Den politiske aftale fra den 6. december i folketinget om en ny klimalov er ganske vist en af verdens mest ambitiøse. Men den lever ikke op til klimaudfordringen, og vil langt fra give den opreklamerede 70 pct.’s reduktion i CO2-udledningen. Og med de borgerlige og erhvervslivets afgørende indflydelse vil loven kunne blive tandløs for ikke at true profitterne.
Jorden “i brand”: Billedet ovenfor symboliserer en uhyggeligt truende udvikling: Sandheden er imidlertid, at et politisk flertal i folketinget kun temmeligt halvhjertet vil “slukke branden”, da en virkelig helhjertet “slukning” uvægerligt ville true kapitalismens hidtidige måde at gøre forretning på.
Allerede i 1992 under FN’s meget store konference om udvikling i Rio de Janeiro blev klimaet sat på dagsordenen i form af rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer. Her blev en køreplan for at sætte ind mod drivhusgasserne vedtaget. Dette førte til FN’s Kyoto-aftale om klimaet i 1997 og Paris-aftalen i 2015. Så det er 27 år siden, at Danmark i 1992 underskrev, at udledningen af drivhusgasser var en trussel.
Siden har videnskaben med stadigt større alvor igen og igen påvist, at det er tvingende nødvendigt at tage klimaudfordringen op. Når Danmark først nu – med et kvart århundredes forsinkelse !! – for alvor begynder at gøre noget ved det, skyldes det ene og alene, at det i løbet af 2018 – 19 er lykkedes for klimabevægelsen og et flertal af arbejderklassen at gennemtvinge et dramatisk holdningsskifte. Et virkeligt historisk skifte med en gennemslagskraft så stor, at det fremtvang en helt ny politisk dagsorden op til folketingsvalget den 5. juni. Det er denne nye dagsorden, der nu har afstedkommet den brede politisk aftale i Folketinget om en ny klimalov.
Det stadigt mere ekstreme vejr er allerede begyndt at sætte en dagsorden, der rækker virkeligt langt ind i fremtiden.
Det er i allerhøjeste grad en historisk situation, vi befinder os i !
Det har virkelig en betydning
Jamen, Danmark udleder jo kun en tusindedel af verdens CO2, hed det i en lederartikel og i kommentarer i Berlingske Tidende om den nye aftale om klimaloven. Underforstået: Reduktionen af drivhusgas-udledningen må ikke blive for dyr …
Kilden til Berlingskes bemærkninger om, at Danmarks klimaindsats skulle være næsten uden betydning, ser ud til at være klima-benægteren Bjørn Lomborg. Tilbage i 2002 oprettede Anders Fogh Rasmussens regering et såkaldt “Institut for Miljøvurdering”, hvor Bjørn Lomborg var direkte ansat til at sørge for, at det dengang forholdsvis nye klimaspørgsmål ikke ville få for meget vind i sejlene. Og det var han dygtig til, da han fik stor opmærksomhed i de borgerlige medier.
Men også selv om lille Danmark “kun” udleder en tusindedel af al CO2 i verden, så har det ikke desto mindre en betydning, at Danmark begynder at “feje for egen dør”:
Dels skal hvert eneste land gøre en indsats – og ganske særligt de rigeste.
Og dels har det internationalt en politisk betydning, der langt overstiger Danmarks lille størrelse: I klimabenægterlandet Polen ved alle de unge klimaaktivister, at deres egen højre-regerings klima-påstande er løgn. De polske klimaaktivister er udmærket klar over, at vedvarende energi er en vigtig mulighed, og at Danmark er helt i front med vindkraft.
Også i Trumpistan er der en hel del oplyste amerikanere, der sukker over, at deres land på klimaområdet er ved at blive “bombet tilbage til middelalderen”. De ved, at præsidentens løgne (“alternative facts”) om klimaet ikke passer. Her bliver Danmarks vindenergi jævnligt fremhævet som et positivt eksempel på, at en helt anden klimakurs er mulig.
Graverende, fuldstændigt uacceptable mangler
Symbolsk sagt er “vores hus allerede i brand” og vi står overfor en meget alvorlig trussel, hvis ikke vi øjeblikkeligt får “slukket branden”. Imidlertid føler de færreste politikere dette ansvar: Deres “ansvarsfølelse” drejer sig mere om at sikre profitterne og det kapitalistiske samfunds konkurrenceevne her-og-nu. Dette er de da også tvunget til af kapitalismens indbyggede logik. At det forholder sig således, bliver krystalklart, når man ser på folketingsflertallets skitse til en kommende klimalov.
