Sygeplejerske-strejken kan vende krisen i pleje- og sundhedssektoren

Lige nu er de strejkende sygeplejersker ene om deres kamp. Sygeplejerskernes fagforbund, Dansk Sygeplejeråd (DSR), og de øvrige fagforbunds bureaukratier forsøger at begrænse sympatistøtten til sygeplejerskerne. Ikke desto mindre har sygeplejerskerne muligheder for at optrappe strejken - og skaffe sig faglig opbakning fra kolleger indenfor pleje- og sundhedssektoren. Og dermed få kampen til også at handle om krisen i pleje- og sundhedssektoren.

TV2 har offentliggjort en mail, hvori FH-forkvinden Lizette Risgaard afviser en bøn om opbakning fra Grete Christensen, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, som heller ikke gør noget, som kan øge strejkens effektivitet. 2/3 af medlemmerne står ellers bag strejken – men det er DSR’s ledelse, der bestemmer, hvor mange sygeplejersker, der er udtaget til at strejke.

I 2020 opstod Foreningen af Danske Sygeplejersker i utilfredshed med, at deres kvindefag lønmæssigt er langt efter den løn, de burde få. Foreningen har agiteret kraftigt for højere løn til sygeplejerskerne, og det har resulteret i at DSR’s ledelse er blevet underkendt to gange. Men problemet med foreningen er, at den ikke rigtigt udfordrer DSR’s ledelse, og det skyldes at foreningen er bange for at splitte Dansk DSR. 

Tandløs strejke kan vendes – FOA skal med

Lige nu er strejken desværre ret tandløs. Men det kan vendes. De, som vil en mere aktiv og demokratisk strejke må finde sammen om at og opbygge strejke ledelser i regionerne – gerne gennem DSR, men om nødvendigt udenom. Dernæst agitere for, at hele det øvrige omsorgs- og plejepersonale også skal have lønstigninger for at række ud til kollegerne i alle de andre fag som også er lavtlønnede.  Dermed kan man komme ud af isolationen. Hvis sygeplejerskerne forbliver isolerede, bliver det svært at vinde strejken. Det fordrer, at sygeplejerskerne går ud blandt FOA’s (Forbundet af Offentlige Ansatte, hvor blandt andet portører og sosu-assistenter og -hjælpere er organiserede) medlemmer og opfordrer dem til faglige møder med krav om samme lønstigning i kroner og øre som sygeplejerskerne – dvs. ca. 5.000 kr. mere om måneden. Og her er der noget at komme efter.

Tilbage i 2017 førte FOA kampagne imod tvungen deltid. I forvejen er SOSU’er nogle af de ringest lønnede indenfor det kommunale område. Og en stor del af landets kommuner herudover 2/3 af social- og sundhedspersonalet er på deltid, og herved bliver lønnen noget af det aller ringeste i dette land. Og i mange tilfælde er det tvungen deltid. Er man på tvungen deltid, er lønnen på niveau der svarer til dagpenge og man skal vende hver eneste krone. For kommunerne er der rigtigt mange penge at spare på denne måde. Kvinder på tvungen deltid får ikke en løn, der gør dem økonomisk uafhængige.

Misinformation om sygeplejerskernes løn

Den neoliberale tænketank Cepos samt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts daværende spindoktor Noa Redington har haft held med at sprede misinformation om sygeplejerskernes løn. Ved udelukkende at fokusere på sygeplejersker med lang anciennitet og med masser af tillæg for natarbejde med mere – plus ved at lægge det offentliges udgifter til pension og ferie oveni – nåede Cepos og Noa Redington frem til et højt tal for sygeplejerskernes løn. I gennemsnit 41.700 kr. Misinformation har været groft misbrugt (som i alle andre strejker) i de borgerlige medier, 

Men det er løgn. For når sygeplejerskerne ser på deres lønseddel, så er det slet ikke de tal, de ser. For det første får de ikke deres pensionsindbetaling udbetalt. Dernæst er grundlønnen 25.114 kr. pr. måned før skat – også selvom sygeplejerskerne fra dag ét får et meget stort ansvar for liv og død og virkeligt skal rende stærkt. Først efter 8 år stiger grundlønnen til 29.023 kr. Oveni grundlønnen følger naturligvis tillæg for nat- og weekend-arbejde, og det er noget der slider hårdt. 

Krisen i pleje- og sundhedssektoren

Mange sygeplejersker på hospitalerne forlader deres fag – eller forsøger at komme over på deltid. Det skyldes, at de ikke magter de hårde vagter. Af denne grund samt pga. lønnen, er der mangel på sygeplejersker. Mange af de nyuddannede forlader faget, når virkeligheden går op for dem. Det var en af årsagerne til at sundhedssektoren blev næsten ude af stand til at klare Coronakrisen. Nøjagtigt det samme gør sig gældende indenfor sosu-området. Indenfor hjemmeplejen og plejehjemmene har FOA har beregnet, at der vil komme til at mangle 40.000 “varme hænder” allerede i år 2030.  

Om sommeren, når mange sosu’er skal afvikle ferie, forværres manglen på arbejdskraft. Her er der en hel del studerende, der tager et vikariat – men de er fagligt ikke kvalificerede til andet end det allerletteste plejearbejde. Herudover har det offentlige tvunget 10.000 flygtninge til dette arbejde. Nogle af disse er gode – men andre savner de rette kvalifikationer. 

En virkelig løsning på den stigende mangel på plejepersonale vil kræve: 

  • En ordentlig løn. 
  • Respekt for arbejdet.  
  • Et fornuftigt arbejdsmiljø, hvor man ikke bliver kynisk udnyttet, men er glad for at gå på arbejde.
  • En rimelig grad af sikkerhed i ansættelsen. 

Den store mangel på sosu’er under Lars Løkke-regeringen blev kritiseret af Socialdemokratiet, men siden partiet overtog magten, er der intet sket. Sygeplejerskernes strejke kan, hvis den får bredere opbakning, blive et vendepunkt for sundhedssektoren og dennes strukturelle problemer. Men det kræver at strejken bliver vendt fra et passiv til en aktivt virksom strejke.