Billede tekst: Også jøder støtter palæstinensernes kamp for frihed. Her i Søborg. Foto: Charlie Lywood
I sidste uge blev en ny aftale om 12 tiltag for at bekæmpe antisemitisme i Danmark offentliggjort. Den er bakket op og præsenteret af et enigt Folketing – fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten.
I aftalen kan man læse, at tiltagene har baggrund i ”den opblussen i antisemitismen, som vi har set i Danmark efter Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år” med henvisning til en rapport, som organisationen Det Jødiske Samfund offentliggjorde i marts i år.
Det fremgår bl.a., at der skal tages politiske skridt imod online antisemitisme, og at der skal sættes øgede forskningsmidler af til kortlægning af antisemitisme og udarbejdes undervisningsmateriale og studierejser til Auschwitz og andre holocaust-destinationer.
Den nye i aftalen
Meget af dette afviger ikke synderligt fra den tidligere regerings handleplan mod antisemitisme fra 2022, selvom det fremstilles som en ny indsats.
Men to vigtige og dybt problematiske tilføjelser er kommet med i den nye aftale – og begge er knyttede til, hvad der i rapporten belejligt vagt kaldes ”den nye antisemitisme”.
”den nye antisemitisme”, der genereres ”ud fra en foragt for staten Israel”, (har) gjort sin ildevarslende entré i kontekst af det igangværende folkedrab i Gaza, som man i aftalen ikke benævner med andre ord end ”Hamas’ terrorangreb i Israel”
Citat: Anna Wolf
Dels er der en ”styrket strafferetlig indsats”, der blandt andet indebærer en skærpelse af straf for antisemitiske hadforbrydelser i særlige situationer og i tidsmæssigt og geografisk afgrænsede områder efter ”politifaglig vurdering”.
Og dels har ”den nye antisemitisme”, der genereres ”ud fra en foragt for staten Israel”, gjort sin ildevarslende entré i kontekst af det igangværende folkedrab i Gaza, som man i aftalen ikke benævner med andre ord end ”Hamas’ terrorangreb i Israel”.
Dette forplumrer grundene til en stigning i vrede eller ”foragt” over situationen ved at få det til at lyde som om, at det er Hamas’ handlinger i oktober 2023, der har givet hård Israel-kritik et boost, snarere end den israelske hærs og regerings overvældende brutalitet og den menneskelige katastrofe, der udspiller sig for øjnene af os.
En international tendens
Aftalen er del af international tendens, hvor de store, vestlige, imperialistiske stater forsøger at kriminalisere Palæstina-solidaritet ved at sammenstille kritik af Israel og anti-zionisme med racisme mod jøder.
Efter 7. oktober forsøgte både de franske og tyske myndigheder at forbyde demonstrationer til støtte for Palæstina under dække af, at de var en støtte til Hamas. I London forsøgte politiet at forhindre en stor Palæstina-solidaritets-demonstration i at marchere ned af Pall Mall i det centrale London. Så sent som sidste uge i juni arresterede Londons politi klimaaktivister og Pride-aktivister, fordi de påtænkte at udføre en Palæstina-relateret protest.
Aftalen er del af international tendens, hvor de store, vestlige, imperialistiske stater forsøger at kriminalisere Palæstina-solidaritet ved at sammenstille kritik af Israel og anti-zionisme med racisme mod jøder
Citat: Anna Wolf
I april 2024 stormede det tyske politi en tredages konference til støtte for Palæstina og lukkede den. Rektoren for Glasgow University, en palæstinensisk brite, som skulle have talt på konferencen, blev stoppet i Berlins lufthavn og deporteret. Alt dette efter uges presse- og politikerhetz mod konferencen for at være en rede for terrorister og anti-semitisme.
Præsident Biden betegnede studenterbesættelsener af mange universiteter i USA til støtte for Palæstina som “antisemitiske”, mens den nu detroniserede britiske statsminister kaldte kampråbet “From the river til the sea “ antisemitiske i en tale i marts 2024.
