Mennesker derude

Vi har alle ét til fælles;

Dét at være menneske

Med mennesket følger glæden med verden

Og med verden følger smerten

Ét andet er også en sandhed

som vi ved i fortrolighed

Jorden er vores fælles bosted

Ikke desto mindre flytter vi rundt,

ændrer opholdssted og tilholdssted

og på jorden bor vi alle ‒

dog uden megen fredelighed

Her er krig og grådighed,

mytteri og stædighed

Hvorfor ser ingen denne redelighed?

Her er fyldt med flag

Nationalismen bliver umenneskeligt udøvet

hver eneste dag

og hvor er vi gode til at bære nag!

Her er små børn med brune øjne

og voksne med voksende usle vilkår

Vi snakker og snakker men ingen forstår

og ingen tilstår!

Vi er ikke ens og skal ikke forenes

med vores forskelligheder

Vi bor forskellige steder,

står i forskellige gader og stræder

Vi skal ikke forenes med

vores forskelligheder

men på de steder

hvor vi er ens og kan forenes

Hvor vi kan forenes

uanset race, yndlingsfrase

kultur og indstillet armbåndsur

I disse ord findes kun mit lille livs viden

men i det lille livs viden

er én ting sikker;

Mennesker kan ikke flyttes som brikker

og verden med smerten

og alt hvad der følger med

er vores alles hjem og sted

Mennesker derude

Verden er vores hjem

og derfor kan ingen

og skal ingen

sendes hjem