Bølgen af strejker og demonstrationer i hele Frankrig mod præsident Macrons angreb på pensionsrettighederne samlede påny hele fagbevægelsen den 17. december – ovenpå de første nationale aktionsdage den 5. og den 10. december. Kampen i Frankrig er så ubetinget den vigtigste i Europa lige nu imod de nyliberale angreb.
Billedet ovenfor viser en af de meget store demonstrationer med 350.000 deltagere den 17. december i Paris
Begivenhederne tog fart, da arbejdsnedlæggelserne den 5. december blev ledsaget af, at op imod 1,5 mio. demonstrerede i 70 byer over hele Frankrig. – I Paris var 250.000 på gaden, og både her og mange andre steder i Frankrig blev demonstrationerne mødt med tåregas og vold af kampklædt politi samt af den særlige oprørsbekæmpelsesenhed CRS.
Samtidig er gymnasierne blevet ramt af en “reform”, som har bevirket, at tusinder af gymnasieelever siden 1. december har strejket og blokeret. De tilsluttede sig nu strejkebevægelsen den 5. december.
Præsident Macrons angreb på pensionsrettighederne er så absolut den vigtigste faglige kamp i Frankrig i 25 år. Fagbevægelsen står med ryggen mod muren, og det er nu eller aldrig, for den er splittet og stærkt svækket:
Hvor der i de nordiske lande er én faglig landsorganisation i hvert land – i Danmark som bekendt Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH, det tidligere LO og FTF) – så er der i Frankrig hele 5 konkurrerende faglige landsorganisationer. Og på grund af disses reformistiske kurs igennem årtier har flertallet af arbejdere mistet interessen i dem, især da de faglige landsorganisationer har tabt samtlige store kampe i de sidste 25 år, i 2003, 2007, 2009, 2010 og 2016: Hvor ca. 65% af arbejderne i Danmark, Sverige og Finland er organiserede, er tallet i Frankrig derfor dalet til 8% (2017) – og det er faldende …
Det ironiske er, at det er selveste præsident Macron, der mere end nogen anden har bidraget til at samle den splittede fagbevægelse ved at tvinge den ud i en fælles kamp. Pensions-“reformen” er så stort et angreb på arbejdernes rettigheder, at fagbevægelsen ville være dødsdømt, hvis den ikke svarede igen.
Frankrig er det vigtigste eksempel i Europa på det globale oprør, som er brudt ud i 2019: http://socialister.dk/solidaritet-med-det-globale-oproer/
En alt eller intet kamp
Hidtil har mange faggrupper kunnet gå på pension på et tidspunkt, der er tidligere end i de fleste vesteuropæiske lande. Og pensionerne har helt overvejende været rent statslige – i grel modsætning til det meste af resten af Vesteuropa. Nu vil Macron hæve pensionsalderen til 64 år, og hvis man f.eks. pga. svigtende helbred ønsker at trække sig tidligere, vil man blive straffet med en lavere pension. Samtidig skal pensionens størrelse afhænge af et point-system: Jo længere tid, du har arbejdet, jo flere points og jo højere pension vil du være berettiget til. Det betyder, at kvinder, der har gået hjemme og passet børn, samt syge og arbejdsløse vil optjene færre points og dermed få en lavere pension.
Samtidig ønsker Macron at privatisere pensionssystemet, således at hver enkelt overgår fra en statslig, skattefinansieret pension à la den danske folkepension til at blive medlem af private pensionskasser, som man skal indbetale til. Det siger sig selv, at de private pensionsselskaber nu øjner en kæmpe chance for alle tiders lukrative forretning ved at komme ind på det store, franske marked. Mindre stat og mere marked – dette er om noget renlivet, nyliberal politik “så det klodser”. Og ved at skære ned på de statslige pensioner ønsker Macron at få råd til skattelettelser til de rige: En kæmpe omfordeling fra arbejderklassen til borgerskabet.
Med fagbevægelsens svækkelse har præsident Emmanuel Macron øjnet en historisk chance for et generalangreb! Også for ham er det nu eller aldrig!
Hermed er der tale om det vigtigste nyliberale angreb for tiden i noget vesteuropæisk land.
