Regeringens ”tryghedspakke” er et angreb mod os alle.

Regeringens ”Tryghed for alle danskere” som blev lanceret, først af Mette Frederiksen i hendes åbningstale til Folketinget (hvor det fyldte en ¼ del af talen) og senere af hele fire ministre (justits- bolig-, skatte- og udlændinge- og integrationsministeren) er et markant skridt til højre på den retspolitiske dagsorden. Og derfor vedrører det os alle. 

Pakket ind i racisme 

Samtidig er forslaget pakket ind i en populistisk og racistisk dagsorden, som forsøger at gøre indvandrere- og efterkommere fra ikke-vestlige lande til syndebukke for den konstruerede problemstilling, at befolkning generelt går rundt og er utrygge pga. unge mænd som hænger på gadehjørnerne. Denne giftige cocktail bruges til at stramme grebet om den mest fattige og udsatte del af befolkning. Den fortsætter den tidligere regerings ”krig mod de fattige og ikke krig mod fattigdom.”. 

Alt imens man omfavner (lidt nølende) ideen om at sexisme er et strukturelt problem, er man fuldstændig blind for at racisme også er det. Racisme findes ikke i Danmark siger de. Regeringens udspil viser, at det vælter ud af alle porer i samfundet. Som Tesfaye sagde under pressemødet: ”Jeg er træt af at høre om, at det altid er samfundets skyld. Danmark er et fantastisk samfund, der giver unge alle muligheder. Det gælder også unge fra indvandrerfamilier”. Integrationsministerens budskab er – tag jer sammen ellers kommer vi og rusker jer! Ikke et ord om dårlige opvækst, fattigdom, diskrimination i skolen og i samfundet generelt. Det er Martin Henriksen værdier. 

Forslagets indhold

Pakken bistår af fire dele:  

  1. Stramninger i muligheden for at udsætte folk fra deres bolig ved kriminalitet. 
  1. Opholdsforbud (á la Corona restriktioner) på offentlige steder hvor der er ”utryghedsskabende adfærd”. Med meget høje bødestraffe for at overtræde opholdsforbud (10.000 kr.) og fængselsstraf i op til 3o dage i gentagelsestilfælde. 
  1. Forbud udstedt til enkeltpersoner mod at opholde sig ”på eller omkring barer og diskoteker (”nattelivs zoner”) i en periode op til for eks. 1 eller 2 år”, hvis man har begået vold. 
  1. Beslaglæggelse af værdigenstande ved at ”udvide politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande i forbindelse med, at politiet antræffer og sigter en person, f.eks. ved udstedelse af bødeforelæg”. 

Beslaglæggelse af værdier 

Specielt beslaglæggelsen af værdigenstande som politiet skal effektuere, er blevet koblet sammen med minoritets danskerens utryghedsskabende adfærd, men regeringen forslår at disse bestemmelser gælder alle, som får en bøde af politiet. ” Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne foretage beslaglæggelse i tilfælde, hvor politiet antræffer og sigter en person og på stedet ved kontakt til Skatteforvaltningens vagttelefon konstaterer, at vedkommende i forvejen har gæld til det offentlige…” Man er dog så large at man skriver i ”Tryghed for alle danskere” at ”….der ikke vil kunne ske beslaglæggelse af genstande med en værdi under en vis minimumsgrænse eller genstande, som er nødvendige for den pågældende for at opretholde en beskeden levefod”. Men langt de fleste unge som ”hænger ud” og skaber ”utryghed” er under 18 og har slet ikke gæld til det offentlige, så ordningen er tiltænkt et generelt brug over for alle. Men man gemmer det bag det indtryk, at det bare er de unge lømler man vil ramme. 