“Kejserens nye klæder”: Alle opfordres til at læse den politiske aftale om klimaloven og se dens mangler sort-på-hvidt – teksten er ikke særligt lang og “tør” – så det er ret let at se, at “kejseren ikke har nogle nye klæder på”: https://kefm.dk/media/12965/aftale-om-klimalov-af-6-december-2019.pdf
Ganske vist skitserer den politiske aftale ikke, hvordan CO2-udledningen helt konkret skal reduceres med 70% frem til 2030 (i forhold til 1990). Men den siger imidlertid udtrykkeligt, at reduktionerne skal ske på dansk grund:
Importvarer: Det betyder, at følgende IKKE indgår i det danske CO2-regnskab: Den danske kapitalismes import af kemikalier, plastik, stål, biler og 1.000 andre ting, som er fremstillet i udlandet sammen med en stor udledning af CO2 dér. Selv om den danske kapitalisme ikke har et direkte ansvar herfor, har den dog et stort indirekte ansvar netop ved at købe alle disse varer! De ville jo ikke være blevet produceret, hvis ikke producenten kunne have forventet at sælge dem til bl.a. Danmark.
Den for tiden tilsyneladende mest kvalificerede vurdering af CO2-udledningen ved de varer, som Danmark importerer, bygger på tal fra 2001 https://www.wwf.dk/nyheder_og_publikationer/rapporter/?3120/Dansk-forbrug-global-forurening og https://www.klimadebat.dk/skjult-co2-udledning-fra-vareforbrug-r515.php
Da tallene er så gamle, har jeg ikke medtaget dem her.
Soja fra Amazonas: Det betyder endvidere, at den voldsomme CO2-udledning som sker, når Amazon-skoven brændes af i Brasilien og Argentina for at give plads til dyrkning af soja til fodring af danske slagtedyr, heller ikke tælles med. Den grønne tænketank Concito har beregnet, at dette udslip svarer til, hvad 1,8 mio. danske personbiler udleder! Danmark har verdens højeste antal slagtedyr i forhold til vores indbyggertal, og hertil kommer det store antal malkekøer. Danmarks eksport af kød og mælkeprodukter er mange gange større end vort lands forbrug, og importen af soja til proteinrigt kraftfoder er tilsvarende stort.
Dansk importfoder udleder lige så meget CO2 som 1,8 millioner biler – Ugebladet Ingeniøren https://ing.dk/artikel/dansk-importfoder-udleder-lige-saa-meget-co2-som-18-millioner-biler-165881
Skibsfarten og luftfarten: Klimaaftalen siger udtrykkeligt, at Danmarks internationale skibsfart samt den internationale luftfart til og fra Danmark heller ikke tæller med. Det betyder, at Mærsk containerskibsflåden – en af verdens største – ikke er med i CO2-regnskabet. I 2018 udledte alene A. P. Møller 36 mio. tons CO2. Hertil kommer de øvrige danske rederier. Sammenlign dette med Danmarks udledning på officielt 50 mio tons og reelt 60 mio. tons CO2-ækvivalent (mere herom nedenfor).
Olie og gas fra Nordsøen: Aftalen er fuldstændigt tavs om udvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen: Dette er ikke tilfældigt, for her nægter regeringen og et flertal i folketinget at ophæve Dansk Undergrunds Consortiums udvindingsaftale, der løber helt frem til år 2042. I forhold til klimaforværringen er dette naturligvis det glade vanvid.
Såfremt regeringen virkeligt ville være seriøse i forhold til klimaet på dette punkt, kunne den have foreslået, at folketinget vedtager en klima-undtagelsestilstand, der juridisk giver mulighed for at stoppe alt, der forværrer klimaet med henvisning til, at dette er en force majeure i stil med krigsudbrud eller en altødelæggende atomkatastrofe eller naturkatastrofe. I stedet overvejer klimaminister Dan Jørgensen for tiden at give 4 selskaber lov til at søge efter og udvinde olie og gas, ligesom at regeringen har accepteret, at gasproduktionsplatformen Tyra fra 2019 bliver moderniseret af DUC for ca. 23 mia. kr. Genopbygningen er den største investering i den danske Nordsø og et af de største olie- og gas-projekter i dansk historie. – Ligeledes har regeringen sagt ja til, at Danmark betaler halvdelen – 6 mia. kr. – til bygningen af gasrørledningen Baltic Pipe fra den danske del af Nordsøen og til Polen.
Uvidenhed eller bevidst snyd?
Snyd med biomasse (træpiller): De fleste danske kraftværker og til dels Aalborg cementfabrik har skiftet kullene ud med “biomasse”, dvs. træpiller: Dette hævdes at være CO2-neutralt, idet nyplantede træer skulle optage lige så meget CO2, som de fældede afgiver. Men i virkelighedens verden forbrændes der mere træ, end verdens skove med nyplantede træer kan nå at opsuge. Så det passer ikke, at biomasse skulle være “CO2-neutralt”.
Klimaaftalen slår imidlertid fast, at vi fortsætter med at opgøre drivhusgas-emissionerne efter FN-systemets regler, hvor biomasse opgøres som “CO2-neutralt”. Ifølge den sagkyndige Jørgen Henningsen er det efterhånden skåret ud i videnskabeligt pap, at denne opgørelsesmetode (som også EU anvender) ikke giver et retvisende billede af klimapåvirkningen. Jørgen Henningsen mener derfor, at Danmark ikke udleder 50 mio tons CO2-ækvivalent – som officielt påstået – men reelt 60 mio tons.
“Danmark snyder på vægten med biomasse” – Altinget 12. december: https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/joergen-henningsen-danmark-snyder-paa-klimavaegten-med-biomasse
Det danske Klimaråd er også klar over denne problematik. Derfor lugter det unægteligt af “kreativ bogføring”, når klimaaftalen udtrykkeligt fastholder FN-systemets regler, hvor biomasse opgøres som “CO2-neutralt”.
Hensynet til profitterne afgør, hvor “vidtgående” indsatsen bliver
Den politiske aftale om klimaloven er skræddersyet til at få de borgerlige partier med. Derfor er hele “blå blok” minus Nye Borgerlige og Liberal Alliance med. Samtidig er aftalen skåret til, så den passer som fod i hose til erhvervslivets interesser. Det fremgår altsammen krystalklart i aftalens formåls-afsnit:
“Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles”.
Kan det siges tydeligere ?!
For at få sat samarbejdet med erhvervslivet på skinner, etablerede regeringen i tiden op til klimaplanens vedtagelse 13 såkaldte “klimapartnerskaber”: For hver erhvervsgren er der et partnerskab, hvor fremtrædende erhvervsfolk skal samarbejde helt konkret med regeringen om, “ … hvordan de kan reducere deres klimaaftryk og foretage konkrete reduktioner”.
I disse partnerskaber har erhvervslivet det absolutte flertal: Således består f.eks. fødevare- og landbrugssektorens klimapartnerskab af 29 medlemmer, hvoraf de 18 kommer fra erhvervslivet, mens 11 er fra fagforeninger, grønne ngo’er eller er forskere.
Samtidig oprettes Grønt Erhvervsforum, hvor flere ministre, formændene for de 13 klimapartnerskaber samt repræsentanter fra fagbevægelsen og eksperter deltager.
Alt i alt åbner hele denne konstruktion op for, at erhvervsfolk vil kunne pumpe staten for skatteyderbetalte penge til udvikling af nye grønne tiltag, som det selvsamme erhvervsliv herefter vil kunne tjene penge på: “Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles”, som det hedder i aftalen.
Desuden vil erhvervslivet kunne bremse klimatiltag, der truer dets profitter: Som eksempel kunne vi tage slagterigiganten Danish Crown, der naturligvis meget nødigt vil se dens kødsalg skåret ned til ganske lidt, hvilket ville være tilfældet, hvis der foreslås et hurtigt stop for import af soja fra Brasilien og Argentina til danske slagtedyr – i en situation, hvor proteinrigt foder fra dansk græs endnu ikke er i stand til at erstatte sojaen: Dette er nemlig under udvikling, men ikke klart endnu.
