Med de ord markerer han sit bidrag til en stemning, der synes at vinde mere og mere frem: en kulturel og politisk frustration over klassekampens fravær i både den politiske og den kulturelle debat, en drift mod at genindsætte den i vores forståelse af de sociale verdener, vi lever i.
Budskabet rækker langt ud. Ingen frigørelse fra fattigdom, giftige kønsroller, homofobi, ødelæggende familiedynamikker, måske ikke engang fra dine egne traumers og negative tankemønstres fængsel uden klassekamp.
Mens klasse og køn og især ødelæggende forståelser af maskulinitet var stærkt til stede her, er den nye bog anderledes klar som et indspark i den politiske debat
Citat: Anna Wolf
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er Glenn Bechs anden bog. I debutromanen Farskibet fra 2021 bearbejder forfatteren i litterær form sin fars selvmord og den barndom og opvækst, der blev formet af faderens fravær og synliggør den smertelige proces med at finde traumets sprog. Mens klasse og køn og især ødelæggende forståelser af maskulinitet var stærkt til stede her, er den nye bog anderledes klar som et indspark i den politiske debat.
Småborgerlige værdier og “Trump-Danmark”
I otte afsnit reflekterer Glenn Bech gennem digte i varierende længde over en barndom formet af lavt økonomisk og følelsesmæssigt overskud, over at vokse op som homo i provinsen, om som voksen at stå med et ben i en københavnsk, venstreorienteret kunstner lejr og ét hos familien i ”Trump-Danmark”-Horsens, hvor de småborgerlige værdier lever blandt hårdt prøvede mennesker. Over eksklusion, mindreværd og det, han betegner som ”klasseskam”.
Digtene er klare i sproget og uden ornament. I tråd med manifestgenren er sætningerne ofte hårdtslående udsagn, og der er plads til at være kompromisløs:
det min mor tjener om året, tjener politikeren
som skulle repræsentere hende
alene via passiv indkomst
(…)
ingen homofober i vores gader
ingen milliardærer på Jordens overflade
I lyset af genren er dette manifest måske ikke det mest håndfaste, men nærmere en øvelse. Det udstikker ikke en tydelig vej for den sociale og politiske kamp, men arbejder og leger i stedet inden for manifestgenren. Hvad er det, der bliver manifesteret? Det er svært helt at få hold på, men det er måske pointen. Selvom den er vred og fyldt med trang til at handle, er det en forholdsvist fragmenteret tekst, der afsøger forskellige tilstande og følelser, som kredser om den ”forståelseskløft”, forfatteren diagnosticerer i det danske samfund.
Forståelseskløften
Forståelseskløften har at gøre med klassesamfundet, og den handler måske dybest set om en woke venstrefløj, som er god til at italesætte undertrykkelse, men som ikke på nogen meningsfuld måde formår at adressere (og mobilisere?) en stor del af arbejderklassen, eller bare materielle forhold i det hele taget. Det er på mange måder denne venstrefløj forfatteren, henvender sig til. Som han skrev i Weekendavisen i oktober: ”Skal han, hvis tag lækker, lade sig belære om korrekte stedord?”. Her henviser han til den queer-feministiske, overvejende københavnske venstrefløj, som ofte betoner vigtigheden af anerkende folks foretrukne stedord (han, hun, de).
”Skal han, hvis tag lækker, lade sig belære om korrekte stedord?”
Citat: Glenn bech
Det er naturligvis stillet på spidsen. Den socialistiske læser må holde fast i, at en kæmpende venstrefløj både må have en klar forståelse af samfundets klassestruktur og være i stand til at tale minoriserede gruppers sag og lade dem komme til orde. Vi skal ikke enten ”vælge” den ufaglærte i provinsen, den queer eller transkønnede i storbyen eller flygtningen på udrejsecentret. Men hvis man fejler i eller helt afstår fra at forbinde kampene og især betragter det hele i et identitetspolitisk skema, hægter man en del af arbejderklassen af og skaber en kløft mellem dem, der måske burde kæmpe sammen. Fraværet af aktiv klassekamp skaber en Trump eller en Inger Støjberg.
Et barn af identitetspolitikkens tidsalder
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er på mange måder et barn af identitetspolitikkens tidsalder. Identitet er et centralt tema og konfliktpunkt: ”alt er identitet/intet menneske kan hæve sig op over sin egen interesse for/hvem vedkommende selv er/det giver slet ikke mening at forestille sig/en eller anden neutral/tom beholder/uden værdier og holdninger og følelser og yndlingsfilm”.
Og langt hen ad vejen er klassespørgsmålet et spørgsmål om identitet og selvfølelse for Glenn Bech, hvilket på sin vis står i modsætning til det marxistiske klassebegreb. Som marxister siger vi, identitet og normer, endda noget så materielt konkret som fattigdom, er centrale oplevelser og vilkår for mennesker i klassesamfundet, men de er udslag af dets dynamikker, ikke hovedpointerne i en klasseforståelse.
Men hans ærinde synes også at være henvendelse fra midt i forståelseskløften. Det er der, han står: Venstreorienteret, men fremmedgjort af dele af den woke venstrefløj, der viger tilbage fra alt det, der ”lugter”; provinsdreng fra den ufaglærte arbejderklasse med et smertende klart blik for de skadelige mønstre, som miljøet bliver ved med at reproducere generation efter generation.
Autoriteten, der ikke længere anerkendes, er både de sociale værdier fra opvæksten i Horsens – familiens normer, selvfølgeligheder, følelsesmæssige afstumpethed og heteronormativitet – og den kunstnervenstrefløj, han er forbundet med. En ny ”autoritet” er måske at ønske: Et stærkere politisk og socialt perspektiv, der kan ”have alle med”, der kan samle befolkningen i klassekampen.
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Hæftet, 329 sider, 199,95 kr. Gyldendal. ISBN 978-87-02-38206-8.