Blandt de 5 faglige landsforbund fører CGT med sølle 700.000 medlemmer ligesom de andre en reformistisk politik, men CGT står dog noget mere til venstre end de øvrige. Det har været forrest i kampen mod pensions-forringelserne. – Det faglige landsforbund CFDT med sølle 800.000 medlemmer i et land med hele 67 mio. indbyggere er også reformistisk, men noget mere til højre og markant mindre indstillet på kamp end CGT: Således nægtede CFDT at deltage i de landsdækkende strejker og demonstrationer den 5. og den 10. december. Da nogle af de øvrige faglige landsforbund, bl.a. det tredjestørste FO, gik sammen med CGT om en opfordring til at genoptage strejkerne og demonstrationerne fra den 5. og den 10. december til den 17. december, tøvede CFDT først, men presset af medlemmerne og de øvrige faglige landsforbund, tilsluttede det sig herefter opfordringen og gik med.
Presset fra de Gule Veste
Et flertal på hele 89% af det franske folk oplever, at landet befinder sig i en social krise, viste en opinionsundersøgelse i november foretaget af avisen Libération. Mange mennesker føler, at livet er hårdt, og at den offentlige service er i nedgang.
Selvom procentdelen af mennesker, der lever under den officielle fattigdomsgrænse, er faldet over de sidste 30 år, er den med 9,3 millioner fattige – eller over 13% af befolkningen – fortsat alt for høj. Hertil kommer, at rigtigt mange millioner godt nok er over fattigdomsgrænsen, men lever med en så lav indkomst, at de har svært ved at klare sig. De Gule Vestes oprør er i høj grad udtryk for denne frustration ved millioner af franskmænd.
Lige siden oktober – november 2018 har de Gule Veste ført en kamp for en højere levestandard for de millioner af lavtlønnede. Denne sociale kamp har været den vigtigste i mange år, og har givet genlyd i hele Frankrig. Opinionsundersøgelser har vist en meget betydelig tilslutning i befolkningen – uanset at mange borgerlige medier har beskyldt dem for at skabe “uro” og “bruge vold”, som politiet angiveligt “ser sig nødsaget til” at bekæmpe. – Men de 5 store faglige landsorganisationer nægtede igennem et helt år at støtte de Gule Veste, idet de reformistiske ledere frygtede, at opbakningen til de Gule Veste ville skade forhandlingsklimaet i forhold til regeringen.
Men da de Gule Veste nyder udbredt opbakning i arbejderklassen, er de 5 faglige landsorganisationers nej til at støtte de Gule Veste af mange arbejdere blevet set som endnu et tegn på, at disse faglige landsorganisationer har været uduelige.
Hvordan de Gule Veste har lagt et pres på de 5 faglige landsforbund: Det franske medie France Info, udgivet af den statslige Radio France’s radio- og internet-netværk, har ovenpå mobiliseringerne den 17. december interviewet historikeren Stéphane Sirot fra universitetet Cergy-Pontoise ved Paris. Stéphane Sirot er specialist i fagbevægelsen og strejker i Frankrig:
France Info: “Markerer mobiliseringen mod pensionsreformen i kølvandet på de “Gule Vestes” bevægelse en tilbagevenden for fagforeningerne til påny at komme i forgrunden?”
Stéphane Sirot: “Svaret er åbenlyst ja. Rent faktisk er der tale om en bevægelse ( … imod pensions-“reformerne”), der er skabt af fagbevægelsen. Spørgsmålet er nu, hvilket resultat konflikten vil give: Om fagbevægelsen virkeligt vil vende tilbage til centrum for de sociale begivenheder, hvorfra den har været udelukket som følge af de “Gule Veste”.
France Info: “Er det faktum, at fagbevægelsen med succes har mobiliseret, og for øjeblikket er støttet af den offentlige mening, ikke allerede en succes i sig selv?”
Stéphane Sirot: “Det er et første skridt. Men det vil nødvendigvis være resultatet af kampen om pensionsreformerne, som vil bestemme, om fagbevægelsen vil genvinde den livskraft, som den har mistet lidt nationalt: Sociale bevægelser på nationalt plan har alle fejlet i femogtyve år. Siden 1995 er der sket en uafbrudt stigning i antallet af fagbevægelsens nederlag, i 2003, 2007, 2009, 2010 og 2016. Efter denne lange række af nederlag vil resultatet af den øjeblikkelige kamp være særligt vigtig”.
France Info: “Med bevægelsen af de “Gule Veste”, men også med visse mobiliseringer ved de franske statsbaner SNCF, som strejken omkring tilbagetrækningsretten eller teknikcentret i Châtillon, synes fagforeningerne for tiden at være pressede af deres medlemsbase. Hvad er din analyse?”