Med aftalens formålstekst om en “bæredygtige erhvervsudvikling” menes alene en økonomisk profitabel udvikling, hvis nogen skulle være i tvivl. Altså ikke nødvendigvis bæredygtig i forhold til klimaet og økologien. Det betyder, at erhvervslivet vil kunne blokere for alle de skridt, der går ud over deres profitter.
Klimaaftalen hævder at sigte mod, at Danmark skal have “ … et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med 1,5 graders målsætningen for øje”. Det sidste henviser til FN’s Paris-aftale fra 2015 – som Danmark har underskrevet – om at begrænse den globale temperaturstigning til højst 1,5 grader.
Hertil må vi sige, at dette mål er mere end tvivlsomt som følge af aftalens graverende mangler samt det snævre samarbejde med erhvervslivet og de borgerlige.
Symbolsk sagt i forhold til klimaudfordringen, så er vores “hus i brand”, og vi er alle truede heraf – men folketingsflertallet har bestemt ikke travlt med at “slukke branden” …
Den “grønne” kapitalisme gør kun det, der er profit i
Erhvervslivet har skyndt sig at gå med i regeringens klimapartnerskaber. Den mere fremsynede del af erhvervslivet er godt klar over, at klimaspørgsmålet er kommet for at blive – and “if you can’t beat them, join them”.
“Den grønne omstilling koster, men er en erhvervspolitisk mulighed”: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: https://ae.dk/artikler/den-groenne-omstilling-koster-men-er-en-erhvervspolitisk-mulighed
Vigtige dele af det borgerlige og nyliberale Danmark frygter, at skatterne oven på 20 års skattelettelser vil kunne risikere at blive sat op igen for at finansiere CO2-reduktionen.
Andre dele af borgerskabet og erhvervslivet forstår, at klimaet har sat en ny dagsorden, som man ikke uden videre vil kunne komme uden om. Derfor gælder det om at “springe på vognen” og få mest muligt ud af det:
Her har den ultra-liberalistiske tænketank Cepos samt interesseorganisationen Dansk Energi beregnet, at en reduktion af CO2-udledningen på 70 % vil koste ca. 26 – 30 mia. kr. at realisere.
Her ser erhvervslivet en interesse i at stikke snabelen ned i statens pengekasse og suge så mange midler op og over i deres klimaprojekter: Så kan de få staten til at finansiere udviklingen – og bagefter tjene profitten på dem. Vindkraften er paradeeksemplet herpå. Brugen af brint i energiforsyningen ser ud til at blive den næste store ting.
Disse dele af erhvervslivet – Vestas og Ørsted ikke mindst – kan godt lide, at Danmark internationalt er helt fremme på klimaområdet, hvilket de i allerhøjeste grad nyder godt af.
Ørsted har fået statslige midler til at producere brint til brintbiler m.m. ud fra havvindmøller: https://orsted.com/da/Media/Newsroom/News/2019/12/945369984118407
De reformistiske partier og fagbevægelsen ser ligeledes betydelige perspektiver heri. Her er den “grønne” kapitalisme sød musik.
Udviklingen af havvindmøller samt af brint produceret vha. havvind er aldeles fremragende, ingen tvivl om det. Men en mere eller mindre grøn omstilling dikteret ud fra erhvervslivets her-og-nu profitinteresser vil imidlertid uvægerligt give en skæv udvikling, hvor alt det, der truer kapitalismens interesser plus alt det, der ikke umiddelbart har udsigt til på kort sigt at blive profitabelt, vil blive bremset.
Slemme eksempler på “grøn” kapitalisme af værste slags: Dyrkning af planter til biodiesel, ethanol til iblanding i benzin og planter til plantebaseret plastik: Nogle steder i den 3. verden indskrænker store agrobusiness-selskaber arealerne til dyrkning af fødevarer til mennesker: Det får fødevarepriserne til at stige, så flere af de lokale fattige må sulte. Nogle steder fordrives den lokale befolkning med grov vold for at kunne lægge beslag på deres jord. Mange steder brændes skove af og store områder opdyrkes med monokulturer med massiv brug af sprøjtegifte for at kunne dyrke planter til “grønt” biobrændstof – altsammen yderst skadeligt for mennesker, miljøet og dyrelivet. Og alt sammen subventioneres det af de rige lande mod nord som et led i den “grønne” omstilling.
