Ny økonomisk nedtur venter forude

Borgerlige økonomer herhjemme taler om en kommende storm. En storm, som ikke kun medfører inflation, stigende renter og faldende BNP, som allerede er tilfældet. Men en egentlig økonomisk recession med arbejdsløshed til følge.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver lidt mere afdæmpet i deres nyeste analyse om, at “… højkonjunkturen lakker mod enden affødt af udefrakommende prisstigninger”.

Leveomkostningerne er steget det sidste års tid og især igennem de sidste 3 måneder. Inflationen er på 9% i gennemsnit i Europa (og 7, 5 % i Danmark). Den presser allerede lavtlønnede og mennesker på overførselsindkomsters økonomi, og den medvirker til yderligere fattigdom og ulighed. Det sker herhjemme, i Europa, i USA og i endnu større omfang i det Globale Syd.

Hvorfor inflation nu?

Inflationen skyldes mangel på nogle varer efter corona-nedlukningerne, også kaldet flaskehalse i de globale forsyningskæder, hvorfor priserne stiger.

Arbejdsløsheden kommer typisk tidsmæssigt haltende efter økonomiske tilbagegang. Krisetegn kan ses ved, at der er et rekordhøjt  antal krak i byggebranchen i Danmark. Et klart tegn på, at økonomien er på vej ind i recession. 

Citat: Lene Junker

Inflationen skyldes endvidere, at olie- og gas-priserne stiger, fordi Rusland skruer ned for forsyningerne som svar på Vestens økonomiske sanktioner. Men markedsgørelsen og monopoliseringen af energiforsyningen betyder desuden, at energiselskaberne har sikret sig profitter i en størrelse, man aldrig før har set. For eksempel havde Ørsted et overskud på 22 milliarder sidst år.

Prisen på fødevarer stiger dels som følge af stigende energipriser og dels fordi både Rusland og Ukraine, som nogle af verdens største hvede-leverandører, er ramt af økonomiske sanktioner og militær blokade. Men også fordi den globale fødevareindustri er markedsgjort og kontrolleret af ret få firmaer, som selv kan aftale prisen.

Beskatning af ekstra profitter, prisstop eller nationalisering?

Det er især energisektorens hidtil uhørte profitter, som har skabt stor forargelse. Alene i EU har de scoret 200 mia. euro i extra profitter. Men mange andre brancher benytter lejligheden til at skrue priserne op, fordi de kan.

Gordon Brown som statsminister forårsagde rekord høj ungdomsarbejdløsheden. Foto: Downing Street., Flikr.

FN anklager dem for grådighed og kræver særbeskatning af ekstra-profitterne. Mange lande er nu ved at skabe den nødvendige lovgivning for en særskat på ekstra profitter. I Danmark er det blot et forslag fra SF og Enhedslisten. EU-kommissionen har tidligere talt om nødvendigheden af et prisloft, og den tidligere Labour-leder i Storbritannien, Gordon Brown, lufter endda ideen om en midlertidig statsovertagelse af kritisk infrastruktur og forsyninger. 

Arbejdsløsheden vil vokse

Fortsætter recessionen (hvor væksten i BNP falder) – hvilket er ret sandsynlig -, vil arbejdsløsheden vokse igen. Selvom der aldrig har været så mange i arbejde i Danmark som lige nu, vil dette hurtigt kunne ændre sig. Arbejdsløsheden kommer typisk tidsmæssigt haltende efter økonomiske tilbagegang. Krisetegn kan ses ved, at der er et rekordhøjt  antal krak i byggebranchen i Danmark. Et klart tegn på, at økonomien er på vej ind i recession. 

Stigende leveomkostninger, voksende arbejdsløshed og fattigdom vil blive et grundvilkår for arbejderklassen i den kommende tid både i Danmark, Europa og USA. I resten af verden taler vi om fattigdom og hungersnød. 

Hvorfor kommer kapitalismen i krise igen og igen?

For kapitalismen er vækst nødvendig, uanset om den er sort eller grøn. For uden vækst går økonomien i stå og kommer i krise.

Alle virksomheder er tvunget til konstant at forbedre deres produktivitet og sænke omkostningerne for at konkurrere på prisen, øge salget og investere i markedsføring og nye produkter for at tiltrække større markedsandele.  Profitten er både et mål i sig selv, og bliver til et middel og dermed muligheden for at investere i  at forbedre sin konkurrenceevne og markedsposition. ”Akkumulation for akkumulationens skyld” (“akkumulation” – ophobning af værdier) som  Marx så kort og præcist beskrev det.. 

Investeringerne falder, når der ikke er udsigt til tilstrækkelig profit. Det er profitten eller profitraten, som bestemmer, om der bliver investeret. 

Tech giganter som Google, Amazon mf. har ikke faldende profitter og lige pt har energisektoren det heller ikke.