Denne aftale er blot den danske bidrag til at sværte Palæstina-solidaritet til.
Enhedslistens glidebane
Det er forstemmende, om end ikke overraskende, at Enhedslistens folketingsgruppe i deres higen efter at være en del af magtens gode selskab er kollapset ind i denne tendentiøse aftale. Og forargeligt at se integrations- og udlændingeordfører Rosa Lund pakke beslutningen ind i generelle tiltag mod racisme og diskrimination på sin Facebook-profil:
”Jeg er virkelig glad for og stolt af, at vi i dag øger beskyttelsen af minoriteter i vores samfund så man ikke skal frygte for sin sikkerhed når man går på gaden uanset om man er jøde, transperson, brun eller lever med handicap.” skriver hun. Ikke alene er dette argument om bred minoritetsbeskyttelse et dovent spin, når hun behændigt undlader at nævne religiøse minoriteter (navnlig muslimer). Det er decideret forkert, når “prisen” bliver at dæmonisere en anden minoritet. Enhedslistens medvirken i aftalen har heldigvis affødt hård kritik fra partiets venstrefløj og baglandet i det hele taget. Kløften mellem partitoppens interesser og medlemmernes bliver stadig dybere og bredere.
Som socialister og som antiracister må vi altid være med til at bekæmpe alle former for racisme og diskrimination – når det er mod jøder, når det er mod muslimer og mod alle andre. Oplysning, undervisning, forskning osv. i antisemitisme er vigtigt arbejde og en del af kampen mod racisme i det hele taget, bl.a. fordi antisemitiske stereotyper ligger dybt i europæisk kultur og har informeret racistisk ideologi fra gammel tid.
Men vage erklæringer om ”den nye antisemitisme” og dæmonisering af ”foragt for staten Israel” er en tendens, som vi må forkaste. I praksis bliver det endnu et angreb på muslimer – et angreb, som måske er kamufleret i de konkrete formuleringer, men som bliver tydeligere hvis man husker siddende regeringsmedlemmers farlige og racistiske udtalelser dette forår om, at man ikke er integreret, hvis ikke man anerkender Israel og dets interesser. Og, som SUF påpeger i deres udtalelse, muligvis et farligt skridt på vejen mod en kriminalisering af antizionisme.
Geografisk afgrænsede områder
Det er ikke svært at gætte sig til, hvilke geografiske afgrænsninger, der er tale om i aftalen. Denne retorik er nemlig en direkte fortsættelse af ”ghettoplanen” fra 2018, og hvad den affødte af skærpede strafzoner og obligatoriske læringstilbud om(tvang) i dansk kultur for etårige samt indførelsen af udtryk som ”parallelsamfund”.
Den seneste ”ghettoliste” fra 2023 udpeger 56 ”forebyggelsesområder”, 19 ”udsatte boligområder”, 12 ”parallelsamfund” og otte ”omdannelsesområder”. Det er nok blandt disse, vi kan vente at finde særlig bevågenhed over for ”foragt for staten Israel”.
I den nye antisemitisme-aftales bevidst vage sprog gives der ikke nærmere betegnelse end ”socialt udsatte områder” – som om der var en direkte sammenhæng mellem lav indkomst eller lavt uddannelsesniveau og antisemitisme.
Vage definitioner gør det vanskeligere at pege på racismen, som ikke desto mindre er åbenlys, hvis man husker på ghettolovene. Her hedder det fx i ovennævnte ”obligatoriske læringstilbud”, at man vil gribe ind i socialt udsatte områder ved at gøre det obligatorisk at lære om danske traditioner og normer – underforstået, at det er fraværet af danske traditioner og normer, der fører til social udsathed og kriminalitet.
