Støt Studenteroprøret ’22: I bevægelse mod præstations- og profitmentalitet

”Vi er studenteroprøret ’22. Vi er opgøret med præstationssamfundet.” Sådan starter det studenterpolitiske manifest, som blev offentliggjort i slutningen af 2021. Bag manifestet står en række studerende fra videregående uddannelser på tværs af landet, som har fået nok at den uddannelsespolitik som bliver ført fra Borgen. Målet er mindre præstations- og profitmentalitet, og mere fokus på nysgerrighed og kreative løsninger

Studenteroprøret ’22 er en studenterpolitisk bevægelse som startede med protester på CBS, hvor en gruppe studerende i 2021 formåede at redde to studieretninger, som var lukningstruede grundet nedskæringer. Det var det første studenteroprør på CBS nogensinde, og dets succes gav blod på tanden og blev inspirationen til en national bevægelse – nemlig studenteroprøret ’22. Den oprindelige gruppe fra CBS blev hurtigt udvidet med studerende fra andre af landets videregående uddannelser og bevægelsen er i dag vokset til en facebookgruppe på over 2000 medlemmer.

Græsrodsbevægelse og manifest

Studenteroprøret ’22 er hurtigt blevet en græsrodsbevægelse, som opfordrer til lokale initiativer på alle uddannelsesinstitutioner, som en del af oprøret. Der er gang i bevægelsen, og indtil videre er det blevet til adskillige artikler i store danske aviser, en invitation til møde med uddannelses- og forskningsministeren, en tovholdergruppe der holder ugentlige møder, samt protestsang på tværs af landet og flere planlagte aktioner i vente.

Et manifest med undertitlen ”nye præmisser for uddannelse” udgør det ideologiske startsted for bevægelsen. Teksten starter med en diagnose af det danske uddannelsessystem, hvor kritikken især rettes mod erhvervslivets indflydelse, fokusset på økonomisk vækst og kvantificerbare mål i form af karakterer. De skriver at ”Uddannelsessystemet skal revolutioneres”, og slutter forordet af med: ”For at redde verden, og dermed os selv, må studerende først redde de danske uddannelsesinstitutioner, og det vil vi gøre med en række konkrete krav:”. Resten af manifestet udgøres af seks afsnit med bevægelsens mærkesager.

Krav om forandring

Coverbilledet på Studenteroprøret ’22’s Facebook.
  • Vi kræver en ny universitetslov – Hvor hænderne i mulden har fingeren på pulsen
  • Refinansiering til uddannelse – Prioritering af Danmarks viden som grundlag for, at vi kan skabe en bedre verden
  • Nedlæg den politiske aftale ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ – Udflytningen er et skalkeskjul for nedlukning
  • Færre tests, eksaminer og karakterer – Drop lær-og-applikér logikken i vores uddannelsessystem
  • Feedback skal være obligatorisk for al karaktergivning – Ingen studerende skal reduceres til at være et dødt tal
  • Øg dimittendsatsen – Bevar tilliden til forsikringsordningen og Danmark som videnssamfund

Selvom Studenteroprøret ’22 ikke er en eksplicit socialistisk bevægelse, indeholder den en fundamental kapitalismekritik i sin afsværgelse af markedslogikker i forhold til uddannelse og prioritering af bæredygtighed over økonomisk vækst.

Imponerende aktivitets niveau

Studenteroprøret ’22 kaldte til protest demonstration på Christiansborg d. 12. januar, den dag uddannelsesstederne skulle aflevere deres forslag til, hvordan de vil flytte eller lukke studiepladser.

Et par dage forinden havde repræsentanter fra Studenteroprøret ’22 haft foretræde for det uddannelsespolitiske udvalg i Folketinget. Dagen efter deltog 25 fra oprøret i en ”begravelsesceremoni “(med medvirken af en præst!) foran Uddannelses- og forskningsministeriet. Dagen efter igen havde to repræsentanter møde med den ansvarlige minister, Jesper Petersen og fremlagde deres kritik. En imponerende række af organisatoriske og aktivistiske handlinger på kort tid.

Nedskæringer skjult som uddannelsespolitik

Udflytningen af studiepladser er med rette blevet udskældt for at være et slet skjult forsøg på at gennemføre yderligere nedskæringer af vores uddannelser, hvilket er påpeget af de studerende selv blandt andet med artiklen ”Vrede studerende: ’Regionalisering’? Kald nu bare en spade for en spareøvelse” af Louis Bjerrum Christiansen i Information d. 27. december. Derfor var der arrangeret protester med højskolesange i både Aarhus, Odense og København, hvor der deltog flest (ca. 250). Alt sammen i et forsøg på at få greb om de ansvarlige beslutningstagere.

Fra demonstration d. 12. januar i København. Foto: Charlie Lywood

Iblandt de mange sange på programmet, indfandt der sig flere talere på rækken af indslag i løbet af protesten. To studerende som er aktive i Studenteroprøret ’22, Elizabeth Nielsen og Cecilie Thomsen, bragede igennem og talte om nødvendigheden af at beholde uddannelserne i de store byer.

Folketingsmedlem Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre fik derpå ordet og eftersom liste B ikke selv er en del af forliget bag den udskældte aftale, havde hun frit slag til at aflevere alt den kritik hun ellers kunne diske op med. Enhedslisten som står bag forliget, glimrede ved deres fravær. Den særdeles aktive psykologistuderende fra Københavns Universitet, Lasse Pedersen fik lov at lukke og slukke med en brummende og indigneret tale.

Der skal mere til for at ryste regeringen

Spørgsmålet er om disse tiltag alene er nok til at ryste regeringen. De har lyttet og der er blevet gjort opmærksom på, hvorfor det er hul i hoved at gennemføre udflytningerne. Men argumenter alene ændrer sjældent politikernes synspunkter. Det gør derimod masseaktioner og massehandlinger fra hundredtusindvis af studenter. Studenteroprøret ’22 er kommet godt fra start og har faktisk forhindret nogle af udflytningsplanerne på CBS, hvor ”bevægelsen” har sit udspring.

De fleste uddannelsessteder er endnu ikke startet efter juleferien. Mulighederne for at Studenteroprøret kan vokse sig stort, ligger i om man kan aktivere langt flere end den aktivistiske kerne de er i dag, når de studerende strømmer tilbage.

Kapitalismen kritik

I Studenteroprørets ’22 manifest findes der en kapitalismekritik som inddrager klimaforandringer, den faldende biodiversitet, verdensherskende techgiganter, nyttemaksimerende arbejdsmarkeder, vækstforgabelse, hamsterhjul, profitmaksimering og den allestedsværende økonomisering. Men systemkritik kræver også tilsvarende systemkritiske aktioner.

Vores bidrag som socialister er blandt andet at diskutere med folk i Studenteropret ’22 om, at det næppe er højskolesangbøger, minister kaffemøder eller et folketingsmedlem fra Det Radikale Venstre, der kan indfri manifestets forventninger og ambitioner.

Men det reelt nyskabende og opløftende er, at studerende på græsrodsplan har taget kampen op og organiseret sig uafhængigt af, men med støtte fra studenterrådene. Derfor bør enhver socialist støtte Studenteroprøret ’22.

Det du kan gøre: 

  • Join Studenteroprøret ’22’s FB-gruppe.
  • Gå aktiv ind i at organisere fremtidige protester som involverer flest mulige.
  • Rejs diskussionen på dit uddannelsessted og få studenterrådet til at tilslutte sig Studenteroprøret ’22.
  • Lav Studenteroprør ’22 grupper der hvor du er, hvis ikke der er én i forvejen.
  • Hvis du er medlem af Enhedslisten eller SF, så pres dem til at forlade forliget.

Man kan finde mere information om Studenteroprøret ’22: https://www.facebook.com/groups/4669947293123027 – herinde finder man bl.a. manifestet, samt begivenheder for fremtidige aktioner.