Stéphane Sirot: “Jeg vil sige, at vi er nødt til at skelne mellem en bevægelse som de “Gule Veste”, der er opstået uden for arbejdspladserne, og så de mobiliseringer og strejker indenfor, som du taler om. Det fremstår rimeligt klart, at der blandt arbejdere samt inden for fagforeningerne finder en genopblussen af vrede og af utilfredshed sted, som vækker lysten til at kæmpe, til at mobilisere og vende tilbage til klassiske faglige styrkedemonstrationer. Længerevarende strejker, som har været sat i bero i de senere år, er vendt tilbage. Den kampånd, der ser ud til at eksistere i dag, tvinger fagforeningerne til at støtte denne for ikke at være ude af trit med de franske arbejdere. Så jeg vil mere tale om en situation, hvor fagbevægelsen snarere bliver tvunget til at handle, end at den bliver presset hertil”, siger Stéphane Sirot.
Strejkernes omfang afhænger af organiseringen
Intet sted blev så effektivt strejkeramt som de franske olieraffinaderier: Den 10. december blev hele 7 ud af samtlige 8 franske raffinaderier strejkeramt og blokeret ved en kortvarig aktion. Det viste potentialet for den franske arbejderklasse, hvis den formår at samle sig til en helt afgørende styrkedemonstration.
Ved Paris-områdets kollektive trafikselskab RATP, som omfatter metroen, områdets regionaltog RER, busser og letbaner, har der også været en meget høj tilslutning til at strejke. Noget lignende gælder jernbanearbejderne ved de franske statsbaner SNCF, dog ikke i helt samme omfang som ved RATP.
Men på resten af arbejdsmarkedet har strejke-tilslutningen været mere svingende: De ikke-organiserede arbejdere vil naturligvis ikke strejke, hvis bevægelsen ser ud til at føre til endnu et nederlag. Så årsagen til, at mange ikke strejker, skyldes ikke nødvendigvis, at de skulle være egoistiske og usolidariske skruebrækkere. Dem er der selvfølgelig nogen af, men det gælder ikke alle: – For de steder, hvor strejkebevægelsen fra starten af har været godt organiseret, har der været en langt større tilslutning fra de fagligt uorganiserede, fordi disse hurtigt blev overbevist om, at kampen ville nytte.
Her har strejkemøder – assemblée générale ( = “fællesmøde”) eller “AG” på fransk – vist sig at have en stor betydning: De samler nemlig både de organiserede og de uorganiserede arbejdere, på tværs af faglig organisering og på tværs af fag, og de er opstået nedefra – dvs. uafhængigt af de “tunge” fagbureaukrater. Disse strejkemøder er opstået spontant en del steder.
Betydningen heraf ses navnligt de steder, hvor de strejkende ved statsbanerne SNCF samt ved Paris-områdets kollektive trafikselskab RATP har besluttet at gå forrest ved at strejke ikke bare på de store nationale strejkedage den 5., den 10. og den 17. december, men at strejke uafbrudt: Her har strejkemøderne vist sig at være meget vigtige for at opretholde denne kampvilje.
Et andet eksempel er en af Frankrigs vigtigste havne- og industribyer Le Havre i Normandiet under den nationale strejkedag den 5. december: Her opstod et strejkemøde, der organiserede strejkerne både i den meget store containerhavn, de store petrokemiske fabrikker, metalindustrien, samt inden for uddannelsessektoren.
Overalt i Frankrig har ansatte indenfor hospitaler, postvæsenet og uddannelsessektoren i varierende omfang nedlagt arbejdet – ligesom i dele af det private arbejdsmarked. Men kun visse steder har der været noget, der nærmede sig en egentlig generalstrejke. Uanset at langt over en million arbejdere på skiftende tidspunkter har nedlagt arbejdet.
På grund af de omfattende mobiliseringer er flere og flere blevet klar over, at der skal mere til end begrænsede strejke- og aktionsdage som den 5., den 10. og den 17. december, uanset at et meget betydeligt antal arbejdere har deltaget: Derfor høres kravet om generalstrejke – = “grève générale” – mere og mere. Et våben, der ikke har været brugt i årtier.
Gymnasieeleverne og de Gule Veste har kendt deres besøgelsestid
Det er meget tydeligt at se, at de store strejkedemonstrationer over hele Frankrig – ud fra den måde, demonstrationerne finder sted på – er kraftigt inspirerede af de Gule Vestes demonstrationer, som ingen franskmænd M/K har kunnet overse i det forløbne år: Der bliver piftet i fløjter, affyret fyrværkeri, råbt i kor – og når politiet og antioprørs-korpset CRS angriber med tåregas, ved et stort antal demonstranter så nogenlunde, hvordan de skal forholde sig.
