Min vej fra handlingslammelse og sympati….
Jeg er sidst i tyverne, studerende på Københavns Universitet og har de seneste år opbygget en større og større bekymring for den fremtid, der venter. Jeg er en af dem, som ikke tør at få børn, fordi jeg er bange for den udvikling, verden er på vej ind i.
Sidste år var jeg til halvdelen af en NVDA-træning (Non-Violent Direct Action), men måtte give op halvvejs. Jeg har besøgt deres aktioner i København, fulgt med på sociale medier og endda rekrutteret min storebror uden selv at være med. Jeg har endda også købt deres bog, This is not a Drill. Men uden at læse den. For jeg har følt mig handlingslammet.
Det var skræmmende for mig at skulle indgå i det forpligtende, uhierarkiske fællesskab som aktivistbevægelsen består af. Når man kommer med, skal man finde en makker og en affinity group, dvs. en arbejdsgruppe, der består af adskillige makkerpar, som sammen kan arrangere aktioner og som holder styr på hinanden. Jeg ville ikke være en dårlig makker, som ikke kan være med til det hele, og opgav derfor at blive en makker i det hele taget.
…..til aktiv deltagelse
Indtil nu. For op til Extinction Rebellions hidtil største aktion i Danmark, Oprørsugen, har jeg gået til møder og træninger og er endelig blevet en del af den bevægelse, jeg ellers kun har beundret på afstand.
Oprørsugen fra 16.-20. september har været fire farverige, inspirerende og indholdstunge dage, fulde af musik, sang og taler rundt på forskellige lokationer i København.
Oprøret har været længe undervejs, og der var lagt op til et ambitiøst program under en ambitiøs ramme. Extinction Rebellion, eller XR, som de hedder blandt venner, skulle blokere Kongens Nytorv fra onsdag d. 16. september indtil søndag d. 20. Jeg fandt en makker, som lignede mig, til briefingmøde onsdag morgen i Marmorkirken og fandt lørdag eftermiddag ind i en affinity group.
Oprørsugen onsdag: Blokade af Kongens Nytorv
Blokaden blev opløst af politiet i løbet af onsdag eftermiddag, og selvom det var nedslående og ikke efter planen, blev det meste af programmet gennemført under de nye forhold. Onsdag eftermiddag var der taler af blandt andre Sikander Siddique fra det nye parti, De Frie Grønne, Roger Courage fra Afro Danish Collective og en talsperson fra Kurdisk Kvindeforening.
Den talerliste og de taler, som blev holdt, er for mig et eksempel på XRs solidaritetsforståelse og opmærksomhed på intersektionalitet og privilegier. Når man bliver oplært i XR, er en af læresætningerne i Aktionskonsensusset, at: “Vi anerkender, at ikke-vold er afgørende for vores kampagne, mens vi anerkender at brug af ikke-vold er et privilegium, som ikke er tilgængeligt for alle”.
Til træningerne lærer vi også at præsentere os med pronominer (Mit navn er Sarah, og jeg bruger hun/hende), at vifte med fingrene oppe for at tilslutte os eller nede for at vise uenighed, og at afbryde den, der har ordet, ved at vise et L (language) med fingrene, hvis der er noget, vi ikke forstår. Beslutninger tages decentralt og informeres gennem repræsentanter for affinity groups. Der er meget at lære.
Oprørsugen torsdag: Aktion mod Danske Bank
Torsdag fortsatte programmet på Kongens Nytorv, men udenfor kørebanen. Det var en stille dag, indtil en gruppe aktivister brød op og limede sig fast til Danske Banks hovedkontor i protest mod bankens investeringer og långivning til sort energi og våbenindustrien.
Jeg var med som peacekeeper, og havde derfor sammen med mine kolleger ansvar for at stå til rådighed for aktivisterne med vand, snacks og opmuntrende ord – og acetone til superlimen. Det er også os, som råber op, når politiet er for hårdhændede eller hensynsløse. Det var mig, som bad dem sætte mundbindet ordentligt på plads på aktivisten, efter de havde fotograferet ham, og trække hans bluse ned, som var gledet op, da de flyttede på ham.
Da kunne jeg mærke, at selvom jeg endnu ikke har modet til at risikere anholdelse, kan alle hænder bruges, og der er også noget at lave på den anden side af afspærringstapen. Ligesom at køkkenholdet også er blevet mødt af lettelse og klapsalver, når de er kommet med hjemmelavet mad, som nogle andre igen har fisket op af containerne rundt om ved byens supermarkeder. Det er altså ikke kun dem, som limer sig fast, som gør oprør.
Oprørsugen fredag: Forfattere gør oprør
Fredag var programmet flyttet til DR Byen. Dagen forløb fredeligt under navnet “Forfattere gør oprør”, og jeg kunne tage tidligt hjem og hvile mig. Jeg tror, DR blev valgt, fordi det er påfaldende, at de slet ikke har nævnt XRs aktioner i ugens løb, og fordi deres dækning af klimakrisen i det hele taget er mangelfuld. Men selvom vi stod et par hundrede mennesker foran deres bygning i tre-fire timer fredag eftermiddag, har de stadig ikke rapporteret om det.
Oprørsugen lørdag: Blokade af H.C. Andersens Boulevard og aktion mod Industriens Hus
Lørdag var oprøret flyttet til Rådhuspladsen, og efter et par timers forsinkelse blokerede aktivisterne H. C. Andersens Boulevard og spraymalede budskaber på Industriens Hus. Nogle limede sig fast til den store glasbygning.
Politiet havde brug for “meget arbejdsplads”, og det gjorde opgaven som peacekeeper sværere, for vi uden for politiafspærringen kunne ikke tale med dem indenfor, som vi havde kunnet det meste af tiden både på Kongens Nytorv og ved Danske Bank.
Politiet ville ikke bruge vores medbragte acetone og lod flere gange de fastlimede aktivister rive deres hænder fri uden først at løsne limen. Det er desillusionerende at opleve ordensmagten blæse sig op og intimidere, når det under disse forudsætninger var så unødvendigt.
Jeg ved, at politiet på forhånd har været informeret om XRs intention om at gøre oprør i denne uge, og at XR er erklærede ikke-voldelige, så der var ingen fare på færde. Vi har også undret os over, at politiet på intet tidspunkt har båret mundbind på trods af, at de jo i sagens natur ikke kan holde afstand.
Aktionsugen søndag: Hot debriefing
Ugen blev afsluttet med en hot debrief søndag eftermiddag, hvor alle deltagende var inviteret til at reflektere og dele deres oplevelser i fællesskab. No one left behind.
Det har været en intens, opløftende og krævende uge. Min frygt for det forpligtende er blevet gjort til skamme, for det bringer håb og liv ind i det depressive mørke, som klimakrisen ofte lukker mig inde i. Jeg vil lære at bearbejde min klima-angst mere som en af XRs paroler: Med kærlighed og vrede!
Hvis du vil læse mere om Extinction Rebellion Danmark, så gå ind på:
