Anmeldelse: Ikke bare binært, men hvordan vi kan vinde trans og non-binær frihed

Det første vi lagde mærke til, da vi fik pjecen i hænderne, var at forsiden er prydet af trans pride farverne lyseblå, lyserød og hvid. Inden i hæftet går disse farver igen i sidetal, overskrifter og baggrunden på infoboksene - med undtagelse af siderne om non-binære identiteter, hvor farvetemaet er gul og lilla, der sammen med sort og hvid er farverne i det non-binære flag.

Som både non-binær og binær transpersoner får vi på den måde, allerede inden vi læser et eneste ord, et positivt førstehåndsindtryk. 

Hæftet bruger til tider et tungt politisk sprog, der kan være svært at følge, hvis man ikke allerede er godt inde i politik, især fordi det samtidig er på engelsk. Til gengæld er indholdet godt researchet, og pointerne er gennemgående velargumenterede og stærkt funderede i socialismens grundværdier.

Hæftet er derudover prydet af både nutidige og historiske fotografier fra blandt andet protester. Disse fotografier findes desværre kun i første halvdel af hæftet, og anden halvdel kommer på den måde til at føles lidt tung. Endnu et problem i layoutet er, at infoboksene bryder flowet, da de nogle steder bryder ind midt i en sætning – så det kan være svært at finde ud af, hvornår man skal læse dem. Heldigvis er dette mest et kosmetisk problem, da de indholdsmæssigt kan læses uafhængigt af den omkringstående tekst.

Særlig højrefløjen angriber trans rettigheder

I teksten kommer forfatterne godt omkring hvad hele kampen for transrettigheder handler om, og hvorfor den er blevet omdrejningspunktet for højrefløjens offensiv; ikke blot mod transkønnedes rettigheder, men mod andre LGBT+ personers rettigheder og kvinders rettigheder. 

Der bringes også et historisk perspektiv på transkønnede og LGBTQ+historie i bredere kontekst, hvor der blandt andet gives eksempler på tidligere samfund hvor transkønnede ikke har været undertrykte, men indgået i samfundet på ligeværdig vis og bringer den stærke pointe, at hvis sådanne samfund har eksisteret før, så kan de også eksistere igen.

Undertrykkelsen har rod i kapitalismen

Der bliver redegjort for, hvordan marxismen og kampen for transrettigheder hænger naturligt sammen i kampen mod undertrykkelse. Her drages der bl.a. paralleller til, hvordan klassekamp altid har været en kamp mod kapitalisternes undertrykkelse.

Selv om hæftet er lille, skriver det sig derfor ind i både marxistisk og queerpolitisk litteratur, og kan bruges både til at tilegne sig viden og som inspiration til den praktiske kamp for et ligestillet socialistisk samfund

Citat: Momo-Michael Ask Bøgh Salo og Victoria Bøgh Salo

Forfatterne understreger vigtigheden i at stå sammen i denne kamp, og hvordan identitet (og identitetspolitik) er vigtig, men ikke tilstrækkeligt, så længe forskellige undertrykte gruppers kampe kæmpes, som adskilte sager. Der er behov for, at vi skal forene os på tværs; for undertrykkelsen kan altid spores tilbage til kapitalismen, og splittelse er dens foretrukne våben. Splittelse påvirker os alle og skiller arbejderklassen ad. Derfor vedrører kampene for minoriteters rettigheder os alle. Derfor skal vi som socialister vise, at vi altid står klar til kamp mod undertrykkelse, hvad enten denne undertrykkelse påvirker den enkelte personligt eller ej.

Derfor kæmper socialister også for transkønnedes rettigheder

En central pointe i hæftet er, at reform af de eksisterende systemer ikke nok, hvis vi skal komme undertrykkelse til livs. Der skal revolution til; for så længe kapitalismen består, vil undertrykkelse også bestå.

Selv om hæftet er lille, skriver det sig derfor ind i både marxistisk og queerpolitisk litteratur, og kan bruges både til at tilegne sig viden og som inspiration til den praktiske kamp for et ligestillet socialistisk samfund.

Alt i alt, er det et solidt lille hæfte, der kan hjælpe, når en ellers god kammerat spørger “om det da er særligt socialistisk at kæmpe for transkønnedes rettigheder?”.