Billede tekst: Et af buddene i en reformeret kapitalisme
Foranlediget af Willig og Bloks bog, ser vi en kritik af den eksisterende stat som en ”konkurrencestat” (et begreb de alle låner fra Ove Kaj Petersens bog Konkurrencestaten fra 2011), hvis primære opgave er at sikre erhvervslivets konkurrenceevne på bekostning af økologiske og klimamæssige hensyn.
Jeg vil ikke her gå ind på de forskellige reformbud, som de mener er centrale for at forandre staten i en grøn og bæredygtig retning, men derimod påpege en helt central udeladelse, som alle disse bud og diskussioner har til fælles: de ser bort fra, hvad vi som marxister betegner som den ”gensidige strukturelle afhængighed” mellem stat og kapital, som ikke er forbeholdt konkurrencestaten eller den neoliberale stat, men er et træk ved den kapitalistiske stat som sådan.
Grænser for statens “grønne” politik
En klassisk formulering af dette strukturelle forhold ser man i Fred Blocks bidrag til en marxistisk statsteori i artiklen ”The ruling class does not rule: notes on the marxist theory of the state” fra 1977 og begrebet ”business confidence”. Eftersom den private kapital (national som international) grundlæggende har råderet og ejerskab over produktionsmidler og -investeringer og dermed skabelse af arbejdspladser, så er der grænser for hvilken politik, der vil være i statens, dvs. regeringens og eliten af statsbureaukraters interesser at føre.
Problemet med grønne statsteorier er, at de ikke har en tilstrækkelig forståelse af kapitalismen og dens centrale organiseringsprincip i samfundet: Kapitalens selvekspansion
Citat: Martin Karlsson
En politik, som reelt vil udfordre kapitalens interesser, vil svække erhvervslivets og den finansielle sektors tillid til regeringen. Det vil føre til et fravær af investeringer og tab af arbejdspladser. Så vil den økonomiske situation i landet forværres og presset på regeringen vil stige. Det er i den forstand i statens egen interesse at understøtte den private kapitalakkumulation. Samtidig er staten også afhængig af beskatning samt af at kunne låne penge fra internationale kapitalmarkeder, hvilket igen afhænger af økonomiens tilstand.
Strukturelle begrænsninger
Disse strukturelle begrænsninger er heller ikke gået forbi nyere kritikker af grønne statsteorier. Dan Bailey har bl.a. i flere artikler genformuleret denne klassiske marxistiske kritik i den specifikke kontekst af den økologiske krise. Her påpeger han, at de grønne statsteorier enten implicit eller eksplicit opererer med en præmis om en stærk økologisk moderniseringstilgang, dvs. et opgør med det eksponentielle vækstparadigme. For at iværksætte en sådan post-vækst transformation af samfundet kaldes der ofte på, at staten skal intervenere mere aktivt i økonomien gennem øget regulering af markedet, hvor staten ifølge Willig og Blok skal stille krav til virksomhederne om ikke bare at fokusere på deres økonomiske men også økologiske bundlinje. Staten skal altså intervenere kraftigt i betingelserne for kapitalakkumulationen.
En meget hård regulering af virksomheder møde truslen om kapitalflugt og tab af arbejdspladser
Citat: Martin Karlsson
Problemet er igen de strukturelle begrænsninger som sådan en forandring vil møde. Når statens økonomiske aktiviteter finansieres gennem beskatning og/eller låntagning, vil en sådan post-vækst politik møde seriøse forhindringer, fx vil det blive dyrere at låne penge, da lån typisk er bundet op på fremtidig vækst, som så igen vil ramme statens økonomiske råderum. Eller hvis vi igen følger Fred Block, så vil en meget hård regulering af virksomheder møde truslen om kapitalflugt og tab af arbejdspladser. Eksemplerne herpå er allerede mange og danner konfliktlinjer internt i de vestlige nationalstater.
Vi kan altså slutteligt sige, ved at bruge en pointe fra økonomen Robert Heilbroner i The Nature and Logic of Capitalism (1985), at problemet med grønne statsteorier er, at de ikke har en tilstrækkelig forståelse af kapitalismen og dens centrale organiseringsprincip i samfundet: Kapitalens selvekspansion. Uden den forståelse er de ude af stand til at forankre deres statsteorier i den virkelige verden.
