Intet ligger dem mere på sinde end afghanernes skæbne
Sommerens hotteste fester fandt sted under evakueringen fra Kabul. I hvert fald blandt ledende danske politikere og embedsmænd, som i det mindste på det punkt var i højeste beredskab. Der blev festet, som var der ingen morgendag. Hvilket der da heller ikke var for Afghanistans hidtidige og danskstøttede regering af korrupte politikere, krigsherrer, narkobaroner.
Med et brag af en fødselsdagsfest på Flyvestation Karup indsatte forsvarschef Flemming Lentfer sig selv helt ved party-scenens frontlinje. Her fik en af gæsterne en tur i Forsvarets fly, og man må her forstå, at de mange milliarder, som flyene har kostet, ikke bare kunne være brugt på f.eks. velfærd, men i stedet er en investering i en helt uundværlig fest-rekvisit.
I mens gav forsvarsminister Trine Bramsen den gas med middag på Café og Restaurant Hestkøbgaard ved Furesø Golfklub, inden hun senere fyrede den af til rockkoncert i Odense sammen med statsminister Mette Frederiksen og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.
Hvor udenrigsminister, Jeppe Kofod, befandt sig står hen i det uvisse. Men han må have siddet på hænderne, for heller ikke han var tilsyneladende klar over situationens alvor i Afghanistan. Da det langt om længe gik op for ham, blev vi vidne til kaotiske, last-minute-evakueringer, som efterlod mange til deres egen skæbne i Afghanistan.
Så selvom visse naive sjæle måske troede, at Afghanistan-krigen handlede om imperialistisk stormagtsinteresser, viser ovenstående, at den i stedet blev ført af politikere og generaler, der virkelig, virkelig bekymrer sig om den afghanske befolknings liv og levned. Og selvom fiaskoen er total, så mener forsvarsministeren og udenrigsministeren, at Danmark har gjort meget godt i Afghanistan.
Mangel på arbejdskraft eller mangel på uddannelsespladser og ordentlige løn- og arbejdsvilkår?
Virksomhederne skriger på arbejdskraft, men vil måske reelt hellere have arbejdskraft uden for EU i stedet for at tilbyde ordentlige løn og arbejdsforhold.
Manglen på arbejdskraft er langt hen ad vejen rent spin, som også regeringen bruger som begrundelse for at forringe dagpengene for dimittender og arbejdsløse på kontanthjælp med “integrationsbehov”.
Men der er bunker af kvalificerede mennesker, som arbejdsgiverne ville kunne tage af, hvis de ville. Undersøgelser viser, at titusinder af ældre både har helbredet til det og meget gerne vil arbejde. Men en stor del bliver vraget på grund af deres alder.
Nogle få firmaer udnytter helt bevidst arbejdere med anden etnisk baggrund end dansk ‒ men langt de fleste firmaer sorterer dem fra. Ren diskrimination.
300.000 arbejder på 0-timers-kontrakter, som uden videre vil kunne konverteres til fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige vilkår. Men de er tvunget på deltid.
Indenfor sundhedssektoren og ældreplejen er en stor del af jobbene så krævende, at mange ansatte selv vælger et deltidsjob, hvilket er med til at forøge manglen på arbejdskraft. Andre er tvunget på deltid.
Tilsyneladende er der alt for få kvalificerede ansøgere til mange jobs. En stor del af forklaringen er de alt for få lærepladser til unge. Således opretter kommunerne i dag kun halvt så mange kontor-lærepladser som for 10-20 år siden og over 40.000 virksomheder får bøder, fordi de ikke ansætter nok lærlinge.
Nej til oprustning og nye krigseventyr
Vestens korthus i Afghanistan faldt sammen kort før 20-årsdagen for 11. september, som var USA og senere NATO´s påskud til at besætte Afghanistan. En besættelse, som få uger efter også blev støttet af FN. For en kort stund blev både USA og NATOs totale nederlag eksponeret, men hurtigt gemt væk igen. Hverken politiske eller militære ledere vil stå til ansvar for 20 års ødelæggende krig i Afghanistan.
For en kort stund var der også fokus på almindelige afghaneres liv og vilkår, som er rystende beviser på hvordan USA og NATO har negligeret det store flertal af almindelige afghanere, som de jo som besættelsesmagt har haft ansvaret for. 3,5 millioner afghanere er internt fordrevne flygtninge i deres eget land. Omkring 5 millioner er flygtet til nærområderne, Iran og Pakistan. Det svarer til 20% af Afghanistans samlede indbyggertal på omkring 40 millioner. Børnedødeligheden er 60 ud af 1000. Og omkring halvdelen af befolkningen lever under Afghanistans nationale fattigdomsgrænse.
Udsigt til fortsat ustabil imperialistisk verdensorden
Endnu engang har Afghanistan tilføjet en imperialistisk magt et nederlag. USA er dog stadig verden største militære magt, selvom ”The Project for a New American Century” blev en fiasko og har bidraget til at svække USA yderligere. Formålet var jo at indsætte nye regimer, som var venligt stemte over for USA’s interesser. Det er endegyldigt mislykket. Derimod har det så givet regionale stormagter, som Iran, Tyrkiet, Saudi-Arabien mv. mulighed for at fremme egne interesser. Og endelig har det givet Rusland en chance for at generobre lidt af sin gamle status som stormagt. USA er nu tvunget til at koncentrere sig om sin største konkurrent, Kina. USA’s nyeste forsvarsalliance med Storbritannien og Australien er det seneste eksempel på hvordan USA hele tiden under forskellige slogans og skiftende præsidenter indgår i alliancer og krige, som kan sikre dets global hegemoni.
Krigsmodstandere, antiracister og socialister må i offensiven
Med besættelsesmagternes exit fra Afghanistan, har afghanerne nu bedre muligheder for at definere deres egen fremtid, selvom Afghanistan fortsat vil være underlagt den imperialistiske rivalisering. Derfor støtter vi en civil organisering for frihed, demokrati og social retfærdighed i Afghanistan.
Men fjenden er herhjemme i form af de politiske, økonomiske og militære ledere, der ønsker at fortsætte
den militaristiske udenrigspolitik. Danske soldater skal hjem fra Mali, hvor de er med til at holde en korrupt general ved magten. Vi skal stoppe købet af nye kampfly og planerne om at bruge 2 % af BNP på militæret.
Danske virksomheder er en del af den globale militærindustri. Den fik for nylig et boost, da regeringen fremlagde sin nye forsvarsindustrielle strategi for at fremme eksporten. Danske krigsskibe skal hjem fra Middelhavet hvor de indgår i EU agenturet, Frontex´ jagt på bådflygtninge.
Krigspolitikerne har blod på hænderne. De må stilles til regnskab for deres beslutninger gennem de sidste 20 år. Vi må kræve at Danmark tager ansvar for befolkningerne og flygtningene i de lande, Danmark har påført krige. Nødhjælp, genopbygning og udvikling skal erstatte krigsførelse. Danmark må sørge for sikker transport hertil for flygtninge i Afghanistan, f.eks. ved at hente dem fra lejrene i nærområderne.
