“Sig mig, hvis du ikke vil tillade Nato at bruge sin styrke og sine våben, hvordan i alverden vil du så kunne stoppe russerne? Så vil du jo lade morderne vinde!” Det er et spørgsmål, som enhver, der går imod den vestlige optrapning i forhold til Ukraine, må have mødt. Og det er jo et virkeligt et tema, når vi står overfor den blodige realitet i form af de russiske angreb på Kyiv, Kharkiv, Mariupol og andre steder.
Det første svar herpå er, at Vladimir Putins invasions rædsler ikke kan være nogen grund til at optrappe til en endnu mere afskyelig krig. Natos i stigende grad aggressive krav og dens overførsel af våben truer med at kunne udarte sig til at blive til en forfærdelig udvikling henimod en endnu større konflikt, som ville kunne risikere at blive udkæmpet med atomvåben.
I juli 1939, lige før udbruddet af Anden Verdenskrig, sagde den russiske revolutionære Leo Trotskij: “De nuværende regeringers programmer ser lige nu og her ud som børns leg på en vulkans skråninger lige før et udbrud” Dette ekko går lige nu igennem Europa og verden. Hver eneste dag er der fingerpeg om, hvordan krigen vil kunne udbryde til endnu værre rædsler.
NATOs sejr er imperialismens sejr
Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, advarede Rusland om, at angreb på vestlige forsyningslinjer til Ukraine ville repræsentere en optrapning. “Putin ønsker mindre Nato, men i stedet vil han få mere Nato”, tilføjede Stoltenberg. Dmitri Peskov, Vladimir Putins talsmand, erklærede, at planer om at forsyne Ukraine med polske MiG-jagerfly (som en overgang var under overvejelse, men endte med at blive afvist af Nato) “ville repræsentere et meget uønsket og potentielt farligt scenarie”.
Men argumentet om ikke at forværre situationen udgør ikke hele svaret. Vi ønsker, at Putin må lide fiasko – og at blive styrtet – men det afhænger altsammen af, hvad der vil ske.
Det vil ikke være nogen sejr, hvis det simpelthen medfører en cementering af den amerikanske imperialismes styrke, som har været – og fortsat er – en morderisk magtfaktor. For vi ønsker jo ikke, at resultatet vil være en opmuntring til endnu flere blodbade, såsom de amerikanske krige i Afghanistan og Irak. Den amerikanske imperialistiske opbakning bag Ukraine går ikke ud på at forsvare dette lands uafhængighed. Således har USA’s støtte til de kurdiske styrker i Syrien, for eksempel, ikke medført nogen befrielse. Og det skyldes, at USA kun er interesseret i at fremme dets egne imperialistiske interesser og ikke frihed – og for at opnå dette vil USA kun støtte lokale styrker indtil et vist punkt, for så senere at droppe denne støtte.
Den russiske anti-kigsbevægelse
Et centralt element i et positivt resultat kan kun være den russiske anti-krigsbevægelse, som må og skal vokse og kombinere afskyen for krigen med alle de andre områder, hvor den russiske arbejderklasse viser utilfredshed. På trods af intens undertrykkelse er 10.000’er af russere gået på gaden for at fordømme Putins krig. De 14.000 arresterede fredag den 11. marts antyder mobiliseringens omfang. – Se linkene til videoerne, der viser de store demonstrationer, nederst i artiklen.
Det er umuligt i detaljer at kunne forudsige, hvorledes de russiske demonstrationer imod krigen vil udvikle sig. Socialister i Rusland har skrevet på en kraftfuld måde om behovet for at integrere “revolutionære slogans og krav i protesterne”. Endvidere har de russiske socialister skrevet om behovet for at dreje utilfredsheden over imod ikke blot at stoppe krigen, men også over i retning af at ændre den imperialistiske krig til en klasse-krig”. Der vil kunne opstå en situation, hvor frygten skifter side, som når politimanden og dommeren lige pludselig mærker frygten for dem, som de hidtil har været vant til at banke og fængsle. Det er ret tydeligt, at russerne, der protesterer imod krigen, er ved at gøre op med frygten for styrets repressalier.
Således skrev en demonstrant i St. Petersborg fornyelig: “Trods alle forsøgene på at skræmme de demonstrerende, gik en masse mennesker ud på gaden idag! Helt ærligt, så havde jeg ikke forventet det. Da jeg så alle fotografierne og videoerne af de protesterende ved Isak-katedralen og på hovedgaden Nevskij Prospekt, så kunne jeg ikke lade være med at smile. Mit åndedræt blev simpelthen lettere! Alle forsøgene fra statens propaganda på at skræmme os ser simpelthen ynkelige ud sammenlignet de demonstrerendes rene hjerter og frygtløshed”. Hvis millioner ville demonstrere, så ville det knuse Putins forsøg på at føre krig. Og selvom det ikke skulle lykkes protesterne at stoppe krigen, så vil de i det mindste kunne begrænse den.
Se linket nederst til en video med kæmpe demonstrationer imod krigen i Sankt Petersborg.