I den nye antisemitisme-aftales bevidst vage sprog gives der ikke nærmere betegnelse end ”socialt udsatte områder” – som om der var en direkte sammenhæng mellem lav indkomst eller lavt uddannelsesniveau og antisemitisme
Citat: Anna Wolf
Når dette desuden kommer i kølvandet på flere magtfulde politiske profilers udfald mod ”indvandreres” uintegrerbarhed i Danmark, hvis de er fjendtligt indstillede over for Israel, bliver ”hundefløjten” tydelig: Det handler om endnu en mistænkeliggørelse af folk med mellemøstlig baggrund og specifikt muslimer.
Og særligt, når det handler om antisemitisme, er udpegelsen af særlige zoner, hvor man behandles anderledes end andre steder, dybt tragikomisk.
”Antisemitiske hændelser”
Kilden til stigningen i antisemitiske hændelser er organisationen Det Jødiske Samfunds rapport fra marts 2024, som har konstateret en stigning i indberetninger siden 7. oktober sidste år. Der findes ikke opdaterede tal fra politiet.
I rapporten kan ses billeddokumentation på de mest grelle eksempler, hvor der er tale om hagekors og andet åbenlyst had rettet mod jødisk identitet, nogle gange med henvisning til nazismen. Den form for hadtale er naturligvis forkastelig og skal fordømmes og behandles som netop så racistisk og farlig, som den er. Det samme skal antisemitiske stereotyper om fx grådighed og antisemitiske konspirationsteorier, der florerer på internettet.
Men hvad kan ”antisemitiske hændelser” dække over? Formanden for Det Jødiske Samfund påstår, at der i alle rapportens tilfælde er tale om regulært jødehad og ”ikke bare kritik af Israel”. Samtidig er det også ham, der er der er ophavsmand til udtrykket ”den nye antisemitisme”, der som nævnt ovenfor bruges i folketingets aftale til at betegne den form for antisemitisme, der specifikt skulle omhandle attituder over for Israel.
At jøder som gruppe eller enkeltindivider ikke skal stilles til ansvar for Israels politik, bør være klart for alle antiracister. Men præcist hvad det betyder at ”blive stillet til ansvar”, når den israelske stat til stadighed gøres identisk med jøders interesser i verden, og samtidig begår et folkedrab, der bringer historier om ubegribelig brutalitet til os hver dag, er uklart.
(Aftalen) har et decideret ideologisk fokus, idet den også er der for at signalere hvilken form for diskrimination og hadtale, der er værd at gøre særlige indsatser over for
Citat: Anna Wolf
Mens der i rapporten med rette henvises til nazi-symboler som en udnyttelse af de mest traumatiske dele af jødisk historie, gives der ikke mange steder overvejelse til det palæstinensiske folks traumatiske historie specifikt i relation til Israel og den måde, hvorpå det påvirker palæstinensere verden over i dette øjeblik.
Det nævnes ikke, at hagekors også jævnligt bruges i forbindelse med andre racistisk motiverede hadforbrydelser, som det fremgår med eksempel i politiets rapport om hadforbrydelser fra 2021. Eller at der også florerer islamofobiske konspirationsteorier på internettet, som fx at en palæstinensisk diplomat skulle have givet Hitler idéen til at forfølge jøderne.
At den nye handleplan mod antisemitisme har et ensidigt fokus, behøver man ikke være ekspert for at bemærke. Den har et decideret ideologisk fokus, idet den også er der for at signalere hvilken form for diskrimination og hadtale, der er værd at gøre særlige indsatser over for.
”Den nye antisemitisme” behandles i rapporten og i handleplanen som et fænomen fundet blandt ”socialt udsatte” muslimer (og ikke på den yderste højrefløj), florerende på trods af gode, tolerante (danske) ”værdier”. Imens kommer særligt muslimbashing, ovenfra og har gjort det i 20 år – indlejret i lovgivningerne og udspyet, spinnet og legitimeret af magthaverne.
Zionismen på arbejde
Den samme klassebetonede dynamik gør sig gældende i den (hidtil) herskende diskurs om Israel i den vestlige mainstream – den zionistiske diskurs.
