Er atomkraft et bæredygtigt alternativ til fossil energi? Del 7: Atomkraften, et barn af den Kolde Krig

Hiroshima bomben den 6. august 1945 og Nagasaki atombomben den 9. august markerede både afslutningen på historiens frygteligste krig og starten på den Kolde Krig. Med denne, den sidste i denne serie, artikel skal vi ikke se så meget på, om atomkraft er et bæredygtigt alternativ til fossil energi, da vi har belyst i de tidligere artikler i denne serie. I stedet skal vi se på, hvordan den ikke-militære atomteknologi er udsprunget af den Kolde Krigs udvikling af verdenshistoriens frygteligste våben.

Billede: Verdens første militære plutonium-producerende reaktor kaldet B-reactor i Hanford USA. Foto: Ukendt.

Hiroshima-bomben var en så overvældende demonstration af det nye supervåbens uhyre styrke, at selv de mest indskrænkede politikere i USA øjeblikkeligt forstod betydningen heraf. Staten skulle bevilge astronomiske beløb til videreudvikling af den nye teknologi bag supervåbenet. Omkostningerne var nemlig så uhyre og teknologien så krævende, at ingen private firmaer hverken ville endsige overhovedet var i stand til at bekoste udviklingen af egen lomme. Udviklingen kunne derfor udelukkende ske i statsligt regi.

Udvikling af atomkraftværker.

Magthaverne blev overalt i Vesten i 1950’erne udfordret af, at der opstod stor angst for atomkrig i befolkningerne (både i Europa og i Nordamerika), efter at Sovjetunionen fra og med år 1949 kunne begynde at imødegå den overordentligt reelle atomtrussel, der udgik fra Vesten.

Befolkningernes angst for atomkrig blev således et særdeles stort spørgsmål i de involverede lande, og truede med at kunne spænde ben for magthavernes ønsker om at kunne bruge atomvåben. I et forsøg på at gøre atomteknologien lidt mere acceptabel lancerede USA’s præsident Dwight D. Eisenhower derfor i 1953 sloganet “atomer for fred”. Noget lignende skete i Sovjetunionen på næsten samme tidspunkt.

Udviklingen af formeringsreaktoren udsprang direkte af de militære programmer – for plutonium-239 er selve bombestoffet

Citat: Jens Riis Bojsen

“Atomer for fred” førte til udviklingen af civile atomkraftværker. Det tog dog tid og skete først for alvor i 60’erne. Herved ville man forsøge at vise, at atomteknologiens uhyre voldsomme kræfter så sandelig kunne tæmmes og gøres fredelige. Men det blev atomkraftværkerne ikke mindre farlige af. Men det sidstnævnte problem “løste” man ved simpelthen at tie om det og negligere det. Datidens helt utilstrækkelige reaktor ”sikkerhed” fik imidlertid hurtigt meget alvorlige konsekvenser.

Windscale ulykken

I 1957 opstod således en katastrofe ved en atomreaktor ved Storbritanniens militære atom-center, som dengang hed Windscale, og som senere (efter en masse skandaler) blev omdøbt til det nuværende navn Sellafield (uden at skandalerne forsvandt bare som følge af navnskiftet).

Reaktor-katastrofen i 1957 er en af de værste på noget tidspunkt i verden, men både dengang og nu blev følgerne meget aktivt “fejet ind under gulvtæppet”. Også idag selv efter Tjernobyl og Fukushima nægter myndighederne overalt i verden helt bevidst at studere de langsigtede følger af, at radioaktive stoffer opkoncentreres i fødekæderne efter et massivt udslip som det i 1957.

Læs på Wikipedia om “Windscale fire”.

Barsebäck – var en trussel mod den danske befolkning. Foto: Flikr

Three Mile Island-ulykken i USA 1 1979 understregede, at datidens reaktor-konstruktioner ikke var tilstrækkeligt sikre. I Sverige gennemtvang det betydelige ændringer for at hæve “sikkerheden”. Ikke desto mindre forblev “sikkerheden” ved datidens reaktorer – Ringhals -1 og -2 samt Barsebäck -1 og -2 klods op ad Danmark (125 km fra Århus og 30 km fra København) trods revisionerne utilstrækkelig. Det ses bl.a., hvis man sammenligner dem med de nyeste generation III-reaktortyper. Men de danske atomkraft “sikkerheds”-myndigheder og beredskabsstyrelsen valgte at tie.

Man sprang konsekvent over, hvor gærdet var lavest

Når vi ser tilbage på udviklingen, var den præget af en høj grad af uansvarlighed. Three Mile Island-ulykken i 1979 kunne imidlertid ikke hemmeligholdes, og medførte en brutal afsløring af, at atomkraft potentielt kan være meget farlig. Ved denne ulykke lykkedes det på et hængende hår at undgå den helt store katastrofe midt i det tætbefolkede Pennsylvania.