Oprøret i Rusland huer ikke Vesten
Vesten vil kunne påstå, at den fejrer oprør imod Putin. Men i virkeligheden er sådanne oprør en udfordring for Vesten, fordi disse oprør er udtryk for, at de demonstrerende nægter at støtte en imperialistisk fremfærd. På samme måde brød de tyske generaler sig overhovedet ikke om de russiske protester imod den Første Verdenskrig i 1917. For snart spredte anti-krigsstemningen sig dengang jo også til de tyske soldater, og revolutionen spredte sig videre til Tyskland.
Foto: Wikimedias Commons
Og det er ikke kun agitation imod krigen, som vil kunne skade Putin: Således var der i sidste uge et særdeles illustrativt eksempel på potentialet for arbejdskampe i Rusland: Arbejdere ved det store olieraffinaderi og petrokemiske industrianlæg i byen Nizjnekamsk i den tatariske republik ved Volga-floden midt i den europæiske del af Rusland gik i strejke. Arbejderne her er for det meste tyrkiske indvandrere, og deres løn følger vekselkursen mellem dollaren og rublen. Da rublen styrtdykkede, fulgte deres løn med, så de besluttede sig for at nedlægge arbejdet.
Ifølge den russiske avis business-gazeta бизнес skete der det, at i stedet for, at staten slog ned på de strejkende, så blev direktørerne straks enige om i det mindste delvist at kompensere arbejderne for deres løntab. Dette kunne antyde en tilbageholdenhed med at indlade sig på klassekampe på et tidspunkt, hvor utilfredsheden med krigen gør sig gældende.
Se linket nederst til en video, der viser de demonstrerende arbejdere i Nizjnekamsk
Krigs nederlag kan føre til revolution
Der er opmuntrende eksempler på, hvad der sker, når russiske ledere taber en krig: Således førte nederlaget i den russisk-japanske krig til 1905-revolutionen. Og de rystende tilbageslag i den Første Verdenskrig satte gang i Februar Revolutionen i 1917. Det sovjetiske nederlag i krigen i Afghanistan i 80’erne var et af de del-elementer, som svækkede Sovjetunionen og opmuntrede oprørene imod diktaturerne i Østeuropa.
En faktor, som gjorde sig gældende i alle de nævnte eksempler på oprør, var utilfredshed og mytteri i de væbnede styrker. – Lige nu og her skal ingen stole alt for meget på løsrevne rapporter under en krig. Men der er gentagne beretninger om russiske soldater, især værnepligtige, som nægter at deltage i krigen i Ukraine, og som saboterer deres egne køretøjer og fortæller deres familier om de rædsler, de udsættes for.
Se link nederst til video om mytteri blandt de russiske soldater i Ukraine.
På samme måde som oprør ramte de amerikanske styrker under Vietnam-krigen, så ville en voksende utilfredshed blandt de russiske soldater kunne underminere invasionen af Ukraine på en alvorlig måde. Det ville kunne underminere Putins position – men på en måde, der ville være helt adskilt fra en hvilken som helst taktisk manøvre fra Natos side. Hvad sker der i de russisk erobrede områder i Ukraine? Her kan vi stille skarpt på de protester, der har fundet sted i byen Kherson og i andre russisk erobrede områder af Ukraine. Her har et større antal almindelige mennesker konfronteret, men også diskuteret med og forbrødret sig med de russiske soldater med det formål at få dem til at vende sig imod krigen.
Se links nederst til videoer, der viser hvordan civilbefolkningen har mobiliseret og demonstreret imod de russiske besættelsesstyrker.
Oprør fra neden i Ukraine
En sådan opposition, frigjort fra Natos kontrol og helt uafhængig af Natos våben, vil på længere sigt være afgørende – også selvom Rusland rent faktisk vil komme til at foretage militære erobringer. Hvor den amerikanske imperialisme ikke på nogen måde vil kunne medføre nogen virkelig uafhængighed, så vil en virkelig befrielse kunne opstå nedefra.
Det er der en række eksempler på, hvor imperialistiske magter først havde brugt deres magt imod deres svagere modstander. Men herefter blev de ofte i årevis konfronteret med en modstand på et lavt niveau, som til slut påførte dem et ydmygende nederlag. Det var det, som skete for Frankrig i Algeriet i årene 1954 til 62, for Sovjetunionen i Afghanistan 1978 til 89 samt for USA og Storbritannien i Irak efter invasionen i 2003.
Til slut er der anti-krigsbevægelsen i Nato-landene. Hver eneste protestmarch, hver eneste forbindelse til den bredere klassekamp vil gøre det sværere for USA at opnå magt og gøre Ukraine til en vasalstat. Dette giver os et ansvar for at agitere for samt organisere et sådant oprør.