Den “grønne” kapitalisme er således fuld af stærke modsætninger – alt sammen styret af profitmotivet. Vi kan ikke gå videre her med spørgsmålet om den “grønne” kapitalisme – men se lige denne centrale artikel:
Kan kapitalismen reformeres til at blive klimavenlig ? Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/kan-kapitalismen-reformeres-til-at-blive-klimavenlig/
Greta Thunbergs kontante dom
I hvilket omfang er den politiske aftale om klimaloven et fremskridt i kampen mod klimaforværringen?
“Dette er ikke at lede: Dette er i stedet misledende”, lød klimaaktivisten Greta Thunbergs kontante dom den 11. December på FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Selv om dommen mere var møntet på EU’s netop vedtagne aftale “European Green New Deal”, så passer den også fuldstændigt til den danske klimaaftale:
“For nyligt lovede en håndfuld rige lande at reducere deres udledninger af drivhusgasser med så-og-så-mange procent på dit eller dat tidspunkt for at blive klimaneutral eller netto nul i løbet af så-og-så-mange år. Ved første blik kan det virke imponerende, men også selv om deres intentioner kunne være ægte nok, så er dette imidlertid ikke lederskab.
Dette er ikke at lede: Dette er i stedet misledende, fordi de fleste af disse løfter ikke omfatter luftfart, skibsfart, importerede og eksporterede varer og forbrug”, sagde Greta Thunberg på COP25.
Klimaaftalen vil kunne fuppe befolkningen og klimabevægelsen
Hun fortsatte længere fremme i talen: “Jeg tror, at den største fare ikke er mangel på handling: Den virkelige fare opstår, når politikere og administrerende direktører får det til at se ud, som om de virkeligt skulle handle – når de i virkeligheden næsten ikke gør andet end at foretage smarte regnestykker og udfolde kreativ PR”, sagde Greta Thunberg.
Greta Thunbergs meget skarpe kritik på FN’s klimatopmøde COP25 i Madrid: “Klimaet efter COP25-fiaskoen – kun kampen sikrer forandring”: Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/klimaet-efter-cop25-fiaskoen-kun-kampen-sikrer-forandring/
Hun har fuldstændigt ret: Intet tyder på, at den danske klimaaftale vil nå sit påståede mål. Imidlertid har enhver dansker hørt om det tilsyneladende sensationelle mål om at ville reducere CO2-udledningen fra Danmark med 70%. Dette er regeringen og et flertal i folketinget nu gået sammen om i en historisk aftale, der i februar 2020 bliver udmøntet i en lov. Dette lyder jo umiddelbart fuldstændigt fantastisk …
Den helt store fare består i, at befolkningen og klimabevægelsen fra nu af sætter sig ned og afventer, hvilke resultater den nye klimalov vil skabe. Det betyder, at der vil være en stor fare for, at Christiansborg og erhvervslivet erobrer initiativet – og fuldstændigt tager luften ud af klimabevægelsen, der dermed ikke længere vil kunne presse på. Dette har vi desværre allerede set tegn på:
I foråret 2019 var klimabevægelsen i Danmark aktiv – mens bevægelsen efter valget af den nye “klimavenlige” regering under Mette Frederiksen desværre i for høj grad er faldet sammen, fordi den nu afventer, hvad regeringen vil foretage sig. Det hænger sammen med, at i foråret havde klimabevægelsen jo af politikerne krævet, at de “skulle gøre noget”. Nu forsøger politikerne så at dupere befolkningen med at ville reducere udledningen med de påståede 70%: Herved har de tilsyneladende opfyldt klimabevægelsens ønske om at “gøre noget” – og p.t. har det desværre i for høj grad taget luften ud af bevægelsen.
Til sammenligning har udviklingen i Tyskland været anderledes: Op til den globale klimastrejke i september kom Angela Merkel-regeringen med klimatiltag, som alle klimaaktivister i Tyskland straks kritiserede som alt for lidt og alt for sent: Derfor kunne den tyske klimabevægelse mobilisere et rekordstort antal mennesker, der ikke lod sig fuppe af regeringen.
Det er desværre ikke situationen i Danmark, hvor mange har ladet sig forblænde af verdens mest ambitiøse klimaplan.
Men der er håb: “Klimaet – titusinder ser, at noget er galt ved kapitalismen” – Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/klimaet-titusinder-ser-at-noget-er-galt-ved-kapitalismen/
Opgaven fra nu af
Vi må derfor sige, at klimabevægelsen i Danmark skal påpege klimalovens graverende mangler og herudfra mobilisere til kamp på ny.
