utilfredshed
Når den ekstreme midte vender almindelige menneskers problemer ryggen og næsten intet gør for at genoprette velfærden, og når SF, Enhedslisten og Fagbevægelsens Hovedorganisation reelt har accepteret dette, ja så bliver Inger Støjberg håbet for den diffuse utilfredshed lige i øjeblikket. Der er samtidig en reel risiko for, at hun og Danmarks Demokraterne vil kunne samle en langt stærkere højrefløj, ligesom Trump har gjort det i USA. En højrefløj, som også angriber abortrettigheder, kvinderettigheder og LGBT+ rettigheder.
Modstand & oprør
Internationale Socialister sætter barren højt og sigter efter antikapitalisme, oprør og revolution.
Vi kimser ikke af de små skridt uanset om det er Arne pension, varme-check til dem med gasfyr eller pant på engangsemballage. Men det “forslår altsammen som en skrædder i helvede”.
Vi forstår også vigtigheden af piloternes strejke, sygeplejerskernes strejke og punktaktioner, klimabevægelsen Extinction Rebellions´s blokader, ligesom vi forstår sympatiaktionerne for de syriske flygtninge samt de spæde protester mod krig og oprustning. Vi støtter aktivt op og indgår som en del af kampen med alt, hvad vi har at gøre med.
Det gør vi, fordi de små kampe og sejre har en værdi i sig selv for dem, som det gavner. Deltagelse i kampene giver vigtige erfaringer og selvtillid og kan bygge op til større kampe og oprør. Endelig åbner det op for større interesse for revolutionære socialistiske ideer og perspektiver.
