Pernille Vermunds nynazistisk inspirerede forfølgelse af en religiøs gruppe ved genoptrykningen af profettegningerne i danske medier, er racialiseret og islamofobisk vold.
ALLE burde tage afstand fra det projekt, inden endnu en psykisk syg stakkel bliver trigget og provokeret til at angribe uskyldige, sagesløse på gaden.
Alt imens Vermund griner hele vejen til banken, mandsopdækket med megadyre PET vagter, finansieret af den skat, som hun kæmper imod, at hendes rige venner skal betale.
Formålet er at skabe splid og had, mens de plyndrer i fred og ro.
Ikke nok med det, så smider Vermund også sine medsøstre under bussen, når de råber op om seksuelle krænkelser i #Metoo-sammenhænge.
Læg mærke til, hvor hyklerisk og lynhurtigt ytringsfriheden bliver glemt af Vermund, ovenpå denne udtalelse. Det er nemlig kun muslimer, eller andre uden magtposition i det danske flertal, som må svines til. Så fri er ytringsfriheden trods alt heller ikke. Latterliggørelse, hån og spot må ikke rettes imod Vermund – der skal kun pisses nedad.
Satire, som oprindeligt var skabt til at servere sandheder for kongen og magteliten, er blevet vendt mod alle i befolkningen, som ikke vil bøje sig og bukke for en krænkende, magtsyg og grådig elite. En elite, som ikke kender til medmenneskelighed.
Længe leve friheden til at dyrke sin religion og have en minoritetshudfarve uden psykopatisk, empatiforladt, hadefuld, splittende forfølgelse, latterliggørelse, spot og hån fra folk, som gerne deler ud, men slet ikke kan tåle at modtage.
Boo hoo hoo!! Cry me a river.