Billedetekst: Udlændinge- og Integrationsminister Mathias Tesfaye i Rwanda april 2021. Foto: Infomigrants.net
Alle flygtninge, som kommer til Storbritannien ad illegale ruter, vil få en enkeltbillet til Rwanda, udtalte indenrigsminister Priti Patel, som anklager kriminelle menneskesmuglere for at stå bag de mange flygtninge, som krydser den Engelske Kanal. Men når flygtninge vælger usikre, illegale og dyre ruter, er det, fordi alle andre muligheder for at søge asyl ikke længere eksisterer.
Rwanda-aftalen stopper ikke flygtningene
Derfor krydsede 23.000 mennesker den Engelske Kanal i 2021 “illegalt”. Endnu flere forsøger, men drukner undervejs. Trods risikoen for at blive sendt til Rwanda fortsætter flygtninge med at krydse den Engelske Kanal i 2022. Kort tid efter blev en ny “nationalitets og grænse lov” vedtaget trods store protester. Den kriminaliserer alle flygtninge, som kommer via den Engelske Kanal og den åbner mulighed for, at op mod 6 millioner britiske statsborgere kan blive frataget sit statsborgerskab.
S-regeringen ønsker “asylbehandling og efterfølgende beskyttelse i tredjelande”
Allerede i foråret 2021 var daværende integrationsminister Mattias Tesfaye på besøg i Rwanda, hvor han underskrev to aftaler. I disse aftaler åbner Danmark og Rwanda op for et tættere asyl- og migrations-samarbejde. Samtidig fremsatte regeringen det lovgrundlag, som skal muliggøre “asylbehandling og efterfølgende beskyttelse i tredjelande”: “Det er vores udgangspunkt, at der skal være tale om et sikkert tredjeland, hvor der er en demokratisk valgt regering,” udtalte Mette Frederiksen i 2018.
Sådan et land er Rwanda ikke. Derfor er dette krav heller ikke med i den endelige lovtekst, som siden er blevet vedtaget i Folketinget.
Selvom Socialdemokratiet fastlagde sin udlændingepolitik i 2018, undgik det de flestes opmærksomhed, at man seriøst ønskede at få en aftale med et tredjeland om asylbehandling og efterfølgende beskyttelse. Men allerede i 2020 udnævnte udenrigsministeriet en såkaldt migrations ambassadør. Og arbejdsbeskrivelsen var klar. Den nyudnævnte ambassadør fik ansvaret for en nyoprettet taskforce, som skulle opsøge lande nord og syd for Middelhavet med henblik på at “sparke døre” ind overfor regeringens idéer i lande i og uden for EU.
Det har ikke været helt så let at finde et land at lave aftale med, og som helhed afviste EU ideen. Men der er ingen tvivl om, at også den nye integrationsminister, Kaare Dybvad, vil fortsætte. Han har nu annonceret af Danmark vil modtage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda og om kort tid opretter Danmark et kontor i Rwandas hovedstad, Kigali.
Israels aftale med Rwanda
Israel var det første land, som indgik en aftale med Rwanda. I perioden fra 2013-18 sendte Israel 4000 flygtninge til Rwanda. En flygtning fra Eritrea, som siden er kommet til Europa, fortæller til den britiske radio- og TV og nyhedskanal BBC, at de fik valget mellem at blive sendt hjem, bo i en flygtningelejr/fængsel eller selv betale flybilletten til Rwanda. I Rwanda fik de at vide, at de var uønskede, men mod betaling kunne de blive hjulpet videre til Uganda.
Stop Rwanda-kampagnen
I Storbritannien er der opbygget en stor og bred kampagne, som indtil videre har forhindret regeringen i at sende flygtninge til Rwanda. PCS, den fagforening, hvis medlemmer arbejder i “The Border Force” har sammen med bl.a. flygtninge støttegruppen, Care4Calais, anlagt en retssag mod regeringen. PCS udtaler: “Det er på tide, at regeringen viser menneskelighed over for mennesker, som kommer til vores kyster for at søge asyl og begynder at sikre et asylsystem, hvor flygtninge bliver behandlet efter loven.
På dagen for retssagen, den 5. september, er der planlagt omfattende protester i London og rundt omkring i Storbritannien.
Enhver delsejr for “Stop Rwanda”-kampagnen i Storbritannien er vigtig, også for os her i landet.
Her I Danmark kan vi også blive en del af protesten den 5. september.
