Billede: Greenpeace klima action. Verden som et brændende hus.
Vi står midt i klimakrise og kaos. Vi lever i en tid, hvor den globale opvarmning, forårsaget af 150 års udslip af drivhusgasser, ikke længere fremstår usynlig eller som noget, der er “på vej”. Effekterne er allerede mærkbare med en højere frekvens af klimarelaterede naturkatastrofer, hedebølger, skovbrande og oversvømmelser. I virkeligheden har krisen været mærkbar længe, men nu bevæger den sig hastigt mod Europa og USA på en måde, som gør det umuligt at ignorere for både medier og politikere i denne del af verden.
Den dobbelte tidsfornemmelse – hvis det allerede er for sent, hvad kæmper vi så for?
Det har længe været sådan, at klimaaktivister kloden rundt og adskillige COP-møder har proklameret, at det er sidste udkald for handling, hvis vi vil afværge alvorlige katastrofer. For dem, som allerede er blevet ramt af naturkatastrofer og miljøødelæggelser, vil det nok være mere passende at sige, at det allerede er for sent, men vi har dog stadig chancen for at bremse og forberede os på kommende konsekvenser.
Den dobbelte tidsfornemmelse arbejder Martin Empson med i sin bog “Socialism or Extinction” ( = socialisme eller udslettelse) ved at argumentere for, at vi skal lægge en strategi, som faktisk kan føre til reel system forandring og sejr. Så længe kapitalismen er det styrende system, er det ikke muligt at forhindre klimakatastroferne, fordi under kapitalismen vil profit altid komme før menneskers og naturens behov.
Citat: Sarah Svensson
Samtidig med, at det allerede er for sent opererer regeringer og firmaer med tidshorisonter, som ligger årtier ude i fremtiden, førend “kurven knækker” og drivhusgasserne reduceres. Og det er den dobbelte tidsfornemmelse, som kan gøre klimaaktivisme så bedrøvende og kompliceret. Hvis det allerede er for sent, hvad kæmper vi så for?
System Change kræver en revolution
Den dobbelte tidsfornemmelse arbejder Martin Empson med i sin bog “Socialism or Extinction” ( = socialisme eller udslettelse) ved at argumentere for, at vi skal lægge en strategi, som faktisk kan føre til reel system forandring og sejr. Så længe kapitalismen er det styrende system, er det ikke muligt at forhindre klimakatastroferne, fordi under kapitalismen vil profit altid komme før menneskers og naturens behov.
I første halvdel af bogen giver Empson mange eksempler på, at profit og menneskelige behov ikke kan forenes. Kapitalismen er bygget op på udnyttelse af naturens ressourcer og menneskers arbejdskraft og skiftet til fossile energiformer i kapitalismens start spillede en afgørende rolle for såvel udbytningen af arbejderklassen og for udbredelsen af kapitalismen til hele kloden.
Gennem første halvdel bygger Empson argumenterne op for, hvorfor hverken staten, firmaer heller små modige grupper af radikale miljøaktivister kan lykkes med at ændre kursen mod klimakollaps. Kun ved at ændre hele samfundets struktur grundlæggende, altså den måde vi producerer, arbejder, forbruger, fordeler og tager beslutninger på, kan vi overgå til en orden, hvor alle menneskers behov tilgodeses uden at drive rovdrift på naturens ressourcer. Sådan vil vi også kunne reducere udledningen af drivhusgasser og genoprette naturen og biodiversiteten.
Vi skal lade os inspirere af erfaringerne fra tidligere revolutioner
Og hvordan kan sådan en samfundsforandring så finde sted? Empson trækker på historiske lektioner fra fire forskellige revolutioner for at vise, hvordan revolutionære processer fungerer, hvordan revolutioner organiseres, modarbejdes og hvordan de kan vinde. Arbejderklassen, som producerer alle værdier og får samfundet til at fungere, spiller en central rolle. Og vi er mange, ja langt de fleste… Hvis vi nedlægger arbejdet kan vi udfordre magten, nedbryde den eksisterende orden og erstatte den med en ny, hvor vi kan sikre vore egne interesser. Han beskriver, hvordan mennesker under den revolutionære proces selv gennemgår en forandring, idet man oplever at have magten over sit eget liv og måden at indrette samfundet på i samarbejde med andre.
Massebevægelse eller radikale aktioner?
Hele bogen er bygget op på ideen om, at for at vinde kampen for et solidarisk og bæredygtigt samfund, er det nødvendigt at opbygge en revolutionær, socialistisk massebevægelse. Selvom han anerkender modet og viljen blandt klimaaktivister i bevægelser som Extinction Rebellion, argumenterer han for, at de heltemodige og radikale aktiviteter, som de står for, ikke alene kan sikre en samfundsforandring. Der er brug for en massebevægelse, som engagerer arbejdere og lader dem involvere sig og opleve at de kan tage magten. Særligt rammende er eksemplerne på, hvordan massebevægelser giver legitimitet og mod til mindre grupper til at lave blokader, nedlægge arbejdet eller sabotere.
Socialister ønsker mere deltagelse, mere medbestemmelse, mere demokrati.
Derfor siger Empson:
“Vi må være påpasselige med ikke at se aktioner fra små grupper af individer, hvor modige de end måtte være, som mere radikale end masseaktioner. Derimod er den mest radikale aktionsform, når arbejdere strejker, netop fordi den rammer profitten og er en direkte udfordring af systemet” (min egen oversættelse).
Empson taler altså ind i tidshorisonten på en uvant måde. Selvom krisen truer lige på dørtærsklen, skal vi ikke stille os tilfredse eller nøjes med små og tilstrækkelige reformer. Derfor må vi være grundige, og klimabevægelsen må vende sig mod det lag i samfundet, som har magten og evnen til at forandre systemet. Der må være en dialog og et samarbejde med arbejdere, netop der hvor de er organiseret som arbejdere på arbejdspladser og i fagforeingerne. For som Empson anerkender, vil de fleste klimaaktivister være arbejdere, men de er ikke organiseret som sådan i deres kamp for en beboelig klode.
Det er ikke for sent
En protestbevægelse kan udvikle sig til en massebevægelse og et oprør. Det sker hele tiden. Det afgørende er, om det udvikler sig til en revolutionær situation, som kan udvikle sig til arbejdermagt og socialisme. Det sker ikke automatisk. Det sker kun, hvis revolutionære socialister er en del af kampen samt mange nok til at argumentere for og organisere revolutionen. Det er den mulighed og det håb, kampen står om i dag. Det er ikke for sent.
Socialism or Extinction: The Meaning of Revolution in a time of Ecological Crisis, by Martin Empson. £10.00. Published by Bookmarks Publications. Køb den på Forlaget Modstand eller i den lokale bogcafé i København, Aarhus og Odense.