Den i dag langt mest udbredte reaktortype – den såkaldte letvandsreaktor – er ikke nær så sikker som den såkaldte “smeltet salt ”-reaktor. Men “sikkerheden” blev konsekvent prioriteret ret lavt i 50’erne og 60’erne, for mere sikre konstruktioner er jo generelt dyrere. Atomindustriens fortalere i den amerikanske kongres fik derfor stoppet verdens eneste smeltet salt-reaktor i 1973, for disse var ikke interesserede i, at den denne reaktortype skulle stille den utilstrækkelige “sikkerhed” ved de langt mere udbredt letvandsreaktorer da øgede krav til sikkerheden ville gøre indhug i atomindustriens profitter.

Three Mile Island-ulykken i 1979 gjorde det imidlertid nødvendigt at skærpe reaktorsikkerheden så meget, at nye atomkraftværker herefter blev så dyre, at udbygningen gik totalt i stå i de følgende 30 – 40 år.

Militære interesser gjorde sig direkte gældende

På et tidspunkt om ikke så forfærdelig lang tid vil der ikke være mere lettilgængelig uran tilbage i verden. Og jo mere atomkraften vil blive udbygget, jo hurtigere vil uran-forekomsterne blive tømt. Som et svar herpå, udviklede man i 1950’erne den såkaldte formeringsreaktor, der kan give en langt bedre udnyttelse af uranen. Imidlertid producerer denne reaktortype verdens giftigste stof plutonium, og katastrofer kan derfor få fatale konsekvenser.

Udviklingen af formeringsreaktoren udsprang direkte af de militære programmer – for plutonium-239 er selve bombestoffet.

Atomkraften er en decideret fejl-udvikling, der risikerer at forgifte og ødelægge menneskehedens fremtid med uhyggeligt farlige stoffer.

Citat: Jens Riis Bojsen

Reaktorer, der i stedet for uran bruger thorium, blev derimod ikke fremmet – for disse producerer ikke plutonium, så i disse thorium-reaktorer var der ingen militær interesse. Affaldet fra reaktorer, der bruger thorium, vil kunne være farligt i kortere tid end sammenlignet med affaldet fra reaktorer, der bruger uran. Men hensynet til atomaffaldets grad af farlighed blev fuldstændigt fejet til side.

Verdens første militære oparbejdningsanlæg til kemisk udvinding af plutonium.i Hanford USA. Foto: Robley L Johnson

Når atomaffaldet skal behandles, sker det på et såkaldt oparbejdningsanlæg. Kun her kan man sortere affaldet i høj- og middel-radioaktivt med henblik på at kunne deponere det så forsvarligt, som det er muligt. Disse oparbejdningsanlæg er direkte udsprunget af de militære anlæg, hvor man udvandt bombestoffet plutonium, der blev produceret i specielle plutonium-producerende reaktorer.

Så på en hel del punkter er den civile atomkraft-teknologi i sin oprindelse ganske påvirket af den militære.

Kræve en helt anden udvikling

Atomkraften er en decideret fejl-udvikling, der risikerer at forgifte og ødelægge menneskehedens fremtid med uhyggeligt farlige stoffer. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at menneskehedens muligheder for en fremtidig udvikling blokeres og ødelægges.

De øvrige 6 artikler i serien kan læses her

Ekstra info og kommentarer.

Du burde nu være blevet klædt på til kunne se med kritiske øjne på Danmarks Radios “saglige oplysning” om atomkraft i følgende TV-udsendelser fra august 2022:

Explainer: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-er-atomkraft-loesningen-paa-klimakrisen_324770

“Ren teknologi”: https://www.dr.dk/drtv/se/ren-teknologi_-forbudt-energi-og-underjordisk-affald_325008

Problemet med atomaffaldet kan løses, hævder programværten Lasse Winther. 14 minutter og 13 sekunder inde i udsendelsen siger han, at “… der stadig er en hulens masse energi inde i det ( atomaffaldet). Og i nye typer af atomreaktorer, som der lige nu findes prototyper af, kan man udnytte den her overskudsenergi i stedet for bare at gemme den væk. Så tankegangen er, at man kan gøre det samme som man gør ved alt muligt andet affald: Genanvende det”.For at få en kritisk en vinkel herpå læs artikel 2 og 3 I denne serie.

Værten Lasse Winthers holdning til atomkraften kommer krystalklart til udtryk 14 minutter og 40 sekunder inde i udsendelsen, kort før slutningen:

“Fra et klimaperspektiv, der er atomkraften grøn – det er der ikke rigtig nogen tvivl om. Affaldet, det kan godt være lidt bøvlet, men vi har en teknisk løsning på det. Det efterlader os med det økonomiske problem, for atomkraft er markant dyrere end vores vedvarende alternativer. Til gengæld så kan atomkraften også levere strøm hele tiden stabilt, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser”, siger Lasse Winther.

