Syrien og Libanon er ramt af et spektakulært økonomisk kollaps. Begge lande har siden begyndelsen af juni oplevet hyperinflation, som betyder, at det libanesiske og syriske pund på kort tid har mistet flere gange deres værdi. Krisen er både politisk, økonomisk og social.
Billedet foroven viser demonstrationerne i Libanon efter den rystende eksplosion på Beiruts havn – en skandale, der vidnede om elitens ligegyldighed overfor befolkningen.
“I det krigshærgede Syrien lever 85 procent af befolkningen for mindre end 10 kroner om dagen. I det socialt ulige Libanon mister hundredetusinder deres middelklassestatus. Siden sidste år er andelen af fattige steget fra 35 pct. til 55 pct. De sociale spændinger øges”, siger Sune Haugbølle, ph.d. og professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved RUC i Politiken den 28. juni.
Syrien – oprøret ulmer
Al-Assad regimet satte militæret ind mod fredelige demonstranter, som krævede frihed, demokrati og social retfærdighed som en del af det arabiske forår i 2011. Senere blandede nabolandene, Rusland og USA sig i borgerkrigen og stedfortræderkrigen. I dag har al-Assad regimet igen næsten totalt greb om magten, støttet af Rusland, Iran og den libanesiske Hizbollah milits. Store dele af Syrien er smadret, 400.000 dræbt, 11 millioner flygtet, heraf 6.200.000 internt fordrevne. Resten er flygtninge primært i Tyrkiet, Jordan, Irak og Libanon.
“We want to live” er en kampagne, hvor syrerne, ifølge bl.a. Amnesty International, har protesteret mod de voldsomt forringede levevilkår i byen Sweida i det sydvestlige Syrien i juni måned. Det er de første protester i områder, kontrolleret af regimet. En række demonstranter er anholdt og fængslet, og siden har deres pårørende ikke kunnet få kontakt til dem.
Det økonomiske kollaps i Syrien skyldes de økonomiske konsekvenser af Covid-19 og den syriske økonomis afhængighed af de libanesiske banker.
Libanon – oprøret fortsætter
Libanon var en del af det globale oprør i 2019 – et oprør mod fattigdom, ulighed, mistillid til magthaverne og korruption. En ny skat på “WhatsApp”-samtaler udløste protesterne i oktober, hvor hundredetusinder gik på gaden. Selvom regeringen trak sit forslag tilbage, fortsatte protesterne, som nu også krævede regeringens afgang og et opgør med det sekteriske politiske system. Hezbollah, som er en del af den nationale samlingsregering og oftest set som de fattiges talerør, undsagde demonstrationerne. Regeringen lovede reformer, men ingen troede på dem, og Hariri-regeringen måtte træde tilbage. Den nye regering har ikke formået at ændre meget. Skiftende sekteriske ledere har forgældet landet, så det nu bruger en stor del af budgettet på at betale renter. I marts 2020 opgav regeringen for første gang at betale tilbage på deres internationale lån. Landet er reelt insolvent, og folk kan ikke hæve deres penge i banken. Regeringen forhandler med den Internationale Valutafond om en ny lånepakke på 10 milliarder dollars.
Også i Libanon har Covid-19 forværret fattigdom og ulighed, og i maj kom det til nye masseprotester. Banker er blevet brændt ned, og politiet har slået hårdt igen på demonstranterne, bl.a. i Tripoli, hvor en demonstrant blev skudt. En demonstrant, Abdelaziz Sarkuosi, sagde ifølge den britiske avis “Socialist Worker”: “Det, man ser nu, er et resultat af problemer, som har hobet sig op. Vi havde en revolution, fordi folk var fattige. Så kom Corona, og folk blev lukket inde i deres hjem i halvanden måned uden at staten sikrede mad og drikke til os. Nu er vi desværre nået til et punkt, hvor man ikke kan kontrollere folk, for de sulter”
Krisen i Syrien og Libanon i et større perspektiv: Fra globalt oprør til revolution og arbejdermagt – Socialistisk Arbejderavis 17. august 2020: http://socialister.dk/fra-globalt-oproer-til-revolution-og-arbejdermagt/
Arbejderklassen må i centrum i et nyt globalt oprør
Covid-19 har forværret de eksisterende problemer, som var grundlaget for det globale oprør i 2019. Vi kan forvente, at flere lande går bankerot ligesom Libanon i den nærmeste fremtid, og vi kan forvente flere masseprotester og oprør.
De globale oprør i 2019 havde et progressivt og sundt grundlag. De unge var på banen, kvinderne var aktive – de var usekteriske, civile og demokratiske og ønskede ingen kompromisser med de gamle magthavere.
Både den økonomiske, militære og politiske elite sidder stadig på magten, og hvis oprørerne ikke blot skal føre til politiske forandringer i toppen af samfundet, men også sociale og samfundsmæssige forandringer, så er det nødvendigt, at den organiserede arbejderklasse kommer på banen.
Læs her Charlie Lywoods baggrundsanalyse:
http://socialister.dk/verden-efter-covid-19-en-revolutionaer-tidsalder/
Den økonomiske krise i Syrien og Libanon kan ende i sult og sammenbrud – indlæg i Politiken (bag betalingsmur): https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7838376/Vesten-b%C3%B8r-st%C3%B8tte-den-syriske-og-libanesiske-befolkning-i-kampen-mod-gr%C3%A5dige-gr%C3%A6shopper?shareToken=q3U8thAAQhzg
A spirit of solidarity: Protesters reach out from south to north in Syria – MENA Solidarity Network 22 juli: https://menasolidaritynetwork.com/2020/07/22/a-spirit-of-solidarity-protesters-reach-out-from-south-to-north-in-syria/
Solidaritet med det globale oprør – Socialistisk Arbejderavis 11. nov. 2019: http://socialister.dk/solidaritet-med-det-globale-oproer/
Amnesty International: Syria: Peaceful protesters detained in Sweida must be released immediately – 24. juni 2020: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2020/06/syria-peaceful-protesters-detained-in-sweida-must-be-released-immediately/
Følg med i det globale oprør !