De Gule Veste greb øjeblikkeligt chancen lørdag den 7. december til at gennemføre en national aktionsdag, for at koble sig på fagbevægelsens strejker og aktioner imod regeringen. Endnu engang nægtede de store, reformistiske faglige landsorganisationer at give de Gule Veste åben støtte. Ikke desto mindre frembød situationen en enestående lejlighed for de Gule Veste til at gå ind i kampen.
De franske gymnasieelever har været i konflikt med regeringen siden omkring den 1. december. Det handler om en “reform” af prøver. I hundredevis af gymnasier har været strejkeramte og blokerede af eleverne. Selv om deres kamp intet har med fagbevægelsens kamp imod pensions-“reformerne” at gøre, øjnede gymnasieeleverne ikke desto mindre en exceptionel chance til at optrappe deres kamp imod den fælles modstander, regeringen.
Enheden og beslutsomheden i den samlede fagbevægelse bliver helt afgørende for udfaldet
Den mindst kampvillige faglige landsorganisation CFDT’s generalsekretær Laurent Berger har ovenpå den 17. december allerede bebudet, at der skal “være ro” i julen. Derfor har de fem faglige landsorganisationer foreløbigt ikke kunnet blive enige om andet end lokale aktioner rundt om i Frankrig julen over.
Millioner af arbejdere er imidlertid blevet mobiliserede her i december, og vi får snart at se, om de vil kunne tvinge fagtoppen til for alvor at tage kampen op efter nytår og mobilisere den franske arbejderklasses fulde styrke.
For den har vi endnu ikke set.
Et øjebliksbillede af strejkerne og demonstrationerne i Frankrig den 17. december i Socialist Worker UK: https://socialistworker.co.uk/art/49396/Macron+out%2C+say+strikers+in+France
Bag massemobiliseringerne i Frankrig – artikel på engelsk af Léon Crémieux i 4. Internationales tidsskrift International Viewpoint 14. december: http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article6325
Billeder og videoer af de store strejker og demonstrationer 17. december
Videoer udelukkende fra den 17. december
17. december blev den faglige landsorganisation CFDT for første gang tvunget til at gå med i strejke- og demonstrationsbølgen. Billeder fra Paris, hvor både menige medlemmer og generalsekretær Laurent Berger udtaler sig: https://www.youtube.com/watch?v=R0OBa64AEN0
350.000 demonstrerede i Paris: https://www.youtube.com/watch?v=w_y7OvRmU9Q
Konfrontationer med politiet i Paris: https://www.youtube.com/watch?v=faTsJmW3gs8
Indtryk fra demonstrationerne i Paris: https://www.youtube.com/watch?v=fV-NGXgRwuk
Opsamling af TV5 Monde med hovedvægt på demonstrationerne i Paris, hvor generalsekretærerne for de tre største faglige landsorganisationer CGT, CFDT og FO er omgivet af tusinder af demonstrerende: https://www.youtube.com/watch?v=NGrSh9JCIWQ
Strejkemøde for jernbanearbejderne i Nantes i vest-Frankrig: https://www.youtube.com/watch?v=BdIJ1L2HkMQ
Demonstrationen i Bordeaux i sydvest-Frankrig – op imod 100.000 strejkede i byen: https://www.youtube.com/watch?v=pELllVu4GJg
Demonstrationen i Marseilles i syd-Frankrig: https://www.youtube.com/watch?v=wRgtZaXzryg
Demonstrationer i byen Nantes i vest-Frankrig: https://www.youtube.com/watch?v=f07T1_BdRwc
Demonstrationer i byen Rennes i Bretagne: https://www.youtube.com/watch?v=a8_TFKM4CMo
Demonstrationer i Montpellier i syd-Frankrig: https://www.youtube.com/watch?v=Z2C0TVjINTQ
Demonstration i byen Tarbes ved foden af Pyrenæerne: https://www.youtube.com/watch?v=iFmJKhQQuXg
Videoer om strejke- og demonstrationsdagene den 5. og 10. december
De Gule Vestes 56. aktions-lørdag den 7. december med store demoer
Censur: Jeg har nægtet at medtage borgerlige mediers videoer, der beskylder de Gule Veste for at være voldelige vandaler og urostiftere.
