Billede: Atomkraftværk Fukushima i Japan. Katastrofen her fik Tyskland til at stoppe atomkraften fuldstændigt, hvilket sker endegyldigt i indeværende år 2022. Foto: Flikr
De atomkatastrofer, der har fundet sted, har været ødelæggende for atomindustrien: Atomkatastroferne Three Mile Island i USA i 1979, Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011 fik politisk allesammen store følger: I USA blev udbygningen af atomkraft lammet i 30 – 40 år, Tjernobyl fik Italien til endegyldigt at opgive atomkraft, og Fukushima fik Tyskland til at opgive. Her i år 2022 lukker de allersidste tyske atomkraftværker. Belgien planlægger at slutte atomkraften i 2025. Og for Danmark var risikoen for en katastrofe på Barsebäck så stor, at det tvang Sverige til at stoppe dette atomkraftværk.
Så selvom mange atomkrafttilhængere mener, at moderne atomkraftværker skulle være sikre, så forstår atomindustrien udmærket, at den ikke har råd til flere katastrofer. I USA kom stoppet for udbygningen af atomkraft igennem 30 – 40 år efter Three Mile Island-ulykken til at blive meget dyrt for atomindustrien, men det er ikke så kendt i Danmark, hvor man typisk mest har hæftet sig ved Tjernobyl-katastrofen.
Atomindustrien ved derfor udmærket, at den ikke har råd til flere katastrofer og satser derfor på at udvikle nye reaktortyper, som – i hvert fald på papiret – skulle være sikrere end de hidtidige. I allerførste omgang drejer det sig om noget sikrere varianter af de bestående reaktortyper, som den EPR-reaktor i Vesteuropa, vi omtalte i del 1 af denne serie.
Forhåbningerne til den såkaldte smeltet salt-reaktor
Men samtidig nærer de mest velinformerede blandt atomkraft-tilhængerne forhåbninger til en radikalt anden type atomreaktor, som vil være langt sikrere og have langt mindre problemer med atomaffald. Her finder vi den såkaldte “smeltet salt-reaktor” (på engelsk ”molten salt-reactor”).
Langt hovedparten af atomkrafttilhængerne ved dog absolut ingenting herom. De mener at de eksisterende atomkraftværker i Vesten skulle være sikre. Det er kun de mest vidende, der ved noget om den såkaldte “smeltet salt-reaktor.
Princippet blev udviklet i USA i 1950’erne, og en prototype kom i drift i 1968, men blev stoppet i 1973. Og det skyldtes ikke mindst, at stærke kræfter ikke ønskede, at de konventionelle reaktorer – som der var store interesser i – skulle blive kritiseret for utilstrækkelig sikkerhed. For smeltet salt-reaktoreren er rent faktisk væsentligt sikrere.
Smeltet salt-reaktorer rummer – i hvert fald på papiret – meget betydelige fordele:
En reaktor-katastrofe med nedsmeltning og en efterfølgende damp- eller brint-eksplosion med et enormt udslip af radioaktive stoffer som det skete i Fukushima, er ikke muligt ved smeltet salt-reaktoren. Det er naturligvis en kæmpe fordel!
Bruger man stoffet thorium til driften af smeltet salt-reaktoren i stedet for uran, så vil man kunne begrænse mængden af atomaffald betydeligt. Man håber endda at kunne udnytte det højradioaktive atomaffald, som der er så rigelige lagre af fra de, i dag eksisterende, atomkraftværker til at kunne drive sådanne smeltet salt-reaktorer. Denne mulighed skyldes, at det højradioaktive affald jo rummer store energier.
I smeltet salt-reaktorerne, der udnytter stoffet thorium i stedet for uran, vil sammensætningen af det atomaffald, som reaktoren trods alt skaber under driften, kunne ændres, så det blot vil bestå af stoffer, som “kun” er farlige i max 300 år i stedet for tusinder af år. Ligesom mængden af affald vil være stærkt reduceret. Det er naturligvis alt sammen af stor betydning.
