Billede tekst: Datacentre udleder ekstreme meget CO2. Foto: Facebook
Forfatterne bag Inhuman Power – Artificial Intelligence and the Future of Capitalism (2019) beskriver kapitalismens besættelse af AI. De argumenterer for, at AI er på vej til at blive en ny betingelse for hele den kapitalistiske produktionsmåde, på samme måde som elektriciteten blev det i starten af det forrige århundrede.
AI som vejen til ‘det teknologiske fix’
AI-forskeren Kate Crawford påpeger, at der både i den politiske og økonomiske elites diskussion af AI er en ulyst til at adressere omkostningerne af AI for miljø, biodiversitet og klima. I stedet fremhæves primært, hvordan AI kan hjælpe med at bekæmpe klimakrisen.
EU har siden Ursula von der Leyens formandskab refereret til de ”to overgange” – den økologiske og den digitale – som vil forme EU’s nære og langsigtede fremtid. De vil agere i tandem, hvor netop AI ses som et vigtigt redskab for effektiv miljø- og klimapolitik – det nye ‘teknologiske fix’, om man vil. Men dette ensidige fokus skjuler den ”mørke side” af AI. Jeg vil fremhæve to problemer, som vi er nødt til at adressere i klimakampen, når vi taler om AI: AI’s materielle betingelser og AI som accelerator.
Energiforbrug ved AI
AI har krævet to betingelser for at kunne udvikles: adgangen til massive mængder data, der ”opbevares” i gigantiske datacentre, samt udviklingen af større computerkraft. Begge dele kræver stort energi- og ressourceforbrug, som fører til betydelig belastning af miljø og klima.
Kampen for en bæredygtig fremtid er derfor også en kamp mod AI-kapitalens ejerskab, til fordel for en social og demokratisk kontrol med AI
Citat: Martin karlsson
Et forskerhold har i 2018 estimeret, at hvis den digitale udvikling fortsætter som nu, så vil ICT (Informations- og kommunikationsteknologier) frem mod 2040 vokse til at udgøre over 14 procent af den globale CO2-udledning. Heraf vil størstedelen komme fra infrastrukturen (datacentre og kommunikationsnetværk), hvor AI, som en netop voksende og integreret del heraf, vil bidrage til denne forurening.
AI som accelerator
Der er et tæt samarbejde mellem tech-industrien og den fossile industri, hvor AI fx hjælper den fossile industri med at finde nye olie-, gas- og kulfelter, samt at øge produktiviteten i den eksisterende produktion. Problemet kan her formuleres mere generelt og velkendt: AI er kapitalens og skal bruges til at skabe profit. Samtidig er den energieffektivisering, som virksomheder og stater fremhæver, ligesom med al anden teknologi, genstand for ”rebound effekter”: enten bruges energieffektiviseringen som konkurrencefordel til at kapre markedsandele og dermed øge produktionen, eller den undermineres af de ressourcer som AI selv har brugt.
Faren er derfor, at AI vil forstærke business-as-usual og bidrage mere og ikke mindre til den globale økologiske krise, hvis ikke disse ”mørke sider” adresseres. Kampen for en bæredygtig fremtid er derfor også en kamp mod AI-kapitalens ejerskab, til fordel for en social og demokratisk kontrol med AI. Dette tager jeg op i næste klumme.