Fire alternativer til mere krig
Alle disse 4 faktorer – 1) Ruslands anti-krigsbevægelse, 2) oprør indenfor det russiske militær, 3) ukrainsk modstand nedefra imod den russiske besættelsesmagt samt 4) agitation imod krigen i Nato-landene – udgør allesammen vort positive alternativ til, at Nato går ind i krigen. Og alle de beskrevne 4 faktorer ville også kunne blive kombinerede, således at krigen i Ukraine ville kunne blive en forløber for en revolte imod alle landes herskende klasser, som lige nu intensiverer deres forsøg på at at optrappe krigen.
Marxisten CLR James fra Trinidad i Vestindien var en beslutsom anti-imperialist, som sagde nej til Italiens invasion af Ethiopien i 1935. I denne forbindelse gjorde han det klart, at dette ikke kunne betyde, at han ville kunne bakke op om de andre imperialistiske magter om at fordrive italienerne. James skrev dengang: “Lad os ikke blot bekæmpe den italienske imperialisme, men også de andre røvere og undertrykkere, den franske og den britiske imperialisme. Tillad dem ikke at spænde dig for deres vogn. For kommer man først indenfor den imperialistiske politiks indflydelse, så vil man blive svækket af stanken, og herefter vil man drukne i sumpen af løgne og hykleri.”
“Arbejdere i Storbritannien, bønder og arbejdere i Afrika, hold jer langt væk fra imperialisterne og deres forbund og aftaler. Undgå at være fluen, som flyver ind i deres edderkoppespind. Lad os både nu såvel som altid træde frem med en uafhængig organisation og en uafhængig handlen”, skrev CLR James fra Trinidad.
Den holdning burde inspirere os i dag.
1) Videoer, der viser Ruslands anti-krigsbevægelse
Kæmpe-demonstration i St. Petersborg 24. februar – billeder fra byens hovedgade Nevskij Prospekt. Der er så mange demonstrerende, at politiet har valgt kun at se passivt til. Overskriften er “Piter imod krigen”, hvor “Piter” er øgenavnet for St. Petersborg. Vælg højeste opløsning. Kun russisk tale, men billederne siger alt:
“Flotte video-billeder af demonstrationen i Moskva den 6. marts De demonstrerende råber hele tiden:
Нет войне ! ( Njet vojnje ! ) = Nej til krigen.
Demonstrationer imod krigen i Irkutsk ( 600.000 indbyggere ) i det østlige Sibirien og i Tomsk ( 800.000 indbyggere ) i det vestlige Sibirien den 6. marts. Demonstranterne råber uafbrudt Нет войне ! ( Njet vojnje ! ) = Nej til krigen. Der er så mange demonstrerende, at politiet ikke kan gøre ret meget.
Videoer med anti-krigsdemonstrationer i Hviderusland
Demonstration i hovedstaden Minsk i Hviderusland den 28. februar imod krigen – en reportage lavet af det oppositionelle hviderussiske video-medie Nexta Live, der bl.a. sender på det sociale medie Telegram. Demonstrationen begynder 45 sekunder inde i videoen – taktfast råber demonstranterne “Njet vojnje” (Nej til krigen)
Videoer med anti-krigsdemonstrationer i Kazakhstan
Video med titlen “Митинг в Казахстане! Нет войне в Украине!!!” = “Møde i Kazakhstan! Nej til krig i Ukraine” 6. marts.
Stor demonstration i den største by Almaty den 6. marts.
2) Video, der viser oprør indenfor det russiske militær
Russiske soldater – primært værnepligtige – har saboteret deres køretøjer og overgivet sig uden kamp. OBS kilden er Pentagon, men denne gang forekommer videoen troværdig. Engelsk tale,
3) Videoer, der viser civil modstand nedefra imod den russiske besættelsesmagt
Den store demonstration i byen Kherson imod den russiske besættelsesmagt søndag den 13. marts. De russiske styrker affyrer advarselsskud – men det stopper ikke de ubevæbnede civile.
De ubevæbnede indbyggere i byen Melitopol i Zaporizhzhia-regionen i det sydøstlige Ukraine protesterer lørdag den 12. marts højlydt over, at den russiske besættelsesstyrke har fjernet byens borgmester.
Videoer, der viser ukrainske civile, der taler direkte til de russiske besættelsessoldater:
Video, hvor et ældre ukrainsk ægtepar – netop fordi det er ubevæbnet og derfor ikke udgør nogen som helst fare – kommer helt ind på livet af russiske soldater og taler til dem Lørdag den 12. marts et sted i Mykolayiv-regionen i det sydlige Ukraine. Der er ingen oversættelse af, hvad ægteparret og soldaterne siger – men billederne og lyden siger ikke desto mindre det hele! Ganske vist er videoen blevet spredt af den amerikanske ambassade i Kyiv, som forsøger at udnytte den til pro-vestlig propaganda – men videoen viser ikke desto mindre, hvordan det ukrainske folk nedefra kan påvirke besættelsesmagtens soldater på en måde, som til syvende og sidst ikke er i nogen imperialistisk magts interesse.
Video, der viser arbejdere i den russiske føderation i strejke
Video, der viser de strejkende arbejdere i byen Nizhnekamsk i den tatariske republik drage igennem byen i et stort optog – 5. marts:
