Nye Borgerlige har påtaget sig rollen som spydspids og argumenterer offensivt for atomkraft. På partiets hjemmeside hedder det; “I 1985 vedtog det danske Folketing, at atomkraft ikke skulle indgå i dansk energiplanlægning. Det var en fejl. I dag er atomkraft langt mere sikkert, det er Co2-neutralt og det er afgørende for vores uafhængighed af Rusland i forhold til energiforsyningen.”
Nattens brand på Atomkraftværket Zaporizhzhia lidt sydøst for det centrale Ukraine er en illustration af, at Ruslands invasion af Ukraine ikke kan være et argument for mere atomkraft. Heldigvis bredte branden sig ikke til reaktorerne, og strålingsniveauet er normalt omkring værket.
Andre uheld
Branden på Zaporizhia er langt fra det eneste uheld: Den 28. februar ramte to russiske raketter atomaffaldsanlæg i Ukraine. Det fik Generalsekretæren i Det Internationale Atomenergiagentur til at udtale:
”De to episoder ved affaldsanlæggene i Kiev og Kharkiv understreger risikoen for at faciliteter, der huser radioaktivt materiale, kan tage skade i forbindelse med konflikten – muligvis med alvorlige konsekvenser for miljø og menneskers helbred til følge.”
Krigen kan betyde et nyt Tjernobyl
Da Rusland invaderede Ukraine, havde Ukraine 9 atomreaktorer i drift og yderligere 6 der kunne tages i brug. 6 af disse 15 er på Zaporizhzhia. Inden branden på Zaporizhzhia advarede Greenpeace om risikoen for en katastrofe, der er langt være end Fukushima-katastrofen i 2011 på et af Ukraines atomkraftværker.
Greenpeace eksperterne forklarer i en rapport fra 2. marts risikoen med at: “atomkraftværker er nogle af de mest komplekse og følsomme industrielle installationer, som kræver et meget komplekst sæt ressourcer i klar tilstand til enhver tid for at holde dem operationelle. Dette kan ikke garanteres i en krig. “
En af de væsentligste af disse ressourcer er elektricitet, der kan pumpe vand ind for at afkøle reaktoren. I Fukushima var det kombinationen af jordskælv, der afkoblede værket fra det normale elnet, og en tsunami som satte nødforsyningen ud af kraft, der udløste katastrofen.
At hele eller dele af elnettet bryder ned under en invasion er forventeligt, derfor er det eneste der skal til for at skabe samme situation på en af Ukraines atomkraftværker som i Fukushima er et vildfarent missil der rammer nødforsyningen, så strømmen bliver afbrudt helt.
Lagrene med nyligt brugt brændsel er også sårbare. Tab af afkøling og deraf følgende brand i nogle af disse kan også give et meget stort udslip, skriver Greenpeace eksperterne videre i deres rapport.
I en verden, hvor krige og konlifkter altid er en mulighed, er atomkraft altid en risiko.
Spredning af atombomber
Udviklingen af atomkraft og udviklingen af atombomber har altid hængt sammen, og ofte har det været bomberne, der har været det væsentlige for de stater der har støttet og investeret i atomkraft.
At gøre atomkraft til et alternativ til fossilt brændsel i et omfang, så det kunne afhjælpe klimakrisen, ville kræve udbredelse af atomkraft til langt flere lande.
Muligheden for en atomkrig mellem Rusland og NATO skaber en enorm frygt. Hvis langt flere lande havde atomkraft, og mange lande havde atomvåben, ville frygten for atomkrig være permanent, og sandsynligheden for jævnlige regionale atomkrige stor.
Faren for ulykker i forbindelse med atomkraft og for spredningen af atomvåben står sammen med argumenter om det meget radioaktive affald, der skal forskanses næsten til evigheden slutter, som væsentlige grunde til fravælge atomkraft og fortsat fokusere på vedvarende energi fra vind, vand og sol.
Atomkraft i min baghave – nej tak
En af de væsentligste forhindringer for at opstille vindmøller og solceller – som alle er enige om er en god i ide – er, at der ofte opstår lokale protester imod placeringen, fordi både vindmøller og solceller ødelægger udsigt, natur osv.
De protester planerne om et atomkraftværk ville skabe ville være i et langt større lokalområde og med massiv national støtte fra atomkraftmodstandere.
Det kan være frygten for protester og en ny folkebevægelse som Organisation til Oplysning om Atomkraft (OOA), der indtil videre har afholdt den politikerne fra igen at indføre atomkraft i Danmark. Den frygt skal vi vedligeholde, derfor er det nødvendigt at fortsætte med at imødegå argumenterne for atomkraft og, hvis planerne bliver konkrete at genskabe en organisation som OOA.