Situationen er bestemt ikke blevet bedre af, at Enhedslisten har valgt at rose klimaloven til skyerne. At reducere CO2-udledningen med 70% er en mærkesag for Enhedslisten. Samtidig har partiets kritik af klimaloven været meget spæd.
Da næsten hele folketinget jo stemte for aftalen om klimaloven, ville Enhedslisten endda kunne have tilladt sig at stemme imod med henvisning til, at den ikke er god nok.
I den aktuelle situation, hvor der er fare for at klimaaftalen kan tage luften ud af det meste af klimabevægelsen, ville det være godt hvis Enhedslisten havde bevæbnet bevægelsen med argumenter imod aftalen. Dernæst at lægge partiets ikke ubetydelige ressourcer bag fortsat kamp for at genrejse klimabevægelsen på gaden.
Desværre er Enhedslisten stolt over den klimalov, som et flertal i Folketinget står bag: ”Det er Danmarkshistorie. Klimaloven gør Danmark til et af de absolut mest klima-ambitiøse lande i verden. Og det kan med rette kaldes vores partis største politiske sejr”, siger Pernille Skipper. Det betyder, at hvis man er klimaaktivist, så er Enhedslistens budskab klart: Overlad det til os i Folketinget. Så skal vi nok sørge for klimaet. – Den aktuelle politiske aftale om klimaloven viser imidlertid, “hvor meget” der er kommet ud af disse parlamentariske bestræbelser …
Med Greta Thunbergs ord bidrager Enhedslisten ikke til at gå i spidsen for fortsat kamp imod den stadigt mere truende klimaforværring: ”Dette er ikke at lede. Dette er i stedet misledende”, som Greta sagde.
Trods dette håber vi alligevel på at kunne finde Enhedslistens medlemmer på gaden i klimabevægelsens fortsatte kamp.
Det er alvor – verden har ikke tid til flere forsinkelser
Tipping points – når temperaturstigningen overskrider nogle “tærskler”, som får den globale temperaturstigning til at accelerere yderligere, nærmest som i en kædereaktion. Her er nogle af dem:
1) Havisen ved Nord- og Sydpolen smelter: Da isen er hvid, reklekterer den solens stråler. Da havvandet er mørkt, opsuger det mere af solens varme. Derfor vil smeltning af havisen accelerere den globale temperaturstigning.
2) Verdens skove opsuger store mængder CO2, men når skovene i Alaska, Canada og Sibirien ødelægges af stigende temperaturer, kan de ikke længere opsuge så meget CO2 – og det får den globale temperaturstigning til at accelere.
3) Ødelæggelsen af de tropiske regnskove i Brasilien og Indonesien m.m.
4) Smeltningen af havisen ved Nord- og Sydpolen og temperaturstigningen i oceanerne hæmmer den såkaldte thermohaline cirkulation, som bl.a. Golfstrømmen er en del af: Det handler om cirkulationen af koldt og varmt vand samt mere eller mindre salt vand. Det får den globale temperaturstigning til at accelerere: https://www.information.dk/udland/2015/03/golfstroemmen-taber-fart-hurtigt
5) Optøningen af permafrosten i Alaska, nord-Canada og Sibirien frigiver store mængder metan-gas, som hidtil i vældige tidsrum har været bundet i permafrosten. Metan virker 21 gange kraftigere end CO2 som drivhusgas. Dette får den globale temperaturstigning til at accelerere ekstra hurtigt …
Den nyeste viden om tipping points uhyggelige accelerering af temperaturstigningen: Efterhånden har klimaforskerne erhvervet sig en dybere forståelse af disse tipping points, og man har efterhånden fået udviklet teoretiske klima-modeller, hvormed man bedre kan forudsige den fremtidige udvikling. Dette beskrives i følgende artikel fra den 6. august 2018: “Planet at risk of heading towards “Hothouse Earth” state” http://www.stockholmresilience.org/research/research-news/2018-08-06-planet-at-risk-of-heading-towards-hothouse-earth-state.html
Danmarks Meteorologiske Institut om tipping points – 20. maj 2019: https://www.dmi.dk/nyheder/2019/forstaa-faenomenet-tipping-points/