Israel er legitimt, fordi det er Israel – et projekt sanktioneret og understøttet af de kræfter, der styrer selvsamme mainstream. Imens er palæstinenserne pariaer i deres eget land, og de, der erklærer sig solidarisk med dem og mod Israel, kan hurtigt dæmoniseres.
Medier og magthavere har i årtier inkorporeret og vedligeholdt det zionistiske lighedstegn mellem Israel og ”jøder”
Citat: Anna Wolf
Antisemitiske stereotyper og hadtale i kritik af Israel er fuldstændig uacceptable i solidaritet med palæstinenserne. Men det er frustrerende at se, hvordan man oftest ignorerer den kontekst, som tendensen opstår i.
Medier og magthavere har i årtier inkorporeret og vedligeholdt det zionistiske lighedstegn mellem Israel og ”jøder” – om det så er Netanyahu-metoden med at kalde al kritik af Israel for antisemitisk, eller om det er den mere underspillede form, som i den nu afkronede dronnings nytårstale, hvor hun omtalte folkedrabet som konflikten mellem ”jøder og palæstinensere”.
Det er også en selvfølgelighed, at folketingets handleplan støtter sig fuldt og helt op ad Det Jødiske Samfunds rapport – og navnlig dennes definition af antisemitisme, som den har fra organisationen International Holocaust Rememberance Alliance (IHRA), og som den altså affilierer sig med.
De dobbelte standarter
Den zionistiske agenda, sammensmeltningen af antizionisme og antisemitisme, ligger i hjertet af IHRA, og hvis man vil have syn for sagen, kan man kaste et blik på de eksempler den giver på antisemitisk retorik og handling på sin hjemmeside, fx at:
”Nægte det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner.”
”Drage sammenligninger mellem den aktuelle israelske politik og nazisternes politik.”
”Holde jøder kollektivt ansvarlige for Staten Israels handlinger.”
At udlægge Israels dokumenterede historie er altså antisemitisme. At påpege de fascistoide elementer i den israelske regerings forfølgelse, umenneskeliggørelse og udsultning af en bestemt befolkningsgruppe er antisemitisme. Israel og dets politik er både et fyrtårn for jøders kollektive selvbestemmelse og noget, som jøder ikke må konfronteres med. IHRA’s eksempler insisterer på på en gang at fordømme, at der sættes lighedstegn mellem individuelle jøder og staten Israel, og på at forstå staten Israel som den bedste repræsentant for jøder, kollektivt som individuelt.
Dette er den zionistiske organisation, som Det Jødiske Samfund stiller sig i forbund med. Det er også den organisation, som Danmark ifølge handleplanen fra 2022 skal øge sit engagement i. Et af dens ypperste individuelle medlemmer og ansigter udadtil er en britisk Tory, der har siddet i House of Lords siden 2018 og bærer navnet Lord Eric Pickles.
IHRA’s eksempler insisterer på på en gang at fordømme, at der sættes lighedstegn mellem individuelle jøder og staten Israel, og på at forstå staten Israel som den bedste repræsentant for jøder, kollektivt som individuelt
Citat: Anna Wolf
Dette er ikke en konspirationsteori. Det er imperialistiske og sekulære aktører, der organiserer sig for at sikre deres interesser, deres kapital, deres markeder – ikke ”jødiske” interesser, men kapitalistiske, hegemoniske interesser.
De mange kritiske stemmer fra jøder verden over er ikke velkomne.18 danske jøder, der i sidste uge kritiserede Det Jødiske Samfund, bliver i denne uge hængt ud for ikke at være ”rigtige” jøder. De amerikanske universitetsprotester, som har mange unge, jødiske studerende som ledende kræfter, er mange gange blevet beskyldt for antisemitisme og for at gøre universiteterne utrygge for ”jødiske” studerende.