Håbet er således, at man med flydende salt-reaktorer drevet af thorium (i stedet for uran) vil kunne skabe atomkraftværker, som ikke under nogen omstændigheder vil kunne udløse en katastrofe, og som under driften ikke vil forurene, ligesom atomaffaldet vil være teknisk kontrollérbart, så det ikke på noget tidspunkt vil kunne udgøre en fare.
Nederst er tips til at læse mere om smeltet salt thorium reaktorer.
Men intet er blevet virkeliggjort endnu
Når EU-kommissionen for tiden foreslår, at atomkraft (ligesom naturgas) i forhold til klima-udfordringen skal kaldes “grønne teknologier”, så er det dog ikke så meget med tanke på fremtidige smeltet salt-reaktorer, men udelukkende for at give den tilbageværende europæiske atomindustri en her-og-nu håndsrækning
Jens Riis Bojsen
Men herudover foreslår EU også at støtte udviklingen af smeltet salt-reaktorer. I Danmark deltager virksomhederne Seaborg Technologies samt Copenhagen Atomics begge hver for sig i udviklingen af smeltet salt-reaktoren. En af Danmarks rigeste mænd, Anders Holch Povlsen (ejer af tøjkoncernen Bestseller samt af det berygtede Nemlig.com), har skudt penge i Seaborg. Man skal dog være opmærksom på at Seaborg bruger uran og ikke thorium. Også EU har store drømme om at kunne dreje den europæiske atomindustri over i denne retning. EU’s opbakning vil være helt afgørende.
Men endnu er udviklingen ingen steder i verden så langt fremme, at man har kunnet startet prototype smeltet salt-reaktorer op. En fungerende prototype-reaktor vil være et helt afgørende indledende til at kunne afprøve teknologien og studere dens problemer i praksis.
Smeltet salt-reaktorernes akilleshæle
En af smeltet salt-reaktorernes akilleshæle er korrosion, som truer med at nedbryde reaktoren indefra. En eventuel løsning af disse problemer vil givetvis kræve en langvarig udvikling, hvor adskillige generationer af prototyper vil skulle testes.
Et andet problem er stoffet thorium, der skal bruges i stedet for uran. På papiret er der masser af thorium i verden – men overalt er det blandet op med andre stoffer. En udvinding vil altså kræve en oparbejdning af de thoriumholdige malme. Og dette sker endnu ingen steder i verden i nogen større industriel skala. Så her skal altså i givet fald udvikles en helt ny industri.
Alt i alt skal vi ikke forvente at kunne få fuldt funktionsdygtige og velafprøvede smeltet salt-reaktorer, der udnytter thorium, lige med det samme. Det amerikanske energiministerium forventer, at udviklingen mindst vil tage 20 til 30 år.
Jens Riis Bojsen
Et tredje problem er, at processerne i thorium-reaktoren endnu ikke som teknologi er fuldt udviklede. Der findes som sagt endnu ikke nogen prototype-reaktor endnu, omend Kina er på vej. Indien og Kina er længst fremme, men man forventer, ikke desto mindre, at udviklingen vil tage tid.
Et fjerde problem er en kraftig varmeudvikling fra thorium-reaktorens affald, og det vil derfor kræve nedkøling i lange tidsrum af affaldet. 500 grader varmt atomaffald kan ikke bare passe sig selv.
Alt i alt skal vi ikke forvente at kunne få fuldt funktionsdygtige og velafprøvede smeltet salt-reaktorer, der udnytter thorium, lige med det samme. Det amerikanske energiministerium forventer, at udviklingen mindst vil tage 20 til 30 år.
Og det har vi ikke tid til at vente på. I betragtning af klimakrisens alvor skal de fossile brændstoffer udfases omgående. Her er der kun én eneste realistisk mulighed, der vil kunne realiseres på kort tid: Vedvarende energi (VE). Denne teknologi er kommet virkeligt langt, og står foran et stort gennembrud – teknologisk og økonomisk. VE er det eneste realistiske valg, der kan realiseres i en fart.