Asociale boligdomme 

Ligeledes gælder det stramningen af den ordning, som allerede nu har en sociale slagside, om at folk som er dømt for kriminalitet, kan få en social dom oveni ved at blive sat ud af deres bolig. Det er en dobbeltstraf for folk som er dømt for en straffelovsovertrædelse. Først dom i kriminalretten og så dom i boligretten. Men med regeringens nye forslag går man meget mere ekstremt til værks. Boligselskaber (som er en privat aktør) vil allerede ved et ”tiltag” (hverken en sigtelse eller en dom) få orientering fra politiet om sagen, så de kan ”forberede en udsættelsessag”. Stigmatiseringen ligger lige for. Derudover vil en byret, efter forslaget, kunne dømme en tillægsstraf (hvis boligselskabet ønsker personer udsat). Boligretten bliver efter forslaget helt sat ud af spillet. Det her er lynjustits.  

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at boligselskaber som ønsker at komme af regeringens ”ghettoliste”, vil af med folk som har en dom. Det er jo en af ghettokriterierne. Som boligministeren Kaare Dybvad Bek siger: ”Det er direkte urimeligt over for alle de lovlydige beboere, at personer, der har begået grov kriminalitet, kan blive boende i et alment boligområde i årevis, selv om deres lejemål for længst burde være ophævet. Derfor vil vi nu gøre det lettere at smide de kriminelle på porten ved at koble spørgsmålet om ophævelse af lejemålet direkte på straffesagen.”. Man kunne passende spørge boligministeren – Hvor skal folk så bo? Eller det er måske ikke regeringens problem? Som sagt, ”krig mod de fattige”.

Regeringens farlige retorik 

Regeringens retorik er til at føle på. I indledning blander regeringen to forskellige størrelser sammen. ”Regeringen vil ikke acceptere, at der er områder i Danmark, der er plaget af hårdkogte kriminelle og grupper af unge, der skaber utryghed.”. Derved bliver bandemiljøet (”hårdkogte kriminelle”) og hæng-ud-adfærd blandt betydelige mængder af yngre mennesker blandet sammen. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem bandemiljøet og unge, som hænger ud fordi de måske ikke føler sig inkluderet i det ”normale” samfund, da banderne også opererer på ”gaden” og derfor kan der være berøringsflader. Men hvis man ønsker at forhindre denne mulige rekrutteringsbase, så skal man ikke slå alle disse personer sammen under én hat. 

Derfor, hvis man vil bryde disse forbindelser, skal der forebyggelse til. Og her fremstår regeringen fuldstændig nøgen. Den nævner ikke en gang forebyggelse som en mulighed. Der er kun hammeren. Og det er der måske en god grund til. Som sociolog Aydin Soei skriver i Politiken d. 7. oktober:     ” Regeringen har næsten halveret midlerne til det boligsociale arbejde, som blandt andet sørger for, at …(unge)…. kan komme i fritidsjob og få lektiehjælp og vejledning uden for skolen. Og at forældrene kan få støtte og job- og uddannelsesvejledning. Det forebyggende og boligsociale arbejde er ellers netop det, som boligforskningen viser har den største positive effekt, når det handler om trivsel og lige fremtidsmuligheder for børnene”. 

 Regeringen fifler med statistikken 

 Regeringen bruger statistik som en vis person læser biblen. Det er fuldstændig korrekt at ca. en femtedel af ikke vestlige indvandrer- og efterkommer født i 1997 har begået en lovovertrædelse inden de blev 21 år. Men det burde roses, ikke fremhæves som dårligt. Generation 1997 har nemlig opnået en halvering af kriminelle forhold, i forhold til generation 1987. Og det gælder alle kategorier af unge mænd såvel ”danske” som minoritetsunge. Dertil kommer at 6 % af ”danske” unge mænd født i 1997 også har begået en straffelovsovertrædelse. Men da disse udgør 87 % af alle unge mænd, er dette et langt større problem absolut set end at 19 % af en meget mindre gruppe af befolkningen (9 %) har gjort det samme. Man kunne også lige så godt sige at 81 % af alle unge minoritets danskere født i 1997 ikke har begået kriminalitet. Og at de nærmere sig normaliteten. Men så havde billedet nok krakeleret lidt. 