Fællesskabet Jøder for Retfærdig Fred har for længst været ude med en velrettet kritik af IHRA’s definition af antisemitisme, samt med en kritik af den nye antisemitisme-aftale. De henviser i stedet til Jerusalem Declaration on Antisemitism (JDA), som giver en alternativ definition og anskuer antisemitisme med en bredere, antiracistisk linse.
Hvilken kritik?
Kritik af Israel er IKKE antisemitisme.
Vrede over og følelsesladet sprog om Israels brutalitet er IKKE antisemitisme.
Kampråbet ”From the river to the sea!” er IKKE en tilskyndelse til folkedrab på jøder eller bosatte i Israel og IKKE et antisemitisk slagord.
At argumentere for en sekulær en-statsløsning er IKKE antisemitisme.
Alt dette kan kun være antisemitisme, hvis man nægter at skelne mellem antisemitisme og antizionisme og opfatter Israel som ”jødernes” guddommelige medfødte ret til en moderne besætterstat, eller palæstinensere, muslimer eller ”arabere” som andenrangsborgere, der ikke kan tillægges en ret til selvbestemmelse.
Vi skal blive ved med at hævde disse pointer. Vi skal gøre det synligt, og vi skal forankre Palæstina-solidaritetsbevægelsen bedre i samfundets rødder.
Rosa Lund siger som svar på kritikken, at man stadig godt må kritisere Israel. Men hvilken kritik af Israel må man komme med, og hvem må komme med den og i hvilket sprog? Hvad kan politiet nu vurdere som antisemitisk? En påpegning af, at Det Jødiske Samfund under sin paraply huser adskillige erklærede zionistiske foreninger? Et Palæstina-solidarisk optog gennem Tingbjerg eller Gjellerup-parken?
Byg solidaritet med palæstinenserne – og bred modstand mod racisme
Ingen etnisk eller religiøs minoritet eller nogen anden minoriseret befolkningsgruppe skal stilles kollektivt til ansvar for et regimes handlinger eller for terrorangreb. Ej heller skal en befolkningsgruppe hetzes yderligere under påskud af at bekæmpe racisme og diskrimination.
”Det er racistisk at essentialisere (behandle et karaktertræk som iboende) eller lave gennemgribende, negative generaliseringer om en given befolkningsgruppe. Hvad der er sandt om racisme generelt er sandt om antisemitisme specifikt.”
Sådan skriver JDA i deres uddybede definition af antisemitisme, og det vil vi tilslutte os.
Måden, hvorpå vi bekæmper antisemitisme, islamofobi, undertrykkelse af migranter, politiets raceprofilering og alle de andre former, racismen antager, er ved at opbygge en bred, antiracistisk bevægelse.
Det har Internationale Socialister arbejdet for i årtier, og det er så vigtigt nu som nogensinde. Vi vil derfor opfordre alle til at organisere mod racisme der, hvor man bor og har sin hverdag. Man kan fx gå med i Racismefri By-grupperne i enten København, Odense eller Aarhus
Måden, hvorpå vi bekæmper antisemitisme, islamofobi, undertrykkelse af migranter, politiets raceprofilering og alle de andre former, racismen antager, er ved at opbygge en bred, antiracistisk bevægelse
Citat: Anna Wolf
Desuden skal den vedholdende Palæstina-solidaritetsbevægelse, som politikere i skrivende stund forsøger at miskreditere, demoralisere og mistænkeliggøre, bygges stærkere og mere grundlæggende. Vores bud er, som vi fx har set på universiteterne, at forankre den der, hvor vi har vores hverdag – på vores skoler og uddannelsessteder, på vores arbejdspladser, i vores foreninger og i vores lokalområde.
Kun ved fælles kamp og modstand fra neden – muslimer, jøder, kristne, ateister og alle andre grupper sammen – og ikke ved straf og mistænkeliggørelse ovenfra kan vi bekæmpe racismen og den imperialistiske verdensorden, som fodrer den.
