Billedetekst: EU kommissions formand Ursula von der Leyen. Foto: Skærmbillede fra DR TV.
Skal vi tro medierne og politikerne, så må det være superskurken Putin, der er skyld i gas- og el prisernes himmelflugt. For som bekendt har han jo skåret ned på gasleverancerne til EU og herunder til Danmark som et led i den økonomiske krigsførelse og det store inter-imperialistiske opgør mellem Rusland på den ene side og USA og Vesten på den anden side. Men sandheden er langt mere kompliceret og kan ikke reduceres til, at vi skal alle ”spare” for at bekæmpe Putin.
I medierne bliver det fremstillet, som om det skulle være en naturlov, at priserne stiger, når udbuddet falder og efterspørgslen går op. Men det er ingen naturlov – i stedet er det forretningsfolk, der i hvert eneste tilfælde prøver at udnytte markedssituationen til at skrue prisen så meget op, som køberne overhovedet kan presses til at betale. Og hvis ikke de kan, så kan staterne blive tvunget til at gå ind og ”redde” forbrugerne, så selskaberne får deres penge den vej fra. Det vender vi senere tilbage til i forbindelse med regeringens nyeste skridt ift. prisstigningerne.
Politikere og såkaldte ”eksperter” påstår, at markedet skulle give os de billigste priser – men det passer ikke. Hvordan markedsmekanismerne fungerer, er helt centralt for den ”energipriskrise”, som vi befinder os i. Markedsmekanismerne forværrer nemlig situationen med mangel på gas ved at udløse ekstreme prisstigninger på både gas og el.
Årsagen til prisstigningerne er kapitalens magt
Ifølge sammenslutningen af elselskaber i EU er elpriserne i gennemsnit inden for hele EU steget med 532 pct. fra januar 2021 til august i år 2022. Altså mere end en femdobling på kun halvandet år.
Ganske vist er det kun en mindre del af elproduktionen i EU, der bruger naturgas som brændsel (andelen udgør 22% i gennemsnit for hele EU). Men ikke desto mindre er priserne på stenkul, fuelolie og træflis (både til kraftværker og til private) kraftigt påvirket af naturgaspriserne – og derfor har elpriserne fulgt gasprisernes himmelflugt. Og det er der ingen naturlov, der står bag. Det skyldes udelukkende det menneskeskabte marked.
De europæiske el-børser, som bestemmer prisen på el på daglig basis (udbuddet og efterspørgslen), er skruet sådan sammen, at den dyreste energiforms pris også bestemmer prisen på alt el generelt, også i de situationer, hvor prisen for at producere el er langt billigere ved andre energikilder end ved lige netop gas. Derfor indkasserer el producenter, der fremstiller el ud fra billigere energikilder, den dyre pris for deres produkt, også selv om deres omkostninger slet ikke er de samme som ved gas, som jo for tiden mangler pga. magtkampen mellem Rusland og Vesten i kølvandet på krigen i Ukraine.
Et eksempel på, hvordan kapitalen kan udnytte situationen til ekstreme prisstigninger, er A.P. Møller Mærsk. Rederiet har i 2021 og i 2022 ovenpå ophævelsen af Corona-nedlukningerne kunnet udnytte fragtmarkedet, idet pandemien har øget efterspørgslen og skabt flaskehalse i forsyningskæderne. A.P. Møller har i de to år kunnet høste meget store profitter. Det handler om 3-cifrede milliardbeløb. Selskabet har haft helt frie hænder til at skrue fragtpriserne op – og vælte omkostningerne over på fragtkunderne og i sidste ende på forbrugerne.
Et andet eksempel på kapitalens ret til selv at fastsætte priserne er olien og gassen fra Nordsøen: Hvis prisen her ville have afspejlet de rene omkostninger, ville danske forbrugere i årtier kunne have nydt godt af faste, lave priser, og vi ville kunne have undgået perioder med høje priser. Men i stedet har skiftende danske regeringer givet først A.P. Møller Mærsk og siden det franske olieselskab Total helt frie hænder til at sælge olien og gassen fra den danske del af Nordsøen til verdensmarkedspris – dvs. i perioder langt over produktionsprisen.
Lige nu er gas-produktionsplatformen Tyra under ny-opbygning, og i mellemtiden får Danmark gas fra Rusland via Tyskland – til skyhøje priser. Gassen og olien i Nordsøen bør af hensyn til klimaet stoppes hurtigst muligt – men det er ingen naturlov, at det skal sælges så dyrt.