Han har tydeligvis intet hørt om nye teknologier til lagring af vedvarende energi – således at denne vil kunne udnyttes, også når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Videoer om atom-teknologien

Fordi de danske medier hidtil i mange år har interesseret sig så lidt herfor, bringer vi her nogle få videoer, der i nogle glimt kan anskueliggøre og levendegøre nogle af spørgsmålene: Om atomkraftens sammenhæng med den militære atomteknologi – samt om magthavernes totale mangel på ansvarlighed.

Atom- og brintbomber: Uhyre kræfter – og helt utrolige billeder: “Operation Crossroads”. “Baker”-testen ved Bikini-atollen i Stillehavet i 1946: Der findes ingen billeder som disse – de er enestående: Den undersøiske atombombe slynger fra 30 meters dybde 1 million tons vand 1 kilometer op i luften og splitter en flåde af udrangerede krigsskibe ad. Digital restaureret original farvefilm – vælg HD og højeste opløsning 1080p

https://www.youtube.com/watch?v=gy6-ZKWCoH0

Brintbombe-sprængningen, som gik fuldstændigt galt – den amerikanske “Castle Bravo” i 1954. Den blev mere end dobbelt så kraftig – 15 megatons – som man havde troet, at den ville blive, fordi man endnu ikke havde styr på, at litium faktisk indgår i fusions-processen.  Videoen indeholder flere eksempler på andre prøvesprængninger, der gik galt. – Bemærk, at det sidste minut af videoen fejlagtigt viser billeder af den sovjetiske brintbombe-sprængning “Zar-Bomben” i 1961 (og den var teknisk set fuldstændigt vellykket). – Vælg HD og højeste opløsning 1080p

https://www.youtube.com/watch?v=T-o4h0eoLlc

Videoen hævder, at 300.000 amerikanere skulle være omkommet af radioaktivt nedfald (som på engelsk hedder fallout). Nedfaldet kom i sin tid fra prøvesprængninger oppe i atmosfæren eller på selve jordoverfladen, som det skete frem til 1963. At radioaktivt nedfald har givet mange kræft-tilfælde, er korrekt, men tallet 300.000 bygger på et skøn, som nødvendigvis må være ret usikkert.

I fødekæderne sker imidlertid en opkoncentrering – og mennesket er øverst i fødekæderne. Så ja, rigtigt mange vil være omkommet.

Atom-oprydningen, hvor mennesker kynisk blev ofret: Prøvesprængningerne i Stillehavet efterlod sig en masse farligt, radioaktivt affald. Ikke mindst plutonium. På Eniwetok-atollen på Marshall-øerne var det så slemt, at USA’s hær i 1978 – 80 samlede forureningen og overdækkede den med beton (kaldet “Runit-dome”). Siden hen er det kommet frem, hvordan samtlige 4.000 amerikanske soldater nu er ved at dø af kræft, fordi de overhovedet ikke blev beskyttet.

Ved Tjernobyl nogle få år senere (1986) var beskyttelsesforanstaltningerne trods alt noget bedre. – De døende amerikanske “atom-veteraner” fra dengang fortæller. Beton-“sarkofagen” eller “domen” er nu ved at revne, og de uhyggeligt farlige stoffer truer med at komme ud i Stillehavet. – Meget klar og tydelig engelsk tale:

https://www.youtube.com/watch?v=QlWs1cvaYuc

Three Mile Island næsten-katastrofen i USA i 1979: Ulykken er idag ikke særligt kendt i Danmark – til trods for, at den fik meget store konsekvenser for udbygningen af atomkraft særligt USA, hvor opførelsen af nye atomkraftværker gik totalt i stå i 30 – 40 år.

Three Mile Island-ulykken i Pennsylvania havde et nærmest “klassisk” forløb: Der var tekniske fejl, og dette kom bag på reaktor-personalet, som reagerede ved at handle forkert – og så opstod et meget farligt ulykkes-forløb, som ingen såkaldte “experter” forinden havde forudset. Den pågældende reaktor blev ødelagt, men heldigvis kom der ikke noget stort udslip.  Meget klar og tydelig engelsk tale:

https://www.youtube.com/watch?v=_0P9S4F4KpQ

En anden glimrende film om Three Mile Island, udsendt af PBS, USA’s public service-TV-station:

https://www.pbs.org/video/meltdown-at-three-mile-island-40-years-later-yj2jx2/

Inde på et atomkraftværk: Danske medier har hidtil i årtier ALDRIG vist billeder inde fra et atomkraftværk, ikke engang fra Barsebäck. Her er vi på besøg på Europas største atomkraftværk, som ligger i den del af Ukraine, der for tiden er russisk besat – Zaporizhzhia, med 6 sovjetisk konstruerede reaktorer (af en anden type end i Tjernobyl). Det er dette atomkraftværk, der er truet af krigen i Ukraine. Videoen er optaget et halvt år før krigen. Pga. corona-pandemien bærer personalet på tidspunktet for optagelsen mundbind. Ukrainsk tale, men vældigt gode billeder, der fortæller det hele. Vælg HD og højeste opløsning 1080p

 

https://www.youtube.com/watch?v=ZFFIDQN16tc