Men generelt og som gennemsnit har profitraten (dvs. profitten pr. investeret krone) været faldende. Rigtigt mange virksomheder er gået i stå og overlever kun, fordi de har kunnet låne penge til lav rente for at betale deres gæld. De betegnes som “zombie”-virksomheder, fordi de hverken er levende eller døde, og nu hvor renten stiger, vil mange af disse bukke under.

Før corona i 2019 var økonomien også tæt på recession. Den dykkede brat under Corona, men de enorme pengeudpumpninger, som regeringerne foretog for at holde systemet i gang i 2020, udsatte recessionen. De underliggende problemer forsvandt dog ikke og viser sig nu igen.

Falder BNP i to på hinanden følgende kvartaler, betegnes det som en recession, og fortsætter dette, får man en økonomisk nedtur eller krise. Faldende BNP er blot én målestok for recession og kommende krise. Man kan med rette kritisere de enkeltelementer, som BNP udgøres af, men da kapitalismen ikke interesserer sig for mennesker og naturens velbefindende, tæller dette heller ikke med i BNP.

COVID-19 afslørede et verdensomspændende kapitalistisk system, som overalt havde skåret drastisk ned på sygdomsforebyggelse og på sundhedssektoren, som viste sig skrøbelig og helt utilstrækkelig. Pandemien tog helt unødvendigt mange liv – ligesom det økonomisk kom til at koste enorme summer.

Citat: Lene Junker

En anden vigtig målestok er investeringerne i den produktive sektor eller den reale økonomi, der handler med virkelige varer. Denne sektor udgør en stadigt mindre del af det samlede bruttonationalprodukt (BNP – et tal for samfundets samlede omsætning), omkring 20% i dag. I stedet bliver profitter og formuer placeret i skattely eller i boligspekulation, hvor afkastet er større.

Kapitalismen har aldrig rigtigt overvundet sin nedtur efter “Finanskrisen” i 2008. Derfor kaldes denne periode, der strækker sig frem til nu, for “Den lange krise”.  Under “Finanskrisen” i 2008 blev bankerne garanteret overlevelse fra staterne, herhjemme igennem de mange “bankpakker”. Disse begrænsede krak og konkurser og sikrede systemets overlevelse, men det grundlæggende problem med de lave profitter og den faldende profitrate forblev uløste. Heller ikke selvom arbejderklassen betalte gildet med arbejdsløshed, lønnedgang og forringet velfærd. Kapitalismen forblev tung og gældsplaget.

Kapitalismens alternativer 

Derfor giver det nuværende kapitalistiske markedssystem os kun to alternativer: Enten mere af det samme, som faktisk har vist sig ikke at kunne sikre en vækstrate, der kan holde trit med befolkningstilvæksten og de nødvendige nyinvesteringer, samtidigt med at udviklingen giver os klima-ødelæggelse, krige og ekstrem ulighed. – Eller “lad  falde, hvad  ikke kan stå”, hvor scenariet er sammenbrud og massearbejdsløshed.  Sandsynligvis en langt farligere verden, hvor nationalisme og racisme vil blomstre endnu mere op. Bestemt ikke nogen særligt attraktive alternativer.

Vores virkelige alternativer hertil

Men der eksisterer imidlertid en helt anden vej henimod en verden, hvor der produceres og fordeles – ikke efter, hvad der kan betale sig, men efter hvad mennesker og naturen har brug for. 

Danske Banks pæne facade. Foto: Wikimedia Commons

Under “Finanskrisen” i 2008 blev bankerne reddet. Siden da har de tjent enorme formuer på hvidvask-forretninger, spekulation og kæmpe gebyrer. 

COVID-19 afslørede et verdensomspændende kapitalistisk system, som overalt havde skåret drastisk ned på sygdomsforebyggelse og på sundhedssektoren, som viste sig skrøbelig og helt utilstrækkelig. Pandemien tog helt unødvendigt mange liv – ligesom det økonomisk kom til at koste enorme summer.

Og nu står vi overfor voldsomme stigninger i leveomkostningerne og en ny økonomisk krise, som er flettet ind i imperialistisk rivalisering, krig og klima-kollaps, som vi altsammen ikke kender konsekvenserne af.

Demokratisk planlægning af ressourcer, produktion og distribution burde komme under almindelige menneskers kontrol i stedet for de få, som ejer og kontrollerer hele verden og vores liv i dag. Socialisme er et bedre alternativ end det barberi, systemet kan byde på.

Denne artikel bygger fortrinsvis på en video-debat på engelsk fra den 3. august mellem Joseph Choonara fra Internationale Socialisters britiske søsterorganisation Socialist Workers Party samt med den marxistiske økonom Michael Roberts.

Find debatten på YouTube.com under titlen “Crisis and inflation: prospects for the world economy – Joseph Choonara and Michael Roberts”

Endvidere bygger artiklen på en aktuel analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) – find den her: ae.dk “Prognose: Fra coronadyb til flyvende genopretning til inflationslussing”