De Gule Veste (“Gilets Jaunes”) demonstrerer i byen Besançon i øst-Frankrig: https://www.youtube.com/watch?v=SpA69TnKK9s
De Gule Veste i Paris: https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=0sN8DfVqD_c&feature=emb_logo
De Gule Veste blandede sig den 6. december i Paris: Billederne begynder 53 sekunder inde i videoen efter indledningen – meget dramatiske billeder: https://www.youtube.com/watch?time_continue=13&v=ihOblx-LG0M&feature=emb_logo
De Gule Veste i Montpellier i syd-Frankrig: https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=Dkd3C4tft2Y&feature=emb_logo
Raffinaderierne strejkeramte den 10. december
Da 7 ud af Frankrigs 8 raffinaderier blev lukket ned den 10. december: Om strejken ved raffinaderiet og den petrokemiske industri (et af Europas største anlæg til fremstilling af etylen til plastik) i byen Lavéra ved Rhône-mundingen i syd-Frankrig, ejet af olieselskabet Total og kemikalieproducenten Ineos, et af Europas største. Strejken har fremkaldt mangel på benzin og diesel (“carburants” og “essence” (benzin) og “gazole” (dieselolie)). – “Délégué syndical” betyder tillidsmand, “en grève” betyder “i strejke” og CGT er den ene af de 5 faglige landsorganisationer – en video fra TV-selskabet France24: https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=wg8reDzh9PM&feature=emb_logo
Strejkeramte industrier og offentlig trafik
Le Havre i Normandiet, nordvest for Paris, er Frankrigs største containerhavn, og byen er hjemsted for en stor industri, bl.a. petrokemisk. En lastbil-chauffør har den 12. december video-filmet de meget lange køer af ventende lastbiler, hvis antal fortæller om Le Havres betydning for transport og industri. Midt i videoen slutter de lange køer af ventende lastbiler, men bemærk så de meget store veje, der er næsten tomme for trafik – “blocage zone industrielle” = blokade af industrikvarteret: https://www.youtube.com/watch?v=L1AE5f3UTAk&feature=emb_logo
Blokade af busgaragen i Saint Denis i udkanten af Paris, tilhørende Paris-områdets kollektive trafikselskab RATP. Blokadevagterne modstår politiet – 16. december https://www.youtube.com/watch?v=g7pt-3vZEt0
Fordi gymnasieelever og studerende også er i kamp mod regeringen, støtter de de strejkende buschauffører i Pantin i Paris’ nordøstlige udkant den 9. december, på strejkens 5. dag – “grévistes RATP” betyder strejkende fra Paris-regionens kollektive trafikselskab RATP, og “étudiants” betyder studenter: https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=22KRKN2yLAo&feature=emb_logo
Strejkemøde for jernbanearbejderne ved banegården Gare de Lyon i Paris 12. december. Her dukker venstrefløjspolitikeren Jean-Luc Mélanchon op for at udtale sin støtte: “Seule la lutte paie !” = “Kun kampen betaler sig !” https://www.youtube.com/watch?v=9F4Y0aeswP4
Lille er en stor by på grænsen til Belgien. “Cheminots” betyder jernbanearbejdere, både fra statsbanerne SNCF og fra regionale selskaber – 9. december: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=Ul09gPQtUXQ&feature=emb_logo
Stormøder for strejkende og aktivister fra de Gule Veste
I byen Besançon i øst-Frankrig den 10. december ses først de massive demonstrationer under generalstrejken (“grève générale”), og 20 minutter inde i videoen ses stormødet for de strejkende og de Gule Veste – “tous Unis pour le même combat” = “alle forenede i den samme kamp”: https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=1Jeo7JOrYPg&feature=emb_logo
På den centrale Place Garibaldi i byen Nice i Provence afholdes stormøde (“assemblée générale”) den 10. december, og mange Gule Veste deltager: https://www.youtube.com/watch?time_continue=3075&v=ggUzmBtV66U&feature=emb_logo
Bordeaux på den anden ende
Kæmpe demonstrationer i Bordeaux 7. december (“colère” betyder vrede): https://www.youtube.com/watch?time_continue=33&v=OIX_qOfESnA&feature=emb_logo
Gymnasieblokaderne
Blokade af et gymnasium (“lycée”) i Paris 10. december: https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=h1AnqSW3WH8&feature=emb_logo
Blokade af et gymnasium i byen Poitiers i midt-Frankrig den 12. december: https://www.youtube.com/watch?time_continue=12&v=9dyf2gxLU1M&feature=emb_logo