Mulighederne for at omdanne atomaffald er imidlertid interessante
Lige nu har verden et atomaffalds-problem, som for hver dag bare bliver større og større. USA har således ikke skyggen af planer for atomaffaldet – og det er helt uholdbart.
Derfor er de teknologiske muligheder for i smeltet salt-thorium reaktorer at kunne omdanne de store mængder højradioaktivt atomaffald, som findes i dag, principielt interessante – så det både bliver mindre farligt samt får forkortet tiden, hvori det er farligt, til kun 300 år.
Dette kunne tale for, at man i fremtiden målrettet satte en udvikling i gang, hvor man i specielle reaktorer omdanner alt det atomaffald, som findes i dag, så det bliver mindre farligt.
Imidlertid når man ser på, hvor skandaløst atomindustrien hidtil har håndteret “sikkerheden” ved atomanlæg samt “ansvaret” for farligt atomaffald (se næste artikel del 4 i denne serie), så er det klart, at det vil kræve en radikalt højere grad af reel ansvarlighed end den, vi er vidne til i dag.
Det afgørende valg
Klimakrisen presser sig ubønhørligt på og stiller krav om en udfasning af de fossile brændstoffer indenfor så kort tid som overhovedet muligt.
Vedvarende energi (VE) er efter en udvikling over 50 år rent teknologisk kommet langt frem, og står overfor et stort gennembrud. Det gælder også systemer til VE-energilagring. Rent teknologisk er VE længere fremme end den største del af offentligheden er klar over, fordi de kommercielle mainstream-medier ikke dækker det ordentligt. Det sidste er en hovedårsag til den udbredte skepsis overfor VE’s muligheder – hvilket igen har affødt ideen om, at atomkraft skulle være det eneste alternativ til de fossile brændstoffer.
En af de helt store fordele ved VE er den høje grad af ufarlighed. Og placerer man flydende vindmøller ude på Atlanterhavet, så vil ingen blive generet det mindste. Selv under markeds kapitalistiske forhold er det derfor næsten umuligt at komme galt afsted med VE.
Det eneste punkt, hvor der er risici ved VE, er under selve fremstillingen på fabrikkerne. Det kræver et ordentligt arbejdsmiljø. Men i forhold til det ydre miljø er der stort set ingen farer overhovedet.
VE er derfor det sikre valg til en meget hurtig udfasning af de fossile brændstoffer.
Dette er artikel 3 i serien “Er atomkraft et bæredygtigt alternativ til fossil energi?”
Del 1 og 2 kan læses her
Kommende artikler i serien:
Del 4 – Tilbage bliver atomaffaldet
Del 5 – Atomkraften – risikoen for en afsporing af klima-indsatsen (den klima-politiske udvikling)
Del 6 – De farlige A-kraftværker fungerer ikke i en klima-indsats (om atomkraft i energi-forsyningen)
Del 7 – Atomkraften, et barn af den Kolde Krig
Læs mere:
Gå på nettet og find følgende artikel på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet: “Er Thorium-reaktorer den rigtige løsning?”
Find også følgende artikel på dr.dk “Dansk reaktor brænder farligt atomaffald”. – Obs: artiklen er fra 2015, dvs. et tidspunkt, hvor antallet af atomkraft-tilhængere var langt mindre end i dag.
Læs på Wikipedia (på engelsk) om thorium brændselskredsløbet (fuel cycle) samt om smeltet salt reaktoren: Søg og find Wikipedia thorium fuel cycle samt molten salt reactor.
Og så til noget helt andet: Nogle vittige hunde har lanceret “Jydsk Atomkraft A/S”. Gå på nettet, find hjemmesiden og få et billigt grin (husk dog at stave “jydsk” med bogstavet D).