Ekstremt høje priser på amerikansk gas til EU
Eksportører i USA har kunnet udnytte situation med manglende naturgas i Europa til at kunne øge deres salg af flydende skifer-gas, så 60 pct af landets eksport heraf nu går til EU – hvor det for blot 1 – 2 år siden kun var 20%. ( skifer-gas hedder shale gas og flydende gas hedder LNG (liquified natural gas) på engelsk)
Denne eksportstigning skyldes de eventyrlige profitter som følge af, at gaspriserne i Europa i august 2022 har været 8 gange højere end for bare et år siden. Salget af flydende gas fra USA til EU er derfor for tiden noget af det absolut mest profitable overhovedet. Som følge af manglen på gas er der opstået et sælgers marked, hvor markedsmekanismen har skruet priserne helt utroligt op.
Klimaforandringernes indflydelse på energipriserne
En af forklaringerne på, at elmarkedet er ude af balance, er klimakrisen: I Skandinavien er der ikke kommet så meget nedbør, og derfor har vandkraftværkerne (specielt i Norge) ikke kunnet producere så meget som normalt. I det vestlige Tyskland har der pga. den ekstreme tørke ikke været ret meget vand i Rhinen, i dens bifloder og i kanalerne. Og derfor har de store kraftværker i perioder haft svært ved at få sejlet tilstrækkeligt med stenkul fra Rotterdam.
Samtidig er den vedvarende energi under udbygning, og da der endnu ikke er investeret i storstilet energilagring i form af brint, så kan man endnu ikke gemme energi fra perioder med stor vedvarende elproduktion til perioder, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Resultatet er perioder med en for lille strømproduktion.
Men ved siden af klimaforandringerne er der også en anden, vigtig faktor: Halvdelen af de franske atomkraftværkers reaktorer er for tiden ude af drift pga. alvorlige tekniske mangler.
Alt i alt bliver der således produceret for lidt el i Europa – og det har skabt et sælgers marked, som elselskaberne har udnyttet til fuldstændigt skruppelløst at opkræve køberne en femdobling af prisen på kun halvandet år!
Så det handler ikke så meget om Putin og gassen men om selve det kapitalistiske systems måde at fungerer på.
De politiske svar
De enorme energiprisstigninger har udløst en krise i hele EU. Millioner af mennesker har svært ved at betale regningerne og frygter for vinterens komme – og andre millioner er bange for at miste jobbet, hvis firmaet eller institutionen, de er ansat i, tvinges til dramatiske indskrænkninger pga. de uhørte prisstigninger og krav om begrænsning af el- og gasforbruget.
Nyliberale politikere har normalt store forventninger til, at markedsmekanismen skulle klare alle problemer og skabe ”balance”. Men denne gang under energipris krisen har de store energiselskaber i deres jagt på super profitter været så åbenlyst hæmningsløse og systemet med prisfastsættelser så vanvittigt, at det udgør en trussel imod systemet. Almindelige mennesker mister troen på, at markedsmekanismen kan klare ærterne. Selve systemets legitimitet er derfor på spil. EU har derfor set sig nødsaget til at gribe ind imod kapitalen.
Almindelige mennesker mister troen på,
at markedsmekanismen kan klare ærterne.
Selve systemets legitimitet er derfor på spil.Citat:Jens Riis Bøjsen og Charlie Lywood
EU-kommissionen føler sig derfor i den grad “åndet i nakken” af millioner af mennesker, der forventer handling, og EU har derfor set sig nødsaget til at spille ud med et indgreb imod prisstigningerne. EU-kommissionen foreslår at inddrage super profitterne ved de firmaer, der kynisk udnytter situationen til at score kassen.
I første omgang overvejede EU i begyndelsen af september at fastsætte et loft over energipriserne – dvs. simpelthen at gøre det forbudt at sælge energi over en vis, fastsat pris.
EU-kommissionen forsøgte med forslaget om et prisloft at udnytte den aktuelle situation med Ruslands angreb på Ukraine til både at straffe Putin og samtidig at gøre det forbudt at sælge gas til en pris over et vist niveau. Et sådant prisloft ville ikke blot have ramt både Rusland og Gazprom, men også de vestlige firmaer, der udnytter manglen på gas og el til at høste enorme fortjenester.