Dertil kommer at der hvor volden er størst, slet ikke er på gaden. Derimod er folk på arbejdspladser, hvor man har med mennesker at gøre – undervisning, sundhedsvæsen m.m. – langt mere udsatte. Her kunne en betydelige indsats for at sænke elevtallet i klasserne og give bedre tid til patienterne, give langt mere tryghed end vilde, urealistiske forslag som løser intet. Men det koster selvfølgelig penge. 

Tryghed og forebyggelse 

 Koblingen mellem straffelovsovertrædelser og ”utryghedsskabende” adfærd er også en retorisk tilsnigelse. Hæng-ud-adfærd er jo ikke kriminelt. Generende ja, men kriminelt nej. Så hvorfor lave den forbindelse, medmindre man ønsker at skabe et fjendebillede af horder af unge brune og sorte mænd som terroriserer områder i Danmark. Syv ud af ti beboere føler sig trygge i de udsatte boligområder, og 9 af 10 føler sig trygge i deres hjem (”Tryghed og trivsel i udsatte områder” fra 2019, VIVE), som er den hidtil største undersøgelse af området herhjemme. Og intet tyder på at trygheden skulle være faldende.  

Aydin Soei skriver som en kommentar til denne rapport i et Facebook opslag: ”Beboernes uddannelse og beskæftigelse viser sig at være de vigtigste faktorer i forhold til den oplevede tryghed. Derefter følger kriminaliteten i et område. Der ligger dog en udfordring i, at følelsen af utryghed ikke er faldet tilsvarende med faldet i kriminalitet. Det skyldes, at myter og forestillinger om kriminalitet i områderne fastholdes”. Aydin Soei citerer fra rapporten: “Fortællinger om utryghedsskabende og kriminelle episoder fastholder dog en oplevet utryghed og et særligt blik på enkeltstående situationer som udtryk for, at et boligområde ”igen” bliver utrygt at opholde sig i.” Regeringen bruger kyniske disse ”fortællinger” for netop at fastholde folks “oplevet utryghed”, som et springbræt til at gennemføre et generelt angreb på den fattigste del af arbejderklassen. 

 En sag for hele arbejderklassen 

Forslaget ligner en desperat handling. Der er meget lidt chance for at det virker. Det gør straf og pres historisk ikke på sociale problemer. Men det taler ind i Socialdemokratiet anno 2020. Pakket ind i racistisk retorik, giver man domstolene og politiet store beføjelser til at nedkæmpe problemer, som reelt er på retur. Ungdomskriminalitet er faldene og bandemiljø mister medlemmer. Men regeringen fastholder det vigtige fjendebillede, af folk som kommer udefra og forstyrrer den Socialdemokratiske idyl. Det afspejler en regeringen, som ved at den ikke kan levere på klima og at økonomien er i deep shit. Vi har til næste sommer at bekæmpe forslaget. Lad os komme i gang, Det er en sag både for alle antiracister såvel som fagforeninger og folk som kerer sig om retsprincipper. Med andre ord en sag for hele arbejderklassen. 

Skrive under på underskiftsindsamling rettede til Mette Frederiksen lavede af Afro-Danish Collective.

https://www.change.org/p/statsminister-mette-frederiksen-protest-et-%C3%A5bent-brev-til-vores-statsminister-mette-frederiksen?utm_content=cl_sharecopy_25151222_en-US%3A0&recruiter=185851656&utm_source=share_petition&utm_medium=copylink&utm_campaign=share_petition&fbclid=IwAR1dkLKAIzF_iqfDpdUVWVM3jAiwouVkgPuYLcAxCGhi9NMq6NKUi1Boc4w

For en gennemgang af alle de fremskridt på trods af diskrimination og forskellige regeringers racistiske retorik læs: Hjarn v. Zernichow Borberg ”Integration – her går det godt” (Djøf forlag, 2019).

Anmeldelse af boge kan læses her: http://socialister.dk/intergration-her-gaar-det-godt/