Men af to årsager slog EU-kommissionen bak: Dels frygtede en række østeuropæiske medlemslande, som er stærkt afhængige af olie og gas fra Rusland, at de ville kunne blive udsat for et gengældelsesangreb af Putin ved at få afbrudt forsyningerne, hvis EU ville straffe Rusland ved at lægge loft over priserne. Og dels var bl.a. Danmark imod at lægge loft over gaspriserne – for det ville jo også ramme salget af olie og gas fra den danske del af Nordsøen. Det betyder, at Mette Frederiksen-regeringen “taler med to tunger”, når den nævner priskrisen.
Den ”socialistiske” Ursula von der Leyen
I stedet for er EU-kommissionen landet på at foreslå en særskat rettet direkte imod de firmaer, der opnår superprofitter ved helt bevidst at udnytte markedssituationen med manglen på især gas og el.
I hendes tale om unionens tilstand begrundede EU-kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen i parlamentet i Strasbourg den 14. september indgrebet således: “Men i disse tider er det forkert at høste ekstraordinære, rekordstore fortjenester som følge af krig og på bekostning af forbrugerne. – I disse tider skal fortjenesten deles og fordeles på dem, der har mest brug for det”.
Men det er ikke kun gasselskaberne, som høster enorme profitter, forklarede Ursula von der Leyen: ”Også de store olie- og kul selskaber høster enorme fortjenester. De skal derfor ligeledes betale deres rimelige andel som bidrag til at afbøde krisen”. Også sælgerne af træpiller har udnyttet markedssituationen til store prisstigninger.
EU-kommissionen regner med at kunne inddrage 140 mia. euro (ca. 1.000 mia. kr.) på et år ved hjælp af denne særskat. Det giver en antydning af, hvilke summer der er tale om. Beløbet vil blive fordelt til medlemslandene. Her vil pengene blive brugt til de særdeles kostbare tiltag imod de ødelæggende prisstigninger.
Om hvordan denne ordning skal fungere i praksis, har vi stadigvæk til gode at se. Men ved at springe ud i, i hvert fald retorisk, som værende imod ”spekulanter” kan hun på én og samme tid få det til at se ud som om, hun ”gør noget” – men hvor hun samtidig undlader at gribe direkte ind i selve markedsmekanismen, som er selve årsagen til problemet. Hun redder, så at sige, kapitalismen fra sig selv.
Ursula von der Leyen redder,
så at sige, kapitalismen fra sig selv.Citat: Jens Riis Bøjsen og Charlie Lywood
Hvad med Danmark?
Indtil videre har Mette Frederiksens-regeringen fredet energiselskabernes superprofitter. For regeringens forslag om indefrysning af energi-regninger over et vist beløb og en afbetaling heraf over en årrække griber netop ikke ind imod de skyhøje fortjenester. Profitter som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på et højt profileret pressemøde sammen med statsministeren den 14. september betegnede som “overnormale”.
Den enkelte danske forbruger tilbydes mulighed for at dække de alt for høje regninger med et statsligt lån – for tilsammen anslået 45 mia. kr. – som så afdrages over en årrække. Det betyder, at kapitalisterne under alle omstændigheder vil få deres penge. Og mange familier vil blive gældsatte.
Men regeringen vil sikkert bakke op om Ursula von der Leyens angreb på ”superprofitterne”, da det jo holder sig inden for ”systemets” eget virke – og så vil man altid bagefter kunne sige, at det er EU, der gør det og ikke den danske regering.
Energiselskaberne slår sig i tøjret
Kapitalen bryder sig overhovedet ikke om prislofter eller andre former for indgreb i deres fortjenester. Organisationen “Dansk Industri” (DI) protesterer derfor voldsomt.
Erhvervsorganisationerne DI og “Green Power Denmark” (som blev stiftet i marts i år og er energi-branchens ny lobby-organisation) lægger røgslør ud ved at hævde, at et direkte indgreb med et prisloft eller skat på profitterne ville skade den grønne omstilling. Men dette er ikke sagens kerne: Kapitalen vil nemlig for enhver pris undgå et direkte indgreb i erhvervslivets hidtidige ret til selv at fastsætte prisen og til uden hindringer at kunne skrabe så meget profit sammen som muligt. Der er meget på spil her.
Det britiske eksempel
Dette forstår den nye premierminister Liz Truss i Storbritannien. Også hun er presset til at gribe ind i krisen med de stigende energipriser. Men i forlængelse af ovenstående er det yderst betegnende, at hun som konservativ netop ikke vil lægge et prisloft. I stedet påtænker hun i skrivende stund at give hjælp til energiregninger på over 2.500 pund på årsbasis (over 20.000 danske kroner).
En sådan hjælp ville lette det for nogen, men mange briter kan slet ikke betale den slags penge. Samtidig rager energiselskaberne fortsat superprofitter til sig, når deres kunder jo får hjælp fra staten til at betale de vanvittigt høje regninger – og påføre den britiske stat omkostninger på anslået ca. 100 mia. pund (ca. 850 Mia kr.). En udgift, som jo skal betales over skatten. Det vurderes at kunne blive de største udgifter siden redningspakkerne til bankerne under Finanskrisen i 2008 – 09. Og det gør, at den allerede gældsplagede britiske økonomi vil komme endnu længere ud i problemer.
I mange nyliberale europæiske lande er forholdene med boliger og udgifter til opvarmning et stort problem for de mindrebemidlede. Men ingen steder er forholdene så krasse som i Storbritannien: Her har den britiske stat i årtier nægtet at hjælpe med at isolere boligmassen – dette skulle overlades til det private initiativ – og derfor er boligmassen samlet set den ringest isolerede i hele Nordeuropa. Naturligvis værst ved de fattigste. Og samtidig opvarmes et meget stort antal boliger med naturgas – og gasmarkedet er blevet privatiseret, så de 6 store gasselskaber stort set kan fastsætte priserne, som de vil. Og det gør de fuldstændigt kynisk og skrupelløst.
Hidtil har det været normalt, at ca. 9.000 ældre mennesker hver eneste vinter omkom i deres kolde boliger, fordi de ikke havde råd til at opvarme den. Men i år vil et langt større antal mennesker risikere at dø. Spørgsmålet om boligopvarmning handler derfor også om liv eller død for tusinder af mennesker. Hertil kommer de superhøje prisers trussel om en endnu værre fattigdom for atter andre millioner.
Hvad skal socialister mene?
For det først er det indlysende, at alle overførselsindkomster burde indeksreguleres for at kompenseres for inflation. Det ville med et hug løse problemerne for dem, som har allermindst råd til at betale deres regninger. Hvorfor rejser SF og EL ikke dette krav?
Dernæst må det være en bundet opgave, at fagbevægelsen op til overenskomstforhandlingerne i 2023 sørger for, at denne vil komme til at indeholde kompensation for inflation – og vel at mærke med tilbagevirkende kraft til for eksempel sidste overenskomstfornyelse i 2020, så inflationen ville blive kompenseret bagud. Og at der igen indføres dyrtidsregulering som en del af lønnen som en sikring imod, at inflationen udhuler reallønnen.
Samtidig kan man der, hvor der er mulighed for lokale lønforhandlinger, forlænge lønforhøjelser som svarer til inflationen – dvs. omkring 8-9 %. De offentlige fagforeninger burde kræve overenskomstforhandlingerne fra 2021 genåbnet, da det er indlysende, at de ikke har taget højde for den nuværende situation. Skal de offentligt ansatte vente helt til 2024 for at få kompensation for deres forringede realløn? Finansministeren Nicolai Wammen kyniske svar til de hundreder af tusinder af lønmodtagere, som oplever forringede levevilkår, er at han vil ”ikke puste til inflation”. Endnu engang skal arbejderklassen betale for kapitalismens dybe krise.
Derudover skal der styr på energiforsyningen, så den på ny kommer tilbage på statslige hænder og under demokratisk kontrol af dem, som arbejder i sektoren. I nyliberalismens hellige navn, og siden århundredskiftet, har man privatiseret hele energisektoren, så markedsmekanismerne råder overalt. Lige fra producenter, distributører og til leverandører. Den nuværende situation viser, at markedet slet ikke kan styre det. Selskaberne vælter sig i penge, mens forbrugerne ikke kan være sikre på så fundamentale ting som varme og el. Prisstigninger som tvinger en betragtelig del af befolkningen til at skære ned på andre vitale fornødenheder eller opgive deres hjem.
Men det allervigtigste er, at hele energipris-krisen viser, at systemet er i dybt shit, og at dette system, som kaster os ud i den ene krise efter den anden, burde afskaffes. I stedet burde det erstattes af en planlægning af alle vores ressourcer og en sikring af det enkelte menneskes behov – vel at mærke til priser, der afspejler de faktiske omkostninger. Med andre ord socialisme.
Læs om den kommende økonomiske krise hvor inflation er en del af:
https://socialister.dk/ny-oekonomisk-nedtur-venter-